En novemberdag i 2005 blev den første elektroniske fodlænke spændt om anklen på en dansk lovovertræder. Et par måneder forinden, i juli for nu 20 år siden, var fodlænken som afsoningsmulighed blevet indført i Danmark. Siden dengang er fodlænken blevet brugt cirka 40.000 gange i forbindelse med afsoning på dansk grund.
Patrick Simiglai er én af de danskere, der har afsonet sin straf med fodlænken, som er en rem placeret om anklen med en elektronisk sender. Hvis bæreren af lænken tager den af eller ikke overholder sin daglige tidsplan, udløses en alarm, der sender signal til Kriminalforsorgens overvågningsenhed, som herefter reagerer. Går alarmen i gang, vil man blive overført til en arrest, hvor der tages stilling til, hvordan resten af straffen skal afsones.
Da Patrick Simiglai i 2022 afsonede sin dom på 40 dages fængsel for kørsel uden førerret, var han glad for muligheden for at få lov til at tage sin straf i sit eget hjem. Patrick Simiglai kendte udmærket til alternativet – tidligere samme år sad han 40 dage i fængsel for spirituskørsel.
"Jeg havde ventet fire år på at afsone de to domme, og på de fire år var der sket uendeligt meget i mit liv," fortæller Patrick Simiglai, der i dag er 32 år, bor i Ballerup ved København og er selvstændig mentalcoach.
På de fire år var det lykkedes ham at komme ud af det narkomiljø og det dårlige selskab, han havde været en del af. Nu havde han fået nye rutiner, en retning for sit liv, en sød kæreste, og han var i færd med at bygge sin nye virksomhed op.
"Selvom jeg fik berøvet min frihed med fodlænken, gjorde den det muligt, at jeg kunne fortsætte i det gode spor. Helt anderledes var det med fængslet. Dér oplevede jeg mange forsøg fra de andre indsatte på at hive mig tilbage i en usund retning ved blandt andet at tilbyde mig stoffer. Heldigvis stod jeg stærkt nok i mig selv til at modstå."
Netop muligheden for at passe sit arbejde, pleje relationer til partnere og eventuelle børn er blandt de mange fordele ved afsoning med fodlænke, forklarer Mette Kjølby, fungerende centerdirektør for Center for straffuldbyrdelse hos Kriminalforsorgen.
"Fra forskning ved vi, at det at kunne bevare tilknytningen til sin familie samt arbejde eller uddannelse kan være med til at forebygge ny kriminalitet," siger hun.
"Alternativer til fængsel, herunder afsoning i fodlænke, har også vist sig at kunne have en positiv indvirkning på indkomsten hos dømte, ligesom det kan mindske risikoen for afhængighed af offentlig forsørgelse – forhold, som også er vigtige for den dømte for at kunne holde sig ude af kriminalitet."
En massiv succes
Af Kriminalforsorgens seneste statistikberegning ses det, at der i gennemsnit hvert år iværksættes 2200 afsoninger med fodlænke, og aktuelt afsoner 401 personer i fodlænke. En indsat i fodlænke koster samfundet omtrent en fjerdedel af prisen for en indsat i et fængsel. Afsoning med fodlænke i eget hjem letter desuden presset på de i forvejen overfyldte fængsler.
"Det er altså nogle af de praktiske og økonomiske fordele. Dertil kommer de sociale," siger Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor og chef for forskning i marginaliserede grupper ved Rockwool Fonden. Han kalder fodlænkeordningen for "en massiv succes".
"Vi kan se rigtig mange gode effekter versus fængselsstraf. Blandt andet styrker fodlænkeafsoning tilknytning til arbejdsmarkedet, unge gennemfører i højere grad en uddannelse, og langt færre familier går i opløsning," siger han.
Dømte, der afsoner med fodlænke eller samfundstjeneste, har ligeledes lavere risiko for tilbagefald til kriminalitet end dem, der afsoner i fængsel, fortsætter Lars Højsgaard Andersen. Hans forskning viser dog, at dette ikke kan tilskrives afsoningsformen i sig selv, men det faktum, at det er de mest ressourcestærke kriminelle, der godkendes til afsoning med fodlænke.
"Men man får til gengæld nogenlunde den samme tilbagefaldsrate for en langt lavere samfundsøkonomisk pris, og også på den baggrund må fodlænken siges at være en succesfuld form for straf."
Gradvise udvidelser
At få lov til at afsone sin dom med fodlænke kræver en ansøgning. Herefter foretager Kriminalforsorgen en individuel vurdering. Som udgangspunkt kræver en tilladelse, at man er i arbejde eller under uddannelse, men ellers er kravene siden indførelsen flere gange blevet udvidet.
Hvor der i 2005, da fodlænken blev indført, kun blev givet tilladelse til at afsone domme på op til tre måneders fængsel, omfatter ordningen nu fængselsstraffe på op til seks måneder. Med den nye strafreform, som Folketinget vedtog i juni i år, udvides grænsen yderligere, så det bliver muligt at afsone sin fulde straf på op til 12 måneder med fodlænke.
Og det er ganske fornuftigt at udvide ordningen, mener Linda Kjær Minke, professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet.
"Der er, så vidt jeg ved, ingen danske undersøgelser, der finder negative effekter af afsoning med fodlænke. Derimod kan vi se talrige undersøgelser på den positive side," siger hun og nævner, at fodlænkeordningen dermed har indfriet de forventninger, man politisk havde til ordningen, da den tilbage i 2005 blev indført med samfundsøkonomiske formål, for eksempel at dømte skulle kunne beholde deres arbejde.
En kritik af fodlænkeordningen har lydt på, hvorvidt straffen bliver for mild, når man som dømt kan være i eget hjem og fortsætte sit arbejds- og familieliv, mens man udstår sin straf. Den kritik køber Linda Kjær Minke imidlertid ikke, for selvom der ikke er tale om frihedsberøvelse i en grad som i et fysisk fængsel, er fodlænkeafsoning bestemt ingen dans på roser, siger hun.
"Politisk har man været påpasselig med at udvide ordningen, nok af hensyn til retsfølelsen. Men forskning viser, at afsoning med fodlænke ikke nødvendigvis opleves som hverken nem eller mild for den dømte. Blandt andet er der skarp overvågning og strenge krav til tidsregistreringer," siger hun.
Det nævner også Lars Højsgaard Andersen:
"Fodlænkeafsoning er ganske indgribende i et menneskes liv, omend det er på en anden måde end ved fængsel, fordi man afsoner i vante rammer. Det flugter fuldstændig med straffuldbyrdelsesloven, der blandt andet siger, at man ikke må pålægge en person andre begrænsninger i tilværelsen end de, der er nødvendige som følge af selve straffen. Fodlænken er et værktøj, der gør det muligt."
Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder
