Archive: December 2021

Amerikanske myndigheder advarer mod at tage på krydstogt

Det amerikanske center for sygdomskontrol, CDC, anbefaler, at amerikanerne undgår krydstogtsejladser. Det uanset om man er vaccineret mod covid-19.

Det skriver CDC torsdag i en opdatering af sine anbefalinger mod smitten.

Det er et alvorligt slag mod rederierne bag de luksuriøse skibe, der i forvejen har været hårdt ramt under pandemien.

CDC hæver risikoen for rejser med krydstogtskibe til 4, der er det højeste niveau.

- Undgå krydstogtrejser uanset vaccinestatus, lyder det fra den amerikanske sundhedsmyndighed, der tilføjer:

- Selv fuldt vaccinerede rejsende kan være i fare for at få og sprede varianter af covid-19.

Der er allerede nu nogle krydstogtskibe på havet med folk om bord. CDC anbefaler de passagerer, der er afsted, at de lader sig teste, tre til fem dage efter at rejsen er slut.

Og de næste 14 dage skal de være opmærksomme på, om de får symptomer på covid-19.

CDC har allerede sat undersøgelser i gang om mulig coronavirus om bord på 85 skibe.

I juni var der ellers en smule lys i mørket for rederierne, der har titusinder af mennesker ansat i krydstogtbranchen. Da blev advarselsniveauet sat et hak ned. Det var, som følge af at antallet af smittede i USA faldt på det tidspunkt.

Den nye og meget smitsomme omikronvariant har igen fået advarselslysene til at blinke i USA. Her bliver der meldt om nye rekorder i antallet af smittede. Torsdag nåede USA over 290.000 registrerede smittede inden for det seneste døgn.

Den amerikanske regerings corona-rådgiver, Anthony Fauci, sagde onsdag, at han antager, at smitten med omikron først vil nå toppen i USA i slutningen af januar.

Danmark er blandt de lande, hvor krydstogtskibe kan lægge til kaj. I 2019 lagde 529 krydstogtskibe til i danske havne. Året efter, hvor pandemien var begyndt at rase, ankom der ingen. Det fremgår af Danmarks Statistik.

/ritzau/Reuters



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Forkvinde: Gymnasieelever møder i skole trods corona-mistanke

Selv om nogle gymnasieelever har mistanke om, at de er smittede med coronavirus, møder de alligevel op i skole. De får nemlig fravær, hvis de bliver hjemme i isolation.

Det fortæller Alma Tynell, der er forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), skriver Politiken.

- Mange elever er bange for at få en for høj fraværsprocent. Og det er reelt nok, for jeg har hørt om elever, som er blevet kaldt til fraværssamtaler, fordi de har været i coronaisolation, siger hun til avisen.

Hvis man som gymnasieelev ikke møder fysisk op i skole, noteres vedkommende som fraværende. I yderste konsekvens kan for meget fravær føre til bortvisning.

Ifølge Tynell er det et problem, at elever, der for eksempel er nære kontakter, ikke har krav på at blive tilbudt onlineundervisning hjemmefra og dermed undgå fravær.

Ifølge de nuværende reger kan den enkelte lærer vælge at tilbyde fjernundervisning. Her kan elever i isolation eksempelvis koble sig på gennem en videoforbindelse til klasseværelset. Så får eleven ikke fravær.

Dog forklarer Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier og rektor på Roskilde Gymnasium, at det ikke er muligt i alle fag. Og det er stadig op til den enkelte underviser, hvorvidt man vil og kan tilbyde det.

Han mener, at det med de stigende smittetal er nødvendigt, at der gøres noget ved fraværsreglerne, som stiller eleverne dårligt under corona.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) understreger over for Politiken, at der i forvejen er elastik i reglerne for fravær, så rektorerne på de enkelte gymnasier kan vurdere, at det fravær, eleven har haft, ikke bør medføre konsekvenser.

Derudover siger hun, at tilbud om nødundervisning ville kræve "mange flere ledige gymnasielærere," der kunne tage sig af dette, hvilket der ikke er.

- Men med de nye retningslinjer for nærkontakter, som kun gælder, hvis man er i husstand med en smittet, er det jo heldigvis også et fåtal, som er så meget væk, siger ministeren til avisen.

Rosenkrantz-Theil fortæller, at hun har sat ministeriet i gang med at se på, om man kan gøre det mere tydeligt, så eleverne kan føle sig sikre på, at der vil blive taget hensyn til fravær, som skyldes isolation.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Italien har knap otte gange så mange smittede som sidste år

For første gang siden pandemiens begyndelse har Italien registreret mere end 100.000 smittede i løbet af 24 timer.

De italienske sundhedsmyndigheder har det seneste døgn opdaget knap 127.000 nye smittede med coronavirus.

Dagen inden var smittetallet også rekordhøjt med 98.000 positive coronatest. Det er især den nye omikronvariant, der i øjeblikket driver smitten frem.

Det hører med til historien, at antallet af test også steget markant de seneste dage.

Det skyldes, at det er blevet nødvendigt at kunne fremvise en negativ test for at komme ind på flere offentlige steder.

Andelen af positive coronatest er dog også steget.

Den italienske regering vedtog onsdag aften at indføre yderligere restriktioner for at forhindre smittespredning.

Det betyder blandt andet, at uvaccinerede fra 10. januar vil blive udelukket fra hoteller, kongrescentre, lange ruter med offentlig transport og i skilifte.

I de italienske medier er de nye restriktioner blevet kaldt en "nedlukning for uvaccinerede".

For et år siden var landet med omkring 60 millioner mennesker totalt lukket ned. På det tidspunkt registreret Italien omkring 16.200 nye coronatilfælde om dagen.

Der døde imidlertid markant flere mennesker med coronavirus, end der gør i øjeblikket.

Sidste år registrerede Italien omkring 575 coronarelaterede dødsfald om dagen, mens der det seneste døgn er blevet registreret 160.

Italien er langtfra ene om at have tårnhøje smittetal.

I Frankrig har myndighederne for anden dag i træk opdaget mere end 200.000 nye smittede.

Også her er det den smitsomme omikronvariant, der sender tallene i vejret.

Som konsekvens har den franske regering derfor indført nye restriktioner. Det betyder blandt andet, at mundbind igen er obligatorisk i Paris og Lyons gader.

/ritzau/dpa



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Martin trodsede lægerne og droppede sin medicin: Endelig kunne jeg føle noget igen

I en rød murstensbygning i Aarhus Nord går døren op. Martin Dahl er iført en olivengrøn skjorte, sorte bukser, og det lyse hår er opsat i en knold. Han smiler med øjnene.

Martin Dahl er32 år. Hans lillelejlighed er varm og fyldt med nipsting og farverige plakater. På en af plakaterne står der ”lad ej skønheden forgå”, mens andre viser hans favorit-fodboldhold, AGF, og gamle flyvemaskiner. Midt i rummet står en stor gul reol, der rummer et bibliotek af bøger.

Det er seks år siden, Martin Dahl stiftede bekendtskab med psykiatrien for første gang. Han fik diagnosen bipolar lidelse type 2, og det blev begyndelsen på et årelangt forløb med store mængder psykofarmaka. Et forløb, som ifølge Martin Dahl blev for langt.

I Danmark er cirka 700.000 personer på psykofarmaka, hvilket svarer til hver ottende dansker, viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. Psykofarmaka er en fællesbetegnelsefor medicin, der bliver brugt til behandling af psykiske sygdomme. Den kan ikke kurere, men den kan ofte dæmpe lidelsen.

En undersøgelse fra den internationale økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, der har sammenlignet forbruget af psykofarmaka på tværs af 36 europæiske lande, viser, at Danmark relativt set har et af de største forbrug.

Anders Sørensen, psykolog og ph.d. i nedtrapning af psykofarmaka, peger på, at personer med psykiske lidelser ofte bliver på deres ordinerede medicin for længe. Hans opfattelse er, at der generelt mangler fokus på udtrapning af psykofarmaka i den danske psykiatri.

”Vi kan jo se, at folk bliver på medicinen længere, end de tidligere har gjort. Det er det, der er hele problemet,” siger Anders Sørensen.

Psykofarmaka er i mange tilfælde nødvendigt for at dæmpe den psykiske lidelse. Problematikken ligger derfor ikke i, at psykofarmaka bliver brugt, men snarere i, at forbruget ikke stopper igen.

”Psykofarmaka skal bruges anderledes. Det er noget, som kan dæmpe symptomerne midlertidigt. Det kan gøre, at de svære følelser kommer lidt på afstand. Men det er ikke et forbrug, der skal være vedvarende,” siger Anders Sørensen.

Gennem enårrække røg Martin Dahl ind og ud af psykiatrien, og mængden af medicin steg jævnligt.

I takt med de øgede mængder medicin steg bivirkningerne tilsvarende. Til sidst fik Martin Dahl indtryk af, at medicinen gjorde mere skade end gavn. Martin fortæller, at han flere gange opsøgte sin læge.

”Når jeg til samtalerne sagde, at medicinen gjorde mig dårlig, så mente de, at det var på grund af min depression. Og at jeg ikke fik nok medicin. Så enten gik jeg op på en højere dosis af det, jeg allerede fik, eller også fik jeg et nyt præparat,” siger Martin Dahl.

Maija Haastrup, der er speciallæge og klinisk lektor i farmakologi, anerkender, at patienterne ikke altid bliver hørt, når de klager over deres bivirkninger.

”Når de går til lægen, er det ikke sikkert, de bliver taget alvorligt nok, fordi man ved, de har en psykisk sygdom. Når de kommer og klager over noget, kan det hurtigt blive overset,” siger Maija Haastrup og understreger, at læger selvfølgelig lægger vægt på, at der er fokus på patienterne og deres bivirkninger.

Psykolog og næstformand for SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed, Erik Mønsted, kan også nikke genkendende til Martins oplevelse. Erik Mønsted har tidligere selv været indlagt i psykiatrien.

”Jeg hører fra mange – og jeg har selv oplevet det – at man får at vide: ’Du skal ikke udtrappe. Det er ikke en god idé for dig’. Man har en oplevelse af, at man bliver modarbejdet,” fortæller Erik Mønsted.

I den periode, hvor Martin Dahl var i behandling med psykofarmaka, tog han 40 kg på, fik voldsom akne og mundtørhed, og så sov han det meste af dagene væk. Men det værste var hans følelsesliv – eller mangel på samme. Medicinen gjorde, at han ikke længere var fyldt op med depressive tanker. Men alle andre følelser var også forsvundet, og til sidst kunne han hverken genkende sig selv i sine tanker, følelser eller spejlbillede.

”Jeg længtes efter at have nogle følelser. Bare mærke et eller andet, for det er et enormt fattigt liv, hvis man slet ikke har følelser,” fortæller Martin Dahl.

Psykofarmaka har en lang liste med bivirkninger, hvor nogle er mere alvorlige end andre. Typiske bivirkninger kan blandt andet være mundtørhed, tandproblemer og akne, mens de mere alvorlige bivirkninger indebærer markant vægtøgning, mistet følelsesliv og i værste fald hjertestop. Særligt ses det, at vægtøgning og mistet følelsesliv har negativ indvirkning på livskvaliteten, og at vægtøgningen ofte giver følgesygdomme, såsom diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Personer med psykiske sygdomme lever i gennemsnit 15-25 år kortere end personer uden en psykisk sygdom. En tredjedel af dødsfaldene skyldes selvmord og ulykker, mens den resterende del primært skyldes hjerte-kar-sygdomme, misbrug af alkohol og stoffer eller forkert brug af psykofarmaka.

Hver gang Martin Dahl blev indlagt, steg medicindoserne. Men de faldt ikke tilsvarende, når han var i bedring.

”Når man eksempelvis bliver indlagt med et brækket ben, så vil man selvfølgelig få noget smertestillende. Og når det så ikke gør ondt længere, stopper man med at tage smertestillende. Men i psykiatrien fortsætter man. Også efter, at det ikke længere gør ondt”.

Bivirkningerne blev altoverskyggende. Han ville gerne nedtrappe sin medicin, men han oplevede ikke, at det blev mødt med opbakning. Tværtimod følte han, at det lå i kortene, at han skulle tage medicin resten af sit liv.

”Det var frustrerende, men lægen ved vel bedst, ikke? Så når der sidder en psykiater foran mig, der siger, det er en helt vildt dårlig idé at trappe ned, så må jeg jo læne mig op ad det,” fortæller Martin Dahl og tilføjer, at han ofte fik fortalt skræmmehistorier, når spørgsmålet om nedtrapning blev taget op.

Maija Haastrup, speciallæge og klinisk lektor i farmakologi, understreger, at den største prædiktion for tilbagefald er, at man holder op med at tage sin medicin. Derfor er det ikke altid oplagt for lægerne at lade patienter trappe ned i dosis for hurtigt, hvis det har taget lang tid at finde den rigtige behandling.

Svært at droppe medicin

Interesseorganisationerne Bedre Psykiatri og SIND er begge bekymret for det store forbrug af psykofarmaka i Danmark. Ifølge psykolog og næstformand for SIND, Erik Mønsted, viger lægerne sjældent fra ordinering af medicin, når der først er fundet et lægefagligt passende niveau.

”Så mener lægerne jo, at det er medicinen, der har gjort, patienten har fået det bedre. Derfor kan folk også være i behandling med psykofarmaka i årevis, uden at der på noget tidspunkt bliver sat spørgsmålstegn ved, om de stadigvæk har brug for det,” siger Erik Mønsted.

Anders Sørensen, psykolog og ph.d. i nedtrapning af psykofarmaka, har gennem sin forskning erfaret, at den største udfordring for patienterne er at nedtrappe.

”Det er værre end deres sygdom. Mange af dem, jeg har haft med at gøre, ville aldrig have begyndt på at tage psykofarmaka, hvis de vidste, hvor svært det ville være at komme ud af igen,” fortæller Anders Sørensen.

Det er op til den enkelte læge i samspil med patienten at vurdere, hvornår vedkommende er stabil nok til at trappe ned eller helt afbryde den medicinske behandling.

Poul Videbech, professor i psykiatri, forklarer, at lægens skøn ikke altid er populært hos patienterne, men at man på trods af dette foretrækker et kontrolleret nedtrapningsforløb.

”Jeg mener, at læger bør hjælpe med at nedtrappe. For hvis ikke de gør det, og hvis patienten føler sig ladt i stikken, så risikerer vi, at de stopper med medicinen på egen hånd.Nogle gange går det jo godt, men andre gange gør det ikke. Og jeg synes, man svigter patienterne, hvis ikke man giver dem gode råd i den forbindelse,“ siger Poul Videbech.

Tog sagen i egen hånd

Martin Dahl tog sagen i egen hånd. Fra den ene dag til den anden stoppede han med at tage sin medicin – i al hemmelighed. Han inddrog ikke sin læge, for han var sikker på, at lægen ville overtale ham til at fortsætte den medicinske behandling.

”I mit tilfælde var medicinen en direkte hæmsko for behandlingen. Bivirkningerne gjorde mig desværre så indelukket, at jeg ikke var i stand til at åbne mig i terapeutiske sammenhænge. Jeg havde intet overskud, hverken fysisk eller psykisk,” siger Martin Dahl.

Han fik det hurtigt markant bedre. Han fik sit følelsesliv og en almindelig døgnrytme igen, han kunne være social i sin omgangskreds, og han tabte sig hurtigt 30 kg.

”Jeg har faktisk følt, at medicinen har fastholdt mig i min depression. Men hvis man kan give patienten medicin, og man ved, at det forhindrer, at patienten ikke bliver genindlagt foreløbigt, så er det jo ét problem mindre at tage sig af,” siger Martin Dahl.

Mangel på sengepladser

Psykiatrien har i mange år været presset. Der er i øjeblikket rekordlange ventetider på psykologhjælp, og særligt mangel på sengepladser i psykiatrien opleves som et problem.

Ifølge Poul Videbech, professor i psykiatri, er der ikke nogen tvivl om, at psykiatrien er under økonomisk pres. Det kommer til udtryk både i de lange ventetider til ambulante behandlinger – altså behandling uden indlæggelse – samt i de manglende sengepladser.

Over 80 procent af speciallæger i psykiatrien oplever, at der er for få sengepladser til de psykiatriske patienter, som har brug for at blive indlagt. Det viser en undersøgelse fra Lægeforeningen, som er foretaget blandt knap 1000 psykiatere. Undersøgelsen viser også, at efterspørgslen på sengepladser er steget, mens der faktisk er sket en reducering af de normerede sengepladser i psykiatrien.

Martin Dahl har en oplevelse af, at psykiatrien er så presset, at medicin ikke bare er den nemme, men faktisk også eneste løsning. Nedtrapning er for risikabelt, fordi det kan medføre genindlæggelse:

“Jeg er overbevist om, at det kun er gode mennesker, der arbejder i psykiatrien, og at de gerne vil hjælpe folk. Så de gør det ikke af ond vilje. Det er bare virkeligheden, der er svær.”

Martin Dahl er ikke i tvivl om, at psykofarmaka var nødvendigt, da hans depression var på sit værste. Men han mener, at den medicinske behandling burde være revurderet og reduceret undervejs.

”Den store mængde medicin, jeg fik, var ikke godt for mig. Jeg er sikker på, at jeg med en massiv indsats med samtaleterapi, psykoedukation og støtte til at praktisere de forskellige værktøjer havde opnået bedring i min tilstand langt tidligere,” siger Martin Dahl.

I dag er Martin Dahl glad for, at han for et år siden tog beslutningen om at droppe sin medicin. Men han ved også godt, at han var heldig, i og med at hans nedtrapning var succesfuld, og at han kunne klare det på egen hånd.

Martin Dahl er i øjeblikket i et såkaldt ressourceforløb, men han håber, at han inden længe kan få et arbejde og bidrage til samfundet igen.

”Hvis jeg er heldig, kan jeg komme til at gøre en forskel for andre mennesker. Men mit grundlæggende mål, som jeg holder 100 procent fast i, er at have det godt.”



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder