Mere sabbat og mindre social mobilitet risikerer at blive en realitet, hvis kvote 2-optaget øges på landets videregående uddannelser. Det skal tages seriøst, mener Venstre og De Radikale.

Source: http://jyllands-posten.dk/indland/?service=rssfeed

Lørdag gør den amerikanske rumfartsadministration Nasa et nyt forsøg på at affyre måneraketten "Artemis 1".

Det oplyser officielle Nasa-kilder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det nye forsøg kommer, efter at en opsendelse mandag blev udskudt på grund af temperaturproblemer med en motor.

Artemis, som rumprogrammet er blevet døbt, er en serie af opsendelser, hvor den første skal teste nye rumfartøjer.

Programmet er en del af en storstilet plan om at sende mennesker tilbage til Månen indenfor de kommende år.

"Artemis 1" er ubemandet, men mennesker skal efter planen med på de næste missioner.

Mandagens affyring var derfor ventet med spænding.

Nasa havde dog mandagen igennem "bakset" med forskellige udfordringer.

Det fortæller Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet, til videnskabsmediet Videnskab.dk.

- Det seneste problem, som var årsag til, at opsendelsen endeligt blev afblæst, var, at en af rakettens hovedmotorer ikke opførte sig, som den skulle, når de forsøgte at gøre den klar til at blive affyret, siger astrofysikeren.

Ifølge ham er det helt normalt, at rumopsendelser bliver aflyst i sidste øjeblik. Især når det er første gang, en raket skal afsted.

- Ved jomfrurejser ser vi tit, at der er udfordringer. Man har rimelig skrappe krav for, hvordan rakettens systemer skal opføre sig, og hvis de ikke gør det, afblæser man opsendelsen for ikke at risikere noget, siger Michael Linden-Vørnle til Videnskab.dk.

På en pressekonference tirsdag lød det fra Nasa, at problemerne forhåbentligt er løst lørdag.

Når affyringen gennemføres, er planen, at opsendelsen skal vare 42 dage.

/ritzau/

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Når Morten Messerschmidt skal afgøre, hvem han vil pege på af de blå statsministerkandidater i tilfælde af blåt flertal efter et valg, vil DF-formanden særligt fokusere på fem krav.

Det er hovedkrav, som omhandler nogle af de forandringer, som er vigtigst for Dansk Folkeparti at få gennemført, hvis den kommende regering bliver borgerlig.

Det skriver Berlingske.

Kravene retter sig mod både Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen, der er partileder for De Konservative. Hele idéen med kravene er netop at kunne forhandle, siger Morten Messerschmidt til Berlingske.

- Det er en meget, meget god situation for os, at der nu er to kandidater. Det giver os mulighed for at stille krav og for at få dem imødekommet allerede inden, vi går i gang, fordi jeg får mulighed for at tale med dem begge og dermed hæve prisen, siger han til avisen.

Det er DF-formandens ambition at sikre partiet en plads i regeringen for første gang. Han betegner forslagene som "fuldstændig afgørende" for partiet. Forslagene er ifølge Berlingske dog ikke decideret ultimative.

Dansk Folkeparti er kendt for at høre til på strammerfløjen i udlændingepolitikken, og flere af kravene handler da også om netop udlændingepolitik.

Det første er, at der skal indføres et forbud mod at bære muslimske tørklæder i skoler og gymnasier. Dernæst at alle asylansøgere flyves til et andet land.

Partiet ønsker også, at der bliver gjort op med statsminister Mette Frederiksens (S) måde at forvalte magten på.

Desuden skal der ifølge DF være flere folkeafstemninger, hvis politikere vil indgå i internationalt samarbejde, og så skal ældre have en højere ældrecheck samt deres egen lov med klare minimumsrettigheder.

I modsætning til den seneste DF-formand, Kristian Thulesen Dahl, vil Morten Messerschmidt ikke afvise at støtte en aftale, der indeholder lettelser i topskatten.

Messerschmidt vil begynde med det samme at tale med Ellemann-Jensen og Pape Poulsen om DF's krav.

Partiet vil pege på en blå statsminister, forsikrer han. Hvem det bliver, vil han ikke sige, før forhandlingerne er slut.

Der skal senest være valg til Folketinget den 4. juni 2023.

/ritzau/

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

De unge talenter har indtaget galleriscenen. Hos Eva Pade fester og fortaber folkemasserne sig, som var det 1920. Hos Tora Schultz er en tur i vaskehallen en orgasmisk affære. Det er frække og foruroligende tider i kunsten

Source: https://www.information.dk/feed

Forbud mod tørklæder i skoler samt flere penge til ældre er blandt de krav, DF har til en blå statsminister.

Source: http://politiken.dk/rss/indland.rss

Onsdag udklækkes 123 betjente fra politiskolen i Brøndby og i Vejle, når de nye politifolk om formiddagen dimitterer fra uddannelserne.

Men allerede nu er de en del af en historisk stor politistyrke. Der er 11.423 politibetjente i Danmark, viser tal fra Justitsministeriet, og det er flere end nogensinde før.

Det er godt nyt, mener justitsminister Mattias Tesfaye (S), som dog ønsker, at styrkens vokseværk fortsætter.

- Jeg synes, vi har underprioriteret politiet i for lang tid. Vi har særligt et ønske om at styrke nærpolitiet. Altså de betjente, vi kender fra lokalsamfund og nærpolitistationer.

- Men også den mere specialiserede efterforskning, fordi jeg synes, at der er nogle i toppen af kransekagen i for eksempel den organiserede kriminalitet, som er sluppet for at blive stillet for en dommer, siger ministeren.

Han kalder det naturligt, at politistyrken vokser, når befolkningstallet gør det.

I 1940 var der gennemsnitligt 4675 betjente i Danmark, og i de følgende årtier steg antallet af politibetjente støt.

1989 var det første år, hvor der gennemsnitligt var flere end 10.000 betjente.

For 20 år siden - i 2002 - var der gennemsnitligt 10.218 betjente ansat. Det antal er siden vokset med godt 11 procent til 11.423, viser Justitsministeriets tal.

Det er dog ikke ensbetydende med, at den enkelte betjent har fået mere tid til opgaverne. Dansk politi har i samme tidsrum fået nye opgaver at tage sig af.

- De har ikke mindre travlt, end de havde for 10-20 år siden. Det er også derfor, vi gerne vil fortsætte med at udvide styrken og få flere betjente.

- Også fordi noget af kriminaliteten er blevet mere kompliceret, og nogle af de kriminelle er blevet dygtigere til for eksempel at skjule noget af udbyttet i kryptovaluta i stedet for bare at have en pose krøllede 500 krone-sedler liggende i en sportstaske.

- Det kræver ekstra ressourcer hos politiet at følge det digitale spor, siger justitsministeren.

Foruden bekæmpelse af it-kriminalitet er det også en øget terrortrussel, som politiet har føjet til sine arbejdsopgaver de seneste årtier.

Foruden de mange betjente har der siden 2017 været politikadetter, som med et halvt års uddannelse kan varetage opgaver inden for blandt andet bevogtning og grænsekontrol.

Samlet beskæftiger politiet over 15.000 medarbejdere. Cirka en tredjedel af dem er civilt ansat.

I 2020 blev der indgået en politisk aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023.

Heri er blandt andet et mål om at øge optaget på politiskolerne, og Rigspolitiet arbejder med flere tiltag for at tiltrække flere politistuderende.

/ritzau/

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Udskolingseleverne på Th. Langs Skole i Silkeborg møder nu først klokken 9 for at skabe bedre trivsel.

Source: http://feeds.tv2.dk/nyheder/rss

En ny analyse af optaget på statskundskab på Syddansk Universitet, som tænketanken DEA har udført, sætter spørgsmålstegn ved, om politikerne kan nå deres mål om at øge den sociale mobilitet i uddannelsessystemet gennem et øget kvote 2-optag.

Source: http://jyllands-posten.dk/indland/?service=rssfeed

Valgkommissionen i Angola erklærer regeringspartiet Folkebevægelsen for Angolas Befrielse (MPLA) og præsident João Lourenço som vindere af sidste uges valg.

João Lourenço får dermed sin anden periode som præsident.

Samtidig vil MPLA have haft regeringsmagten i mere end 50 år, når der om fem år igen er parlamentsvalg i det afrikanske land.

Men i forhold til de to foregående valg er partiets popularitet blandt de omkring 14 millioner stemmeberettigede på kraftig retur.

MPLA får 124 pladser af parlamentets 220 pladser. Det er de folkevalgte, som udnævner præsidenten, og dermed er Lourenco sikret yderligere fem år på posten.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Den 68-årige João Lourenco er tidligere general. Han kom til magten i 2017 som MPLA's afløser for José Eduardo dos Santos, der i 38 år ledede Angola med hård hånd.

MPLA fik 51,2 procent af stemmerne, oplyser valgkommissionen.

Det er partiets dårligste resultat nogensinde. MPLA har regeret landet, siden det blev selvstændig i 1975.

Ved det forrige valg i 2017 opnåede MPLA en opbakning på 61 procent, mens det fik 72 procent af stemmerne i 2012. Partiet er således gået tilbage med cirka 20 procentpoint i løbet af ti år.

Det største oppositionsparti, Unita, fik knap 44 procent af stemmerne. Det er partiets hidtil bedste valgresultat.

Det endelige udfald svarer stort set til et foreløbigt resultat, som blev offentliggjort fredag, da 97 procent af stemmerne var talt op.

Lederen af Unita, Adalberto Costa Júnior, sagde i den forbindelse, at partiet ikke ville anerkende resultatet.

Ifølge Costa Júnior var der uoverensstemmelser mellem valgkommissionens og Unitas egen optælling af stemmerne. Unita-lederen har endnu ikke kommenteret mandagens endelige resultat.

Analytikere siger ifølge The Guardian, at oppositionen vil stå over for et dilemma, hvis den afviser det officielle resultat.

Hvis Unita igangsætter en kampagne med protester i gaderne, vil det ifølge analytikerne efterlade partiet åben for beskyldninger om bevidst at fremprovokere uro.

/ritzau/

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Mandag blev det afsløret, om det var Holtug, Voerså eller Asaa, der skulle løbe med prisen som årets landsby, der er blevet uddelt af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit siden 1995.

Årets tema var "en landsby, hvor vi tager hånd om hinanden", og vinderen blev nordjyske Asaa i Brønderslev Kommune. Kristeligt Dagblad har i den forbindelse talt med en "pavestolt" indbygger.

Johnny Sort, hvad er din tilknytning til Asaa?

Jeg har boet her hele mit liv. Jeg skulle have været ude i verden, men jeg kom ikke så langt. Jeg var et smut i København som 18-årig, da jeg var i lærer som trykker i Rødovre, men jeg mistede min arm i en ulykke. Efter den ulykke tog jeg tilbage til Nordjylland og Asaa. Det var for farligt derovre.

Hvad er din reaktion på, at din hjemby nu er blevet kåret til årets landsby?

Jeg er pavestolt. Vi er en by med 1030 indbyggere, og der er 21 foreninger og institutioner i byen. Det er helt exceptionelt, at der er så mange ildsjæle og så meget frivillighed samlet i én by. Normalt har de mange foreninger i en by forskellige interesser – vinterbaderne har én, billardklubben en anden, boldklubben en tredje – men vi har valgt at samarbejde på kryds og tværs af foreningerne.

Der findes andre landsbyer i Danmark med et stærkt foreningsliv. Hvad gør alligevel Asaa til noget særligt?

Vi prøver at gøre noget særligt for sårbare mennesker. Mange, som bliver ramt af livet, bliver presset på økonomien, og så holder man op med at betale kontingent til foreningen. I Asaa søger vi midler til en pulje, der kan dække foreningernes udgifter til langtidssyge, en slags fællesskabsfinansieret foreningskontingent. Hvis en af mine venner blev ramt af kræft, kan jeg uden problemer invitere ham med i min forening, fordi han ikke skal spekulere på økonomien. Efter min ulykke ved jeg selv, hvor vigtigt det er at komme hurtigt tilbage i fællesskabet. Jeg lå på hospitalet i fem dage, og 10 dage efter blev jeg inviteret med til volleyball og badminton, hvor jeg kun spillede med min venstre arm. Jeg er også siden blevet en af Danmarks bedste billardspillere.

Du har boet i byen i 59 år. Har du ikke en historie, der indfanger den særlige Asaa-ånd?

Jo da. I billardklubben, hvor jeg var formand i 28 år, havde vi en kvinde, som blev hårdt ramt af brystkræft. Efter hun var blevet opereret, skulle hun have kemo- og strålebehandling i Aalborg. Der er 40 kilometer hver vej. I stedet for at lade Falck hente hende, lavede vi en ordning, hvor vi skiftedes til at køre hende. Det betød, at det var fem forskellige, der kørte hende om ugen, og hun følte sig derfor stadig som en del af fællesskabet, selvom hun ikke længere spillede billard. Det gjorde det også let for hende at komme tilbage i fællesskabet, når hun var færdigbehandlet. Normalt hvis man bliver syg, trækker man sig fra fællesskabet, og så kommer man ikke tilbage.

Hvor stammer byens fællesskabsfølelse fra?

Jeg tror, at den er historisk. Jeg er selv vokset op i en familie, hvor min far var frivillig turistchef i 26-27 år. Fællesskabet har altid været kendetegnet for byen. Men den helt store forskel er, at der for en håndfuld år siden blev oprettet et fælles samråd, så foreningerne i dag står sammen i stedet for at konkurrere. Der sker rigtigt mange ting i den her lille flække. Hver torsdag tager otte pensionister for eksempel rundt og laver små håndværksopgaver for foreninger og andre, der måtte have brug for hjælp. Vi har også en velkomstgruppe, som tager imod alle, der flytter til byen.

Den frivillige indsats lyder også som knaldhårdt arbejde?

Alle landsbyer skal kæmpe for at overleve i dag. Vi har en skole, der mistede sin overbygning for nogle år siden, så vi skal også kæmpe for at holde liv i skolen, i købmanden, i hallen, i foreningerne. Det er også derfor, at sådan en pris er guld værd. Det er en anerkendelse af alt det hårde arbejde.

Hvad er det bedste og værste ved Asaa?

Det bedste er fællesskabet og vores evne til at finde frivillige, som er en stor samfundsudfordring mange steder. Bagsiden af medaljen er, at hvis nogen slår en prut, ved alle, hvem der har gjort det.

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder