Sild, den tyske vadehavsø, byder på et væld af naturoplevelser og overklasseluksus

Alle, der har været på den danske vestkyst om sommeren, ved, at området er et populært feriemål for tyske turister. De danske badestrande, fiskerlandsbyer og hyggelige bymiljøer med kunsthåndværk, sommeråbne caféer, diskoteker og fiskerestauranter tiltrækker turister fra syd for grænsen i hundredtusindvis. Men også lige syd for den dansk-tyske grænse ligger et feriemål, som er populært blandt tyskere, ikke mindst blandt de velhavende og den kulturelle elite fra storbyer som Hamborg og Berlin.

På øen Sylt – eller Sild, som den slesvigske ø hedder på dansk – bor der knap 20.000 fastboende fordelt på 11 landsbyer og én større by, Vesterland (Westerland). Men om sommeren vokser indbyggertallet eksplosivt, når rige tyskere i store, dyre biler – eller i egne helikoptere – ankommer til den langstrakte vadehavsø for at sole sig, slappe af, nyde lokale delikatesser, shoppe mærketøj og kunsthåndværk og nyde fuglelivet og naturen. På Sild er der observeret 330 forskellige fuglearter, hvoraf 80 arter yngler på øen, og så er der i øvrigt også 3000 fritgående får.

Øen er tilmed særlig, fordi den er præget af frisisk kultur. Der tales stadig to frisiske dialekter på Sild, og mange af øens små landsbyer rummer århundredgamle friserhuse, der er karakteriseret ved høje og tykke stråtækte tage. Traditionelt har friserhusene været indrettet med stald i den ene ende og beboelse i den anden, mens de større gårde typisk var bygget som firlængede med gårdsplads i midten.

Især i 1600-1700-tallet tjente Silds fiskere og sømænd gode penge på hvalfangst langs den norske kyst og ved Grønland og Canada. Det var en storhedstid, som satte sig spor i form af store gårde og kaptajnsboliger, som man kan se mange af i landsbyen Kejtum (Keitum), der ligger midt på øen ud mod Vadehavet. Før Vesterland blev hovedby, havde Kejtum den status, og byen er meget præget af frisisk kultur. Her er masser af stråtækte frisiske huse. Her finder man også øens ældste kirke, St. Severin-Kirche, det næsten 400 år gamle Gammelfrisiske Hus (Das Altfriesische Haus) samt Sylt Museum, hvor man kan få indblik i øens historie. Desuden er Kejtum kendt for michelin-kokken Johannes Kings delikatesseforretning, hvor man kan købe specialiteter produceret af lokale råvarer.

Der findes over 10.000 ”strandkurve” på Sild, hvor man i læ for vinden kan nyde sol og strand.
Der findes over 10.000 ”strandkurve” på Sild, hvor man i læ for vinden kan nyde sol og strand. Foto: Carsten Fenger-Grøndahl.

Eksklusive shoppingmuligheder finder man også i Kejtum, men i endnu højere grad i Kampen, en anden lille by, som ligger lidt længere mod nord. Det var her, tyske tv- og filmstjerner i 1960’erne begyndte at samle sig i ferierne, og den lille by blev snart centrum for flamboyante fester, luksusliv og naturisme. Nogle af Tysklands dyreste adresser ligger i Kampen, men husene ligner dog ikke de store rigmandsvillaer, man kan finde andre steder. For i respekt for den frisiske kulturarv må man kun bygge med stråtag og i højst otte meters højde. Til gengæld har en del af husene to-tre kælderetager. På en sommerdag i Kampen kan man være heldig at se både tyske kendisser og dyre biler af italiensk, tysk og engelsk oprindelse, og man kan shoppe dyre luksusvarer i stråtækte frisiske huse.

Kampen er tilmed omgivet af smuk natur – blandt andet klitten Uwe, der med sine 52,5 meter over havoverfladen er øens højeste punkt, og Das Rote Kliff (Den Røde Klev), som er en imponerende klint.

Øens fastboende er langtfra så rige som de mange skuespillere, finansmænd og andre velhavende feriegæster, der ofte har egne boliger på øen. Men en del af de fastboende tjener dog gode penge på turismen, og antallet af hoteller, udlejningsboliger og pensionater er nærmest eksploderet. Til gengæld er antallet af fastboende faldende, fordi de høje huspriser gør, at mange ikke har råd til at blive boende. I stedet sælger de deres boliger til rige folk fra fastlandet, som kun gør brug af husene i ferie- og sommerperioder og ellers lejer dem ud.

Det skaber bekymring for, om Sild til sidst vil blive en ferie- og museumsø for de få privilegerede, og det skaber også allerede praktiske problemer med lange bilkøer, når turister og sommerhusejere strømmer til øen i forårs- og sommermånederne. Mange lokale priser sig lykkelige for, at man ikke kan køre til øen i bil, som man for eksempel kan til Rømø nord for grænsen, men i stedet må lade sin bil transportere med færgen fra netop Rømø – eller med biltog over Hindenburg-dæmningen, som blev indviet den 1. juni 1927.

Den danske kirke på Silde

Den Danske Kirke på Sild ligger i øens hovedby, Vesterland. Menigheden blev grundlagt i 1948, da den daværende danske præst, pastor Bojsen-Møller, hjemmedøbte to søstre, Gerda-Marie og Ute Fintzelius, i Stephanstrasse 15. Den 24. december 1949 holdt han den første danske gudstjeneste på en af øens skoler, og siden har der været holdt gudstjeneste på dansk på Sild – og over 1000 unge er blevet konfirmeret.

I de første årtier af menighedens liv blev der holdt gudstjeneste i forskellige skolebygninger rundt om på øen, men i 1953 købte Den Danske Kirke i Sydslesvig en gammel frisergård fra 1780, og den bruges nu både til præstebolig og kirke. Huset er blevet renoveret ad flere omgange, og staldlængen, der har det officielle navn Skt. Niels Kirke, er indrettet som fint, lyst kirkerum, der kan rumme 40 kirkegængere. Udover at blive brugt til gudstjeneste om søndagen bruges staldlængen som menighedssal og til kulturelle arrangementer. Der er en tæt sammenhæng mellem folkelig kultur og kirkeliv i den danske menighed på Sild, og præsten er en vigtig samlende figur for mindretallet.

Ud af Silds knap 20.000 registrerede fastboende er der omkring 1200-1300 dansksindede, og af dem er 370 voksne betalende medlemmer af Den Danske Kirke.

Den Danske Kirke på Sild er ligesom de øvrige danske kirker i Sydslesvig en del af DSUK, Danske Sømands- og Udlandskirker, og altså ikke en del af folkekirken. Det er en medlemskirke, som man betaler til. Liturgien er dog som i folkekirken, og det er også Den Danske Salmebog, man bruger.

I den danske menighed og blandt de dansksindede på øen er der dog mange blandede ægteskaber, hvor dansktalende øboer har giftet sig med flertalsborgere, der har tysk eller i sjældne tilfælde frisisk som modersmål.

Derfor holdes der en gang om måneden gudstjeneste på tysk i Den Danske Kirke, og en gang om året – omkring frisernes nationaldag den 21. februar – holdes en gudstjeneste, hvor teksterne læses på frisisk, og der synges frisiske salmer.

Udover Den Danske Kirke rummer Sild 11 kirker, heraf syv evangeliske, tre katolske og en nyapostolsk.



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Gør en direkte forskel med impact-investeringer – hvis du kan finde projekter at investere i

Tager man de pessimistiske briller på, kan man sige, at verden ikke bliver mere grøn, når du køber en Vestas-aktie: Aktien skifter sådan set bare hænder. Derimod kommer der med impact-investeringer nye penge til nye bæredygtige projekter, og det gør en forskel. Desværre kan de for private investorer være svære at finde

Source: https://www.information.dk/feed

Mindst tre personer omkommer i togafsporing i Missouri

Tre mennesker har mistet livet i en togulykke i den amerikanske delstat Missouri mandag.

Det oplyser talsmand for Missouri State Highway Patrol Justin Dunn på et pressemøde.

- Der er adskillige kvæstede, og vi kan bekræfte, at der er tre dræbte - to om bord på toget og en person i lastbilen, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge togselskabet Amtrak var der omkring 243 passagerer og 12 ansatte om bord på toget, da det ramte en lastbil med tippelad - en såkaldt dumper - og kørte af sporet.

Det rapporterer CNN.

Toget var på vej fra Los Angeles til Chicago, da ulykken indtraf i Chariton County mandag eftermiddag lokal tid.

- Vi beder folk i Missouri om at bede for alle dem, der er berørt, skriver Missouris guvernør, Mike Parson, i et tweet.

Politiet betegner ulykken som "omfattende".

Ifølge Justin Dunn bliver en lokal skole i den lille by Mendon i Chariton County brugt som et modtagecenter for de passagerer, som har pådraget sig mindre skader.

Ifølge Missouri State Highway Patrol blev cirka otte togvogne og to lokomotiver afsporet i ulykken, der skete omkring klokken 12.42 lokal tid.

Togpassageren Robert Nightingale fortæller til CNN, at han forsøgte at tage en lur, da hans togvogn pludselig afsporede og landede på siden.

- Jeg var ved at døse hen. Toget var forsinket, så jeg havde besluttet mig for at tage en lur inden min frokostaftale. Og så begyndte alting pludseligt at gå i slowmotion, fortæller han.

- Det var som om, at jeg kunne mærke sporene køre frem og tilbage, frem og tilbage, tilføjer han.

Efter at toget var stoppet, kravlede Robert Nightingale og nogle af de andre passagerer fra vognen ud af toget og op på taget.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Herlufsholm-formand: Skolen har skabt problemer for de svage

Herlufsholms nye bestyrelsesformand, Jon Stokholm, tror, at det er skolens værdigrundlag, der er forklaringen på, hvor det endte med at gå galt.

Det siger han til Ritzau.

- Værdigrundlaget er meget individualistisk betonet. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men den betoner nok individet på bekostning af fællesskabet.

- Sådan en kultur skaber problemer for de svage. De stærke skal jo nok klare sig, siger han.

Jon Stokholm er mandag aften blevet udpeget som skolens nye formand, efter at den siddende bestyrelse meldte sin afgang efter et ekstraordinært møde lørdag.

Det skete på baggrund af en kritisk rapport fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der konkluderer, at bestyrelsen ikke har levet op til sit ansvar om at skabe trivsel bag eleverne.

Jon Stokholm vil forsøge at bruge den kritik som rettesnor for, hvor og hvordan kulturen på skolen har brug for at ændre sig.

- Vi har modtaget en rapport, som er meget kritisk, siger han

- Jeg kan kun snakke på egne vegne og ikke bestyrelsens, men jeg vil lægge mig fladt ned og acceptere hvert et ord i konklusionen og så arbejde ud fra det.

Han er især glad for, at både skolen og styrelsen har valgt at understrege, at man skal skille sig af med de nuværende sovesale.

- Sovesalens tid er forbi. Elevernes skal have deres eget værelse, og det er kun godt. Sovesalstanken skal effektivt manes i jorden, siger han.

Jon Stokholm har tidligere siddet som højesteretsdommer i 18 år. Han er overbevist om, at han kan bruge nogle af de kompetencer i forbindelse med sin nye formandspost.

- Lov er lov, og lov skal overholdes, siger han og understreger, at han i hans virke som højesteretsdommer har arbejdet for, at borgere følger gældende regler og lovgivning.

- De kompetencer kan jeg sagtens bruge. Det er der ikke nogen tvivl om.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder