Ingen eksaminer, ingen hue: I år får Danmark ingen rigtige studenter

Dette års studenter syntes ikke selv, de var dygtige nok til at bestå deres afgangsprøver. Og det bør selvfølgelig have konsekvenser for, hvilke uddannelser de kan læse. Hvis de ikke kan tage ansvar for egen læring, skal de ikke på universitetet, skriver bestyrelsesmedlem i Konservative Studerende Steffen Sjørslev i dette debatindlæg

Source: https://www.information.dk/feed

​»Jeg kender følelsen af at træde ind i et rum, hvor ingen ligner én. Det er ensomt. Og sådan skal ingen have det«

Ceyda Yasar er 25 år og går på bacheloruddannelsen i music management på Rytmisk Musikkonservatorium. Ved siden af sit studium arbejder hun for sangerinden Oh Land, drømmer om USA og håber på et opgør med den forestilling, vi har om studerende, der går på kunstskoler.

Source: http://politiken.dk/rss/indland.rss

Nogle undervisere mente, der ikke var mange fremtidsmuligheder som illustrator. Thit Thyrring opdagede, at der alligevel var arbejde til hende

Thit Thyrring er 25 år og går på kandidatuddannelsen graphic communication design på Det Kongelige Akademi. Hun bruger det at tegne som et tilflugtssted, hvis tilværelsen er for hektisk eller mørk. I dag finder hun ro i det grimme – i de få tilbageværende københavnske perler, der endnu ikke er blevet designet.

Source: http://politiken.dk/rss/indland.rss

Derfor er Poul Nesgaard altid glad, når han sig selv i spejlet

Beskriv en scene fra din barndom?

"Min far var præst, og jeg kan huske, at jeg havde en forestilling om, at jeg som voksen skulle sidde som en ensom mand på bagerst række i kirken. Det var vel udtryk for en lidt uambitiøs forestilling om ens voksenliv, for det er jo et meget ufarligt sted at sidde på bagerste række i kirken. Måske tænkte jeg også, at jeg i hvert fald ikke kunne gøre noget forkert der. Men jeg blev jo siden hevet godt op fra den bagerste række, kan man sige."

Hvilken fase ser du tilbage på med størst glæde og varme?

"Jeg må sige, at livet har været meget nådigt, fordi jeg altid har oplevet mere, end jeg havde drømt om. Jeg har ingen formel uddannelse, og jeg vidste ikke, hvad jeg ville. Da jeg var lille, roste min mor mig for at være god til at skrælle kartofler, og så stod jeg der og skrællede og skrællede. På den måde kan ros være en forbandelse, fordi man så tror, at man kun kan lave det, man får ros for, men jeg har hele livet været heldig at blive kastet ud i nye udfordringer, jeg aldrig havde drømt om. For jeg har altid mødt mennesker, der havde en stor positiv forventning til mig."

Hvilke personer udover din ledsager har betydet mest for at forme dig til den, du er?

"Der har været mange. Min storebror, Finn, var den første. Han var meget ambitiøs og fik banket døren ind til DR for os begge, og der mødte jeg erfarne folk som Thomas Winding og Elith "Nulle" Nykjær Jørgensen, som behandlede mig som en ligeværdig kollega, selvom de var væsentlig ældre end mig. Og det var en ren gave for mig at få de nære venner, der var fyldt med klogskab og fantasi."

Hvilket råd vil du give andre, der gerne vil ind på samme område som dig?

"Goethe sagde noget i retning af, at den, der tager en beslutning, vil blive velsignet med tilfældige sammentræf og møder, der ellers ikke ville opstå. Så beslut dig. For det er i beslutningen magien ligger, og når man tager beslutninger, vil heldet også tilsmile en i højere grad."

Hvornår kastede du dig ud på de 70.000 favne?

"Jeg har hele tiden været frygtløs og modig, men det var nok, fordi jeg havde så tryg en barndom."

Hvad fortryder du?

"Intet. For jeg har ofte lært mest af mine fejltagelser."

Hvilket tab vil du nævne her?

"Jeg har lidt virkelig mange tab. Men jeg går altid ind i smertepunktet, hvis jeg mister et menneske. Det var et radikalt skift at miste mine forældre. Ved min mors dødsleje lyste jeg velsignelsen over hende, fordi jeg tænkte, at min far ville have gjort det, hvis han stadig levede. Jeg mærkede en vis nervøsitet, fordi jeg synes, at ordene er så store. Men jeg mærkede selv en forløsning, når far lyste dem, da jeg var barn. Og det var også det rigtige at lyse velsignelsen over min mor."

Hvordan ser du dine forældre i dig selv?

"Da jeg holdt tale for dem, da de holdt guldbryllup, begyndte jeg med at sige, at 'Når jeg om morgen ser mig selv i spejlet, bliver jeg altid i godt humør. Det kan virke forfængeligt, men det er, fordi jeg ser dig, far og dig mor.' Det er jo mine forældre, jeg ser i spejlet, og det gør mig ikke i dårligt humør. Jeg ligner måske mest min far, og han var et meget muntert menneske og en meget sammensat person. Vi fik en religiøs opdragelse af både min far og min mor, men min far var også den, der satte os fri. Han var et sjovt, sympatisk og underfundigt menneske. Han var temmelig uhøjtidelig, men samtidig alvorlig, fordi livet jo har sine alvorlige undertoner hele tiden. Og det tror jeg, at jeg bærer med mig."

Hvad tror du på?

"Jeg har ikke på den måde et trosbegreb. Jeg mærkede en konflikt i mig selv, da jeg var 19 år og følte mig splittet mellem min religiøse opvækst og den politiske kultur i B&U-afdelingen, hvor jeg allerede havde været nogle år. Og så bad jeg til Gud om at få lov til at gå ud i livet som et eventyr og slippe hele det tornyster, som min religiøse opvækst havde været. Og det følte jeg, at Gud gav mig lov til. På mit dåbskrus er der også et billede af Klods Hans, så det passer jo meget godt."



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder