Nordkorea tester største missil siden 2017 og gør USA bekymret

Nordkorea affyrede søndag et ballistisk missil af typen Hwasong 12. Det bekræfter styret mandag.

Hwasong 12 er det samme våben, som Nordkorea engang truede med at målrette det amerikanske territorie Guam.

Affyringen af missilet, der er et mellemdistancemissil, blev første gang rapporteret af sydkoreanske og japanske myndigheder søndag.

Det er den syvende våbentest, Nordkorea har gennemført alene i januar i år. Det er samtidig første gang siden 2017, at nordkoreanerne har affyret et missil af den størrelse, som er i stand til at bære et atomsprænghoved.

USA er bekymret for, at de mange missiltest fra Nordkorea kan være forstadiet til en egentlig genoptagelse af test af atomvåben og interkontinentale ballistiske missiler.

En højtstående amerikansk embedsmand siger til journalister i Washington D.C., at USA er klar med et svar, der er "designet til at vise vores engagement over for vores allierede".

- Det handler ikke kun om, hvad de (nordkoreanerne, red.) gjorde i går. Det er et faktum, at dette sker i kølvandet på et ret betydeligt antal test i denne måned, siger embedsmanden.

Han opfordrer i samme ombæring styret i Pyongyang til at deltage i direkte samtaler uden nogen forhåndsbetingelser.

Midt i diplomatiske forhandlinger i 2018 meddelte den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, at hans atomstyrke var færdig, og at han ville indstille både atomprøvesprængninger og prøveaffyringer af langtrækkende missiler.

Men efter at forhandlingerne gik i stå i 2019, sagde Kim Jong-un, at han ikke længere var bundet af den midlertidige suspension.

Tidligere i januar antydede den nordkoreanske leder, at Nordkorea kan genoptage landets testaktiviteter, eftersom at USA og dets allierede ikke har vist tegn på at opgive deres "fjendtlige politik".

/ritzau/Reuters



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Analyse: Ny regnemodel kunne have givet offentligt ansatte lønhop

Den såkaldte reguleringsordning har gennem en årrække undervurderet lønstigningerne i det private. Og det har smittet negativt af på offentligt ansatte.

Det konkluderer tænketanken Kraka i en analyse, skriver Politiken.

Analysen viser, at de offentligt ansatte samlet set kunne have fået fem milliarder mere i løn årligt, hvis et nyere lønindeks havde ligget til grund for lønudviklingen.

Reguleringsordningen skal være med til at sikre korrekt lønudvikling. Lønstigninger på det offentlige område reguleres via ordningen afhængigt af udviklingen i løn i det private.

Hvis lønudviklingen i det private er mindre, end de offentligt ansatte får forhandlet i overenskomsten, reguleres deres lønstigning en smule ned og vice versa.

Siden 1984 har det såkaldt implicitte lønindeks fra Danmarks Statistik ligget til grund for beregningerne.

Men problemet er, at ændringer i sammensætningen af medarbejdere i det private eller offentlige ikke tages med i ligningen. Det forklarer seniorøkonom i Kraka Niels Storm Knigge til Politiken.

- Når der, som det har været tilfældet i de senere år, bliver ansat flere på relativt lav løn i det private, påvirker det regnestykket negativt for de offentligt ansatte, som får begrænset deres lønstigning.

- Imens kan lignende medarbejdergrupper i det private fortsætte med højere lønstigninger, lyder det.

Havde man i stedet mellem 2016 og 2021 brugt statistikbankens standardberegnede lønindeks, kunne de offentligt ansatte samlet set have fået fem milliarder mere, viser analysen.

Ifølge Politiken svarer de ekstra milliarder groft sagt til, at en sygeplejerske ville få omkring 11.000 kroner mere årligt. En politibetjent og en skolelærer ville få henholdsvis 8000 og 5000 kroner ekstra.

I kølvandet på sygeplejerskekonflikten blev der nedsat en lønstrukturkomité. Den skal analysere lønstrukturerne i den offentlige sektor og dermed belyse, om offentligt ansatte får for lidt i løn.

Spørgsmålet om reguleringsordningen og det nye lønindeks bliver en del af komitéens arbejde. Det bekræfter formanden, økonomiprofessor Torben M. Andersen, over for Politiken.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke kommentere diskussionen om de to lønindeks konkret.

Han henviser til, at han har tillid til, at komitéen inddrager de relevante oplysninger, siger han til Politiken.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Trods inflation tøver USA’s centralbank stadig med at annoncere en rentestigning i marts

Med syv procents inflation i 2021 skulle man tro, at Federal Reserve ville slå til med en højere rente – og det kan stadig ske. Men direktør Jerome Powell foretrækker at vente og se. I hans øjne skyldes inflationen primært pandemien, og nu da omikron er aftagende, kan en mere stabil balance mellem udbud og efterspørgsel være på trapperne

Source: https://www.information.dk/feed