Udskældt lov er ét skridt fra grønt lys trods opstand i Georgien

En måned med folkelige protester i Georgien mod et lovforslag, der kan stemple civile organisationer som "fremmede agenter", har ikke haft den ønskede virkning på landets regering.

I hvert fald sendes lovforslaget til endelig afstemning i Georgiens parlament tirsdag. Og her vil det blive vedtaget. Det fastslår landets premierminister, Irakli Kobakhidze, mandag aften.

- I morgen vil Georgiens parlament handle på baggrund af et ønske hos et flertal i befolkningen og stemme loven igennem ved tredjebehandlingen, siger Irakli Kobakhidze.

Så sent som mandag har tusindvis af unge demonstranter vist deres utilfredshed med lovforslaget uden for parlamentet i Georgiens hovedstad, Tbilisi.

Hvis loven bliver vedtaget, skal organisationer, som modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet, registreres som nogle, der "forfølger en udenlandsk magts interesser", eller som "fremmede agenter".

En lignende lov blev vedtaget i Rusland i 2012. Og den har ifølge kritikere været med til at lukke regimekritiske medier og organisationer.

Af samme grund bliver den kommende lov i Georgien også kaldt for "den russiske lov".

Premierminister Irakli Kobakhidze siger, at Georgien risikerer en glidebane, hvor regeringen tvinges til at bøje nakken på andre områder, hvis den lytter til demonstranterne og opgiver loven.

Han nævner "homolove" og "ukontrolleret indvandring" som mulige konsekvenser, hvis demonstranterne får deres vilje.

Én af de konsekvenser, som det til gengæld vil have, hvis loven bliver stemt igennem, er ifølge kritikerne, at Georgien spolerer sin egen mulighed for at blive medlem af EU engang i fremtiden.

Georgien vil i stedet rykke tættere på det autoritære styre i Rusland, mener demonstranterne.

Georgien ligger ud til Sortehavet. Landet grænser op til Rusland mod nord og deler derudover grænser med Tyrkiet, Armenien og Aserbajdsjan.

/ritzau/AFP



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Universitet i Amsterdam aflyser undervisning efter demonstration

Universitetet Universiteit van Amsterdam, som ligger i den hollandske hovedstad, holder lukket tirsdag og onsdag.

Det sker, efter universitetet mandag politianmeldte deltagere i en propalæstinensisk demonstration, der udspillede sig på universitetets område.

Universitetets bestyrelse oplyser, at al undervisning tirsdag og onsdag er aflyst. Alle bygninger vil desuden være lukket.

Begrundelsen lyder, at universitetet ikke kan garantere de studerendes sikkerhed.

Universiteit van Amsterdam har tre gange i den seneste uge set voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi.

Demonstranterne kræver, at universitetet kapper alle bånd til israelske institutioner.

Mandag forløb så den seneste demonstration. Den begyndte med en strejke fra både elever og undervisere, som ifølge bestyrelsen egentlig var fredelig.

Det ændrede sig dog, da en grupper maskerede personer uden tilknytning til universitetet tilsluttede sig. De blokerede bygningernes indgange og nødudgange, lyder det.

Personerne forårsagede samtidig alvorlig skade på en bygning og på universitetets bibliotek, siger bestyrelsen.

I en pressemeddelelse delt på det sociale medie X bekræfter politiet i Amsterdam, at det var til stede i området, og at universitetet har indgivet anmeldelse om hærværk og ulovlig indtrængen. Det fremgår ikke, hvor mange personer det gælder.

Politiet oplyser også, at det - efter at have advaret demonstranterne flere gange og bedt dem om frivilligt at forlade stedet - måtte anvende fysisk magt mod dem.

Der er dog endnu ikke sket nogen anholdelser.

- En undersøgelse af handlinger af vold og hærværk er i øjeblikket i gang. Politiet udelukker derfor ikke anholdelser, lyder det.

På tværs af Holland er der disse dage studerende, der demonstrerer mod krigen i Gaza. Det samme sker på universiteter i USA og i andre lande i Europa.

Ved Københavns Universitet har den propalæstinensiske organisation Studerende mod Besættelsen i en uge demonstreret med en protestlejr.

Israel iværksatte krigen, efter at Hamas angreb flere steder i Israel den 7. oktober sidste år.

Angrebet kostede ifølge Israel cirka 1200 mennesker livet. Derudover blev 250 personer taget til fange og ført ind i Gaza, hvor de er blevet holdt som gidsler.

Ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder har 35.000 palæstinensere siden mistet livet.

/ritzau/Reuters



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Flere hundrede marcherede i danske byer for verdens mødre

Omkring 730 personer markerede søndag mors dag ved at deltage i en barnevognsmarch, hvor der blev sat fokus på mødredødelighed verden over.

Mødredødelighed er et overset problem, lyder det fra organisationens politiske chef, Maria Lindhardt.

- Vi ser det som en overset katastrofe i verden. Næsten 800 kvinder og piger mister livet hver dag på grund af graviditeter og fødsler, siger hun.

- Rigtig mange af de dødsfald kan undgås, hvis kvinder i de fattigste dele af landet får adgang til for eksempel hjælp fra en fødselslæge. Men det kræver global handling og opmærksomhed, hvis tallet skal ned, siger hun.

Både voksne og børn kunne deltage i marchen, som fandt sted i fem danske byer.

I København blev der marcheret i Fælledparken. Her deltog Maria Lindhardt selv.

- Stemningen var fantastisk, og der blev hygget med en masse aktiviteter, mens vi hyldede verdens mødre, siger hun.

Virksomheden, der blandt andet producerer kondomer og graviditetstest, er ejet af organisationen Rigsforbundet for seksuel oplysning, hvis svenske navn også forkortes til RFSU.

- Vores arbejde går blandt andet ud på at uddanne kvinder til at kunne give andre kvinder råd og hjælp i forbindelse med graviditeter.

- Vi arbejder også for at sikre bedre adgang til sundhedsklinikker, adgang til abort og muligheden for at blive undersøgt af en jordemoder, siger hun.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Israel mødt af både bifald og buhråb i Eurovision-finalen

Israels Eurovision-sang, "Hurricane", blev fremført af Eden Golan, uden at hun blev overdøvet af buhråb.

Der blev udtrykt protester over Israels deltagelse fra publikum i Malmö Arena, hvor Eurovision-finalen afvikles lørdag aften, men der var bestemt også klapsalver til den 20-årige sanger. Israelske fans er også til stede i salen.

Der var dog højlydte buhråb, da Israel var live igennem for at afgive jurymedlemmernes point under den første del af afgørelsen.

Eden Golan ligger højt på bookmakernes liste over at løbe med titlen og trofæet. Hun er kun overgået af den foreløbige favorit fra Kroatien, Baby Lasagna, der stiller op med nummeret "Rim Tim Tagi Dim".

Uden for Malmö Arena er opbakningen til Eden Golan minimal. Det har ført til sammenstød mellem propalæstinensiske demonstranter og politiet, heriblandt også danske betjente, der assisterer de svenske myndigheder.

Israel måtte op til årets internationale melodigrandprix ændre både titel og tekst i deres Eurovision-sang.

"Hurricane" hed oprindeligt "October Rain". Men Eurovision-arrangørerne krævede den ændret, da man vurderede, at den og en række strofer var politiske og havde referencer til Hamas' angreb mod Israel 7. oktober.

Israel gik til modangreb efter den væbnede palæstinensiske bevægelse Hamas' angreb på Israel og har fortsat bombardementerne.

Kritikere forstår ikke, hvorfor Israel må deltage, når Rusland og Belarus er ekskluderet. European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, har udtalt, at grandprixet er en konkurrence mellem public service-udbydere, ikke regeringer.

Kort inden finalen udtalte generaldirektøren i EBU, Noel Curran, til svenske SVT, at han ikke kan "se tilbage og sige, at beslutningen har været forkert".

Han tilføjer, at EBU har vurderet, at den israelske tv-station KAN, der viser Eurovision, ikke har brudt nogen regler.

Årets Eurovision-finale er uden dansk deltagelse. Saba blev stemt ud i torsdagens semifinale.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Schweiz vinder årets Eurovision-finale i Malmø

Nemo, som repræsenterer Schweiz med sangen "The Code", vinder med 591 point årets Eurovision ved finalen i Malmø.

Det står klart natten til søndag, efter alle stemmerne er blevet talt op.

- Jeg vil bare sige tusind tak, udbryder Eurovision-vinderen grædende.

- Jeg håber, at denne konkurrence kan leve op til sit løfte og fortsætte med at stå for fred og værdighed for alle mennesker.

Andenpladsen er gået til Kroatiens deltager Baby Lasagna, der med nummeret "Rim Tim Tagi Dim" ellers var favorit til at snuppe titlen og trofæet.

Men Schweiz sejrede og vinder dermed alpelandets tredje Eurovision i historien.

Schweiz vandt verdens første Eurovision i 1956 med Lys Assias "Refrain". Anden gang var i 1988 med den canadiske superstjerne Céline Dions "Ne Partez Pas Sans Moi".

Nemo Mettler, som er Nemos fulde navn, er 24 år gammel og har spillet violin, klaver og trommer siden barnsben. Nemo blev ifølge European Broadcasting Union kendt fra den ene dag til den anden, da musikeren optrådte på en schweizisk radiokanal og efterfølgende gik viralt på de sociale medier.

Nemo, som er nonbinær og bruger pronominerne de og dem, skriver både musik til andre og musik til dem selv omkring temaer som kønsidentitet, mental sundhed og at finde plads i verden. Og det handler "The Code" også om.

Nemo vandt årets Eurovision i et stærkt bevogtet Malmö Arena i Sydsverige lørdag aften.

Årets Eurovision har været meget omdiskuteret grundet Israels deltagelse. Trods propalæstinensiske demonstrationer og store protester gik Eden Golan på scenen til både buhråb og bifald, og hun endte på en femteplads.

Hun havde inden finalen taget et hop op på bookmakernes liste, som følge af en af de mange skandaler, der har ramt årets Eurovision.

Italiens statsejede public service-station Rai kom ved en fejl til at offentliggøre italienernes stemmer ved torsdagens semifinale, hvor også det danske Eurovision-håb, Saba, fremførte sin skæbnesang.

Støvlelandet sparkede suverænt flest stemmer afsted til Israel.

Israels deltagelse i årets grandprix har vakt vrede grundet krigen i Gaza. Israel gik til modangreb efter den væbnede palæstinensiske bevægelse Hamas' angreb på Israel i oktober og har fortsat bombardementerne.

Uden for Malmö Arena eskalerede protesterne flere gange under finalen. Det førte til sammenstød mellem demonstranter og politi, heriblandt danske betjente, der har assisteret de svenske myndigheder under Eurovision.

37 nationer stillede op i årets grandprix. Men der var kun plads til 26 nationer i finalen, så feltet blev fundet i to kvalificerende semifinaler.

Men kort inden showstart blev Hollands deltager, Joost Klein, ekskluderet for brud på adfærdskodekset ved at have været truende over for en ansat på produktionen.

En håndfuld lande, heriblandt vindernationen Schweiz, havde angiveligt ifølge flere medier overvejet at trække sig af stadig uklare årsager. Men alle 25 lande stillede til start.

Selv om årets grandprix blev afholdt lige ovre på den anden side af Øresund, har der aldrig været så langt til finalen som i år. Med Sabas exit er Danmark det land, der er gået flest år uden at nå en finale.

Der var dog tre danske strejf i Eurovision-finalen.

Cypern Eurovision-stjerne, Silia Kapsis, var flankeret af danske dansere, og da Østrigs Kaleen lukkede årets Eurovision, var det med dansenummeret "We Will Rave", som danske sangskrivere har været inde over.

Det var værtslandet, Sverige, som var de første på scenen, og vores nordiske naboer hinsidans sluttede showet af med at overrække stafetten til næste års Eurovision-vært, som altså bliver Schweiz.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder