Tag: skole

Florida taber sag om forbud mod behandling for transbørn

En føderal dommer blokerede tirsdag for, at Florida kan udøve sit forbud mod kønsbekræftende behandling for børn under 18 år.

Dommerens beslutning gælder specifikt for tre børn, hvis familier har lagt sag an mod delstaten.

- I dag kan hele min familie ånde lettet op vel vidende, at vi nu har adgang til den behandling, som vi ved, vil holde Susan sund, siger en af sagsøgernes forældre med brug af et pseudonym for sit barn.

Delstaten indførte forbuddet mod brugen af blandt andet kønshormonblokker og hormonterapi for børn under 18 år i marts.

Ifølge organisationen LGBT+ Danmark er kønshormonblokker medicin, der kan benyttes for at udsætte puberteten for børn og unge transpersoner.

Florida har ligesom flere andre delstater indført love, der indsnævrer transpersoners rettigheder i forbindelse med lægebehandling, deltagelse i skolesport og identifikationspapirer.

Florida-guvernøren Ron DeSantis har gjort sådanne tiltag til en central del af sin politik i forbindelse med kampen om at blive den republikanske præsidentkandidat.

- Vi vil fortsætte med at kæmpe mod skruppelløse elementer i det lægefaglige etablissement, der promoverer ideologi over evidens, og beskytte mod skamferingen af vores børn, siger Jeremy Redfern, en talsperson for DeSantis.

Dommeren i sagen fortsætter nu med at behandle lignende søgsmål fra syv andre familier.

Familierne hævder, at Floridas forbud er i strid med den amerikanske grundlov samt forældres ret til at træffe lægelige beslutninger for deres børn.

Børnene i sagen er i alderen 8 til 14 år.

To har allerede fået recept på kønshormonblokker, mens samtlige forældre forventer, at de får brug for enten det eller hormoner i fremtiden.

Onsdagens beslutning er ikke endelig, men ifølge den Tallahassee-baserede dommer, Robert Hinkle, er det sandsynligt, at sagsøgerne vinder sagen.

Hinkle kritiserer samtidig forbuddet for at være motiveret af "snæversynethed" og har taget notits af, at en af Floridas lovgivere har kaldt transpersoner for "dæmoner".

/ritzau/Reuters



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Hævngerrig gerningsmand forgifter 80 skolepiger i Afghanistan

Næsten 80 piger er blevet forgiftet og indlagt på hospitalet efter to separate angreb på skoler i det nordlige Afghanistan.

Det oplyser en lokal embedsmand med ansvar for uddannelsesområdet til nyhedsbureauet AP.

Det menes at være første gang, at denne type angreb har fundet sted, siden Taliban kom til magten i landet i august 2021 og indledte sin undertrykkelse af afghanske kvinder og pigers rettigheder.

I Afghanistan er piger således udelukket fra uddannelse efter 6. klasse, mens kvinder er udelukket fra de fleste job og offentlige rum.

Den lokale embedsmand, Mohammad Rahmani, oplyser ifølge AP, at gerningsmanden, som orkestrerede angrebene, "bar personligt nag" dog uden at uddybe.

Angrebene fandt sted i Sar-e-Pul-provinsen lørdag og søndag.

I alt er næsten 80 skolepiger blevet forgiftet i provinsens Sangcharak-distrikt, oplyser Mohammad Rahmani, som leder uddannelsesafdelingen i Sar-e-Pul.

Ifølge ham er 60 piger blevet forgiftet på skolen Naswan-e-Kabod Aab, mens 17 er blevet forgiftet på Naswan-e-Faizabad-skolen.

- De to skoler ligger tæt på hinanden og blev angrebet en efter en, siger Mohammad Rahmani til AP.

- Vi bragte alle eleverne til hospitalet, og nu har de det fint, tilføjer han.

En efterforskning af angrebene er i gang. Indledende undersøgelser viser, at en person, som bar nag, betalte en tredjepart for at udføre angrebene, oplyser embedsmanden.

Mohammad Rahmani giver ingen oplysninger om, hvordan pigerne blev forgiftet eller omfanget af deres skader.

Pigernes alder oplyses heller ikke, men de går i klasserne fra 1. til 6.

I slutningen af sidste år blev nabolandet Iran ramt af en række giftangreb mod skolepiger.

Angrebene fortsatte frem til begyndelsen af i år og ramte flere tusinde elever, som fortalte, at de var blevet syge af skadelige dampe.

Det er endnu uvist, hvem der stod bag angrebene, og hvilke kemikalier der blev brugt.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

DR-journalists metoder møder hård kritik: Det udfordrer journalistikkens grundprincipper

Hvor langt kan en journalist gå i jagten på en god historie? Kan man udlevere dokumenter til en myndighed for at få en historie bekræftet?

Spørgsmålene er aktuelle, efter Berlingske og B.T. torsdag kunne dokumentere, at DR’s mangeårige EU-korrespondent, Ole Ryborg, delte sin journalistiske research og dokumenter om Morten Messerschmidt (DF) med den europæiske antisvindelenhed, Olaf. 

Mødet mellem Ole Ryborg og Olaf fandt sted for år tilbage, da Morten Messerschmidt i den såkaldte Meld- og Feld-sag var under mistanke for dokumentfalsk og svig med EU-støttemidler. Politikeren blev senere frifundet for anklagerne af Retten på Frederiksberg.

Ole Ryborgs journalistiske fremgangsmåde har fået hård kritik af både andre undersøgende journalister og forskere. 

Roger Buch, der er forskningslektor ved Danmarks- Medie og Journalisthøjskole og centerleder ved Center for undersøgende journalistik, vurderer, at sagen konflikter med nogle af journalistikkens absolutte grundprincipper:

”Mediernes og journalistikkens uafhængighed bliver udfordret her. For eksempel at man tilstræber ikke at være en aktør i det politiske spil. Det udfordrer også et grundlæggende princip om kildebeskyttelse, for man risikerer at kompromittere kilder, når man lægger materiale frem, som Ole Ryborg har gjort det,” siger Roger Buch, der også bider mærker i DR’s håndtering af sagen. 

Allerede i april 2021 beskrev BT det omtalte møde mellem DR-journalisten og EU’s antisvindelenhed, men dengang afviste chefredaktør i DR nyheder, Thomas Falbe, at der var noget galt med Ole Ryborgs metode. Nu har han udtalt til Berlingske, at der blev begået ”en klar fejl”.

”Det er bemærkelsesværdigt, hvordan DR mildest talt er bakket i sagen, og nu er man ude i et meget speget forsvar, hvor man taler om, at journalisten er gået for vidt,” siger Roger Buch, der dog ikke ser noget problem i, at Ole Ryborg kan fortsætte sit arbejde med dækningen af EU-stof.

”Der er ingen tvivl om, at han kan blive ved med at arbejde med de her stofområder, men på den anden side er der heller ingen tvivl om, at DR nok finder en anden journalist, hvis der skal dækkes lignende sager eller arbejdes med Olaf,” påpeger lektoren.   

Jannie Hartley Møller, lektor ved institut for kommunikation og humanistisk videnskab ved Roskilde Universitet, mener, at sagen er mere nuanceret end som så, og at det i virkeligheden er ret normalt, at der sker en udveksling mellem journalister og myndigheder:

”Man kan diskutere detaljegraden af de ting, han (Ole Ryborg, red.) har delt, og om der var behov for at gå så vidt, men denne type forhandlingssituation mellem myndigheder og journalister foregår ret ofte: at man deler noget af sin research for at få noget igennem. Grunden til, at det bliver uheldigt, er, at det er en sag, hvor nogen er anklaget for noget, og hvor det udleverede kan bruges som bevis,” siger hun. 

Netop derfor burde han vel have været ekstra forsigtig?

”Ja, journalister skal være varsomme i forhold til kildebeskyttelse og at blive part i en sag. Han skulle nok ikke have vist konkrete dokumenter, men selve situationen er ikke usædvanlig,” siger hun. 

Ole Ryborg skriver selv i et opslag på Facebook, der kommenterer Berlingske og BT’s afsløringer, at han ”ikke var bekendt med, at Olafs efterforskere ville vedlægge deres noter som et notat på sagsakten, og at han aldrig er blevet orienteret om, at det ville ske. 

Han skriver desuden, at han ”burde have været meget skarpere” ved det omtalte møde, og at han ”tydeligvis” ikke har været god nok til at sikre sig, at enhedens efterforskere havde ”samme opfattelse af mødets karakter”. 

Journalist og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Henrik Qvortrup skrev om Ole Ryborgs møde med Olaf allerede for mere end to år siden. Dengang var Henrik Qvortrup politisk redaktør på B.T. Han bemærker, at DR i denne omgang er ude i en ”omgang rygcrawl” i forhold til dengang, hvor DR fuldkommen afviste, at der var problemer med Ole Ryborgs journalistiske metoder.

Henrik Qvortrup mener godt, at seere, lyttere og læsere også i fremtiden kan stole på DR’s EU-dækning.

”Men det er klart, at journalister ikke skal gøre sig til part i sagen. Det gjorde Ole Ryborg. Udover at være en journalistisk uting kan det også bidrage til oplevelsen i befolkningen af, at EU er systemet og elitens projekt. Når en journalist i DR går i samarbejde med en undersøgende politimyndighed i EU, melder der sig lynhurtigt spørgsmålet, om DR havde gjort det samme, hvis der ikke var tale om en EU-skeptisk politiker,” siger han.

”Jeg kan ikke føre bevis for noget som helst, men jeg kan have min mistanke om, at den lige fik en ekstra skrue, fordi der var tale om en EU-skeptiker som Morten Messerschmidt. Den mistanke tror jeg, at mange har. Derfor har sagen været skadelig for både Ole Ryborg og DR’s troværdighed,” tilføjer Henrik Qvortrup.

DR nyheders chefredaktør, Thomas Falbe, har til flere medier sagt, at Ole Ryborgs ageren er en ”klar fejl”. Men han afviser, at sagen har svækket troværdigheden i DR’s EU-dækning.

Thomas Falbe, er der nye oplysninger, som er kommet frem i Berlingske og B.T.’s dækning af sagen om Ole Ryborgs ageren, som giver anledning til, at DR kigger sin EU-dækning efter? Kan man som seer stole på, at DR dækker EU ud fra et princip om at bedrive tilstræbt objektiv journalistik?

”Jeg synes, du skal dokumentere den påstand, som du iklæder et spørgsmål, med noget fakta. Du må pege på, hvor der er faktuelle fejl eller andet, som ikke er redeligt fremlagt.”

Jeg kommer ikke med en anklage, jeg stiller et spørgsmål.

”Og jeg siger, at du iklæder din påstand et spørgsmål. Det her er ikke en Ole Ryborg-sag. Det er en sag om folkevalgte repræsentanters omgang med offentlige midler. Vores dækning af Meld og Feld-sagen er baseret på skriftlig dokumentation, øjenvidner, forelæggelse af kritik for de implicerede parter og på eksperters vurderinger af forholdene. Det er fuldstændig nøgternt dokumenteret og redeligt lagt frem. Hvis du kan påvise, at der er noget, som ikke er til at stole på eller er forkert, må du gerne vise mig det. Så svaret er, at selvfølgelig kan man stole på vores dækning. Vi lægger vores journalistik åbent og redeligt frem.”

Medlem af DR’s bestyrelse Katrine Winkel Holm oplyser til Kristeligt Dagblad, at hun har i sinde at drøfte sagen med resten af bestyrelsen.



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder