Set udefra ligner Notre Dame næsten sig selv. Det vansirede, forkullede stillads, der kunne have revet kadralen med sig, hvis vinden fik tag i de 40.000 metaldele, er blevet taget ned stykke for stykke.

Og kun en diskret hvid presenning over det udbrændte tag og trækonstruktionerne, der afstiver de ydre stræbebuer langs sidemurene, minder om, at en dramatisk brand nær havde taget livet af den 1200 år gamle katedral den 15. april 2019.

Men indenfor er alle mure fra gulv til loft dækket af et nyt stillads. Og det er startsignalet til, at selve genopbygningen kan begynde.

”Restaureringsfasen er blevet aktivt forberedt, og de første renoveringsarbejder vil blive indledt hen over vinteren,” oplyser det såkaldte ”Offentlige Etablissement”, som er blevet oprettet til at stå for hele redningsaktionen.

Hele renovationsarbejdet vil ikke være afsluttet på blot fem år, som præsident Emmanuel Macron lovede på selve brandnatten, men den 16. april 2024 vil Notre Dame være klar til den første gudstjeneste efter branden, lover den øverste ansvarlige for genopbygingen, general Jean-Louis Georgelin.

I en høring i det franske Senat har han bekræftet, at løfterne om at finansiere den gotiske katedrals genopstandelse ser ud til at blive indfriet. 6,43 milliarder kroner, eller 842,8 millioner euro, er blevet indsamlet, hvilket er tæt på de 922 millioner euro, som generøse givere stillede i udsigt umiddelbart efter branden, der blev fulgt med tilbageholdt åndedræt verden over.

Gavebidragene er strømmet ind fra både mæcener som olieselskabet Total og en myriade af over 340.000 franske og udenlandske givere så fjernt som i Kina.

”Givernes generøsitet tørrer ikke ud. Vi kan se fremtiden i møde med fortrøstning,” sagde Jean-Louis Georgelin til det franske Senat.

Hidtil er 1,2 milliarder kroner blevet brugt på afsikringen af katedralen og den omfattende rensning af hele bygningsværket for blystøvet fra det smeltede tag. 10.000 kubikmeter murbrokker er blevet fjernet og sorteret. Og stenkvadrene fra de sammenstyrtede korsbuer i hvælvingen under det knækkede spir er blevet nummereret, digitaliseret og reproduceret i små tredimensionelle brikker på en til to centimenter.

I stedet for at bakse med de 30-50 kg tunge kvadre kan arkæologerne nu på baggrund af hypoteser udarbejdet af en algoritme forsøge at finde ud af, hvor de enkelte kvadrer skal sidde, når buerne rekonstrueres. Samtidig har eksperter i restaurering af kalkmalerier gennemført en test-renovering af Sankt Ferdinand-kapellet, et af de 14 sidekapeller.

Regnvand har udløst kemiske reaktioner, som får kalken til at bule. De flager, som havde løsnet sig og truede med at falde ned, er blevet fæstnet med syntetisk lim, som minutiøst er blevet sprøjtet ind bag flagerne med en kanyle, fortæller Marie Parant-Andaloro, der har arbejdet med restaureringen af kapellet.

Kalkmalerierne, som for de fleste vedkommende stammer fra 1800-tallet, er derefter blevet renset med en geleagtig væske af konsistens som tapetklister.

”Og pludselig dukkede farverne frem bag soden. De stærkeste farver er også de mest skrøbelige og måtte fæstnes med en lille elektrisk spartel, der varmer malingen op og blødgør den. Kalkmalerierne stammer fra 1800-tallet, men under arbejdet har vi også fundet rester af malwerier fra middelalderen, som har været skjult i flere hundrede år,” fortæller Marie Parant-Andaloro.

Restaureringen af de øvrige sidekapeller vil nu, ligesom de øvrige opgaver i katedralen, blive udbudt i licitation.

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Det socialdemokratiske SPD

Kanslerkandidat, nuværende finansminister og vicekansler Olaf Scholz er det tyske forbundsdagsvalgs joker. For halvanden måned siden blev hans kanslerdrømme endnu mødt med hånlige smil på grund af socialdemokraternes mangeårige interne splittelse og identitetskrise. Siden er SPD skudt i vejret, godt hjulpet på vej af de andre kanslerkandidaters fejl, og Scholz står til at blive valgets vinder. Hans styrke er, at han fremstår grundig og saglig og minder om den populære, afgående kansler Angela Merkel. Hans svaghed er, at han for mange tyskere virker glat og taler i politiske fraser, deraf øgenavnet Scholzomat. Hans finansministerium blev for nylig udsat for en politirazzia efter mistanke om, at en særlig enhed under ministeriet til bekæmpelse af hvidvask af penge har sjusket med efterforskning. Sagen kunne ligne en bombe under Scholz’ kandidatur, men har ikke skadet hans popularitet. SPD har i årevis lidt af, at Merkels CDU har overtaget mange af SPD’s mærkesager, og partiet har haft svært ved at fremhæve sine politiske resultater som juniorpartner i 12 af Merkels 16 år ved magten. Blandt SPD’s mærkesager er social retfærdighed, sikre pensioner og klima. Scholz ønsker en ”moderat stigning” i CO2-afgifter og et klimaneutralt Tyskland i 2045, taler om betalelige boliger til alle og vil hæve mindstelønnen fra 9,60 euro til 12 euro i timen.

Det kristendemokratiske CDU

Kanslerkandidat og CDU-formand Armin Laschets største styrke er, at han siden 2017 har været ministerpræsident i Tysklands folkerigeste delstat Nordrhein-Westfalen og dermed modsat sine konkurrenter faktisk har erfaring med at lede en regering. Hans største svaghed er, at han først blev udpeget efter en brutal intern magtkamp og i valgkampen har fremstået defensiv og initiativløs. Flere gange har han dummet sig, værst, da han blev fotograferet grinende, mens forbundspræsidenten udtrykte sin medfølelse med ofrene for de historisk voldsomme oversvømmelser i juli. Han står for en videreførelse af partifællen Merkels linje, men han har ikke formået at sammenknytte stabilitet og fornyelse, som ellers er titlen på partiets valgprogram, og som netop var Merkels opskrift til succes for 16 år siden. Blandt andet derfor er Laschet temmelig upopulær i befolkningen og store dele af sit eget bagland. CDU afviser skattestigninger, men lægger heller ikke op til større skattelettelser. Klimapolitik skal organiseres i samklang med det frie marked og mindre statslig styring, og Tyskland skal i 2045 være klimaneutralt. En forhøjelse af mindstelønnen er farlig for økonomien, mener partiet.

De Grønne

Tysklands miljøparti udgør formentlig den mest succesfulde modkultur-bevægelse i nyere tysk historie. Partiet, som blev stiftet i 1980 som en sammenslutning af en række miljøbevægelser og andre sociale protestbevægelser, fokuserer på miljøbeskyttelse, klima og bæredygtighed samt menneskerettigheder og social retfærdighed. I dag er en af partiets største vælgergrupper de veluddannede, til dels unge, mennesker i storbyerne, som for eksempel dyrker økologi. De Grønne oplevede kolossal fremgang efter i april at have udnævnt den 40-årige medformand Annalena Baerbock til partiets første kanslerkandidat nogensinde. Men efter fodfejl og beskyldninger om plagiat er hendes popularitet styrtdykket, og hun har i dag ingen reel chance for at blive Tysklands anden kvindelige kansler. Partiet står dog stadig til at få sit bedste resultat ved et forbundsdagsvalg og vil sandsynligvis blive næststørste parti i en regeringskoalition, enten med SPD eller CDU som ledende parti, og muligvis også med et tredje parti.

Det liberale FDP

Tysklands Frie Demokrater står for frihandel og frihedsrettigheder og ønsker skattelettelser, en stærkere digitalisering af Tyskland og et endnu stærkere EU. Partiet har været en fast del af det tyske parlament siden grundlæggelsen i efterkrigstiden, men efter at have siddet fire år i regering med Merkel og CDU fik partiet i 2013 sit værste valg nogensinde og røg ud af Forbundsdagen. Samme år blev Christian Lindner valgt til ny formand, og han har formået at revitalisere partiet, som i dag fremstår moderne og appellerer til især selvstændige erhvervsdrivende og yngre vælgere. Partiet blev igen stemt ind i Forbundsdagen i 2017, men efterfølgende kritiseret for at sprænge regeringsforhandlinger med CDU og De Grønne, da Lindner efter eget udsagn hellere slet ikke ville regere end regere forkert. Som tidligere i tysk politik kan partiet dog denne gang ende som kongemager, når en ny regering skal dannes efter valget. Partiet vil helst i regering med CDU, men har ikke udelukket et samarbejde med SPD og De Grønne.

Det højrenationale Alternativ for Tyskland, AfD

Partiet blev grundlagt som et eurokritisk parti af akademikere i 2013, men i kølvandet på kansler Merkels omstridte håndtering af flygtningekrisen i 2015 stormede det ind i Forbundsdagen som det største oppositionsparti og har profileret sig som et islam- og indvandringskritisk parti, der ønsker øjeblikkelig udvisning af afviste asylansøgere. Partiet beskrives ofte som højrepopulistisk, blandt andet fordi dets ledere appellerer til vælgere i form af polemiske slagord og heftige angreb på andre partier og partiledere. Ledende AfD-politikere er blevet politianmeldt for racistiske udsagn, og den tyske efterretningstjeneste overvåger dele af partiet efter mistanke om ekstremisme. Partiet forsøger at profilere sig som et kristent, konservativt parti med vægt på den traditionelle familie og advarsler mod det, partiet ser som en udvanding af Tysklands kristne identitet. I det tidligere DDR har partiet ved delstatsvalg de senere år cementeret sig som nyt folkeparti. Partiet plages dog for tiden af interne stridigheder og har haft svært ved at finde fodfæste under valgkampen. Især fordi klimapolitik og coronakrise har skubbet flygtingedebatten i baggrunden.

Venstrepartiet Die Linke

Tysklands største socialistiske parti, som har rødder i det tidligere østtyske regimeparti SED, ønsker en stærkere regulering af markedet og bedre vilkår for lønmodtagere og socialt udsatte, herunder en højere mindsteløn. Partiet taler desuden for militær nedrustning og en afvikling af Nato. Die Linke er resultatet af en fusion af det østtyske PDS og det vesttyske WASG, som blev dannet af frafaldne socialdemokrater i protest mod SPD’s arbejdsmarkedsreformer. Socialdemokraten Olaf Scholz, der var en af penneførerne på disse reformer, har ikke udelukket et regeringssamarbejde med Die Linke, men netop på grund af partiets udenrigspolitik ville det være et skrækscenarie for mange tyskere. Partiet har stået relativt stærkt i det tidligere Østtyskland, hvor mange af dets vælgere er tidligere kommunister, som støttede DDR. I de senere år har især det højrenationale AfD dog formået at stjæle mange af dets vælgere. I det tidligere Vesttyskland appellerer partiet til yngre protestvælgere, som er utilfredse med de store, gamle ”vesttyske” partier. Det er uvist, om det ved dette valg kommer over spærregrænsen på fem procent.

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Russisk politi har fredag anholdt flere aktivister fra oppositionen. Det sker forud for en planlagt protest mod resultatet af valget i sidste weekend.

En række politikere er gået sammen og har klaget over resultatet. De fleste af dem er fra kommunistpartiet. De mener, at de er blevet snydt for valgsejren.

Kommunistpartiet har inviteret vælgerne til at møde de folkevalgte lørdag. Partiet har også opfordret til, at man foretager endnu en gennemgang af valgresultatet.

Partiet siger, at civilklædt politi har omringet dets hovedkontor i den russiske hovedstad fredag. De mener, at det har at gøre med den planlagte protest lørdag.

Det er ikke umiddelbart klart, hvor mange der er blevet anholdt fredag.

Ved en tilsvarende protest mandag blev 30 mennesker anholdt. Det handlede ligeledes om påstået valgsvindel.

Myndighederne i Moskva advarer om, at enhver demonstration, der betragtes som ulovlig, vil blive stoppet af politiet.

Byens borgmester har sagt, at det ikke er tilladt at demonstrere på grund af risikoen for at sprede coronavirus.

Fredag kom det endelige valgresultat. Det viser, at partiet Forenet Rusland har fået 324 af de 450 pladser i det russiske parlament, dumaen.

Partiet støtter præsident Vladimir Putin.

Kommunistpartiet ses af Putins styre som en del af den "systemiske" opposition og er derfor tolereret, skriver nyhedsbureauet Reuters. Partiet har også plads i dumaen.

Derimod har den fremmeste Putin-kritiker, Aleksej Navalnyj, tidligere fået forbud mod at opstille til valg.

Tidligere i år blev han sendt i fængsel og hans organisationer erklæret "ekstremistiske" og dermed forbudt. Flere af hans nærmeste medarbejdere er enten fængslet eller flygtet ud af Rusland.

/ritzau/Reuters

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Stenhus Gymnasium har fået hug for at kræve en promilletest, inden eleverne bliver lukket ind til fredagens skolefest. Initiativet søger dog kun at fremme inklusion i festlige sammenhænge, udtaler gymnasiets rektor.

Source: http://politiken.dk/rss/indland.rss

På Stenhus Gymnasium i Holbæk vil man alkoholteste synligt berusede elever inden skolens fester.

Source: http://feeds.tv2.dk/nyheder/rss

Medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen anbefales og tilbydes nu at blive testet ugentligt for covid-19.

Source: http://jyllands-posten.dk/indland/?service=rssfeed

USA's særlige udsending til Haiti forlader posten i protest mod de amerikanske myndigheders hjemsendelser af haitianske migranter fra en lejr nær grænsen mellem USA og Mexico.

- Jeg vil ikke sættes i forbindelse med USA's umenneskelige og negative beslutning om at deportere tusindvis af haitianske flygtninge og illegale immigranter til Haiti, skriver den særlige udsending, Daniel Foote, i et fratrædelsesbrev, der er stilet til den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken.

Tusindvis af migranter fra Latinamerika og Caribien har i flere uger været samlet i en lejr nær grænsen i håb om at få opholdstilladelse i USA, men for mange haitianere er den drøm knust.

Over 1400 er indtil videre blevet sat på et fly hjem til Haiti, der er det fattigste land på den vestlige halvkugle.

Uroligheder og politisk ustabilitet har de seneste uger forværret Haitis i forvejen store problemer.

I august blev landets præsident dræbt af en gruppe mænd, senere var et jordskælv årsag til død og ødelæggelser, og oveni det hærger kriminelle bander i gaderne.

Derfor vil det gøre ondt værre at sende migranter tilbage til Haiti, mener Daniel Foote.

- Flere (hjemsendte, red.) flygtninge vil skabe endnu mere desperation og kriminalitet, skriver han.

- Fastlåst i fattigdom kan befolkningen simpelthen ikke hjælpe de tusindvis af tvangshjemsendte migranter, som mangler mad, husly og penge, uden at det skaber yderligere menneskelige tragedier, der kunne undgås.

Hovedparten af de 1400 haitianere, som præsident Joe Bidens administration foreløbig har sat på et fly til Haiti, har i flere år opholdt sig i Sydamerika, før de begav sig ud på færden mod USA's grænse i håb om at få asyl.

Ifølge FN-organisationen Unicef udgør kvinder og børn to tredjedele af de hjemsendte.

- Når børn og familier sendes tilbage uden tilstrækkelig beskyttelse, vil de være endnu mere sårbare over for vold, fattigdom og fordrivelse - de forhold, der i sin tid fik dem til at migrere, lyder det fra organisationen.

Yderligere seks fly fra USA med hjemsendte skulle efter planen lande torsdag lokal tid i Port-au-Prince, hovedstaden i Haiti.

Daniel Foote forlader jobbet som særlig udsending, bare to måneder efter at han blev udnævnt.

/ritzau/AFP

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Donald Trumps tidligere stabschef Mark Meadows samt rådgiver Steve Bannon er blevet indkaldt som vidner i Repræsentanternes Hus i forbindelse med efterforskningen af stormløbet på den amerikanske kongres 6. januar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er Bennie Thompson, der er valgt som repræsentant i delstaten Mississippi, der har indkaldt de to tidligere topfolk som vidner. Han er formand for komitéen, der efterforsker hændelserne omkring stormløbet.

Han har stævnet de to tidligere topfolk. Det er uklart, om de to skal afgive vidneforklaring, indlevere relevant materiale eller begge dele.

Under stormløbet 6. januar trængte et stort antal Trump-tilhængere ind i Kongressen. Det skete i et forsøg på at stoppe den formelle godkendelse af Joe Bidens valgsejr ved præsidentvalget i november.

Adskillige politifolk blev kvæstet. Desuden døde en af hjertestop, da demonstranterne tiltvang sig adgang til bygningen ved at smadre døre og vinduer.

At Biden vandt valget er hævet over enhver tvivl. Ikke desto mindre dyrker en del af de republikanske politikere i Kongressen fortsat forestillingen om, at der blev svindlet ved valget.

Lørdag i sidste uge samledes en række demonstranter sig på pladsen foran Kongressen.

Den planlagte demonstration havde i dagene op til fået meget omtale, men da det kom til stykket var det få, der rent faktisk dukkede op.

Inden selve demonstrationen var det forventet, at flere tusinde demonstranter ville melde sin ankomst.

Alligevel var det kun mellem 100 og 200 højreekstremister, der dukkede op med bannere og flag for igen at protestere over valgresultatet og vise støtte til de personer, der er blevet tiltalt i forbindelse med uroen 6. januar.

/ritzau/

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Gravide skal være varsomme med at dulme deres hovedpine og andre smerter med håndkøbsmedicin, der indeholder paracetamol.

Pillerne kan, hvis de tages over længere tid, muligvis give misdannelser på det ufødte barns kønsorganer.

Desuden mistænker forskere, at paracetamol kan medføre udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD hos barnet.

Det viser en gennemgang af cirka 30 internationale studier, der fra 1995 til 2020. De har undersøgt en sammenhæng mellem pillerne og fosterskader.

Gennemgangen har 78 medunderskrivere fra blandt andet USA, Sverige, Holland og Danmark. Den offentliggøres i tidsskiftet Nature Reviews Endocrinolgy.

Blandt forskerne er biolog og forskningsleder på Rigshospitalet David Møbjerg Kristensen. Han opfordrer til, at informationen til gravide skærpes.

- Der er efterhånden så mange undersøgelser, der viser, at der muligvis er en sammenhæng mellem pillerne og skader på det ufødte barn.

- Derfor bør gravide informeres bedre, når de kommer til undersøgelse hos læge og jordemoder, siger David Møbjerg Kristensen.

Han står selv bag et studie fra 2011. Det viser, at paracetamol kan påvirke testikelcellerne i fostre, så de producerer mindre af det mandlige kønshormon testosteron.

Det kan medføre risiko for misdannede testikler.

Ingen ved, hvor udbredt det er blandt gravide at tage paracetamol. Men tidligere undersøgelser har vist, at det bruges af 40 til 50 procent af danske gravide.

I et studie fra Rigshospitalet offentliggjort i 2011 oplyste 11,5 procent af kvinderne, at de havde brugt paracetamol i mere end to uger. Det er den gruppe, forskerne især er bekymrede for.

- Forskningen giver ikke et præcist billede af, hvornår forbruget af paracetamol bliver kritisk. Men jeg kan sige, at vi ikke er nervøse for de gravide, der tager en pille eller to i løbet af graviditeten.

I den indlægsseddel, som ligger i pakkerne, fremgår det, at gravide og ammende skal spørge en læge eller apoteket til råds, før de tager lægemidlet.

Ifølge enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Line Michan er flere af de studier, der indgår i gennemgangen, allerede vurderet af Den Europæiske bivirkningskomité (Prac). Senest i 2019 uden at det gav anledning til at skærpe anbefalingerne.

- Gravide skal altid være forsigtige med at tage medicin. Men med den viden, vi har på nuværende tidspunkt, kan paracetamol anvendes, hvis det er nødvendigt. Men i lavest mulige dosis i kortest mulige tid.

Lægemiddelstyrelsen vil nu læse gennemgangen og vurdere, om den giver anledning til en yderligere skærpelse.

/ritzau/

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Den gældsplagede kinesiske ejendomsudvikler Evergrande er fortsat tavs om en rentebetaling på 83,5 millioner dollar, der forfaldt torsdag.

Uvisheden om betalingen har fredag udløst et fald i kursen på Evergrande-aktien på seks procent på børsen i Hongkong.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som uden held har forsøgt at få en kommentar fra selskabet.

Hvis Evergrande ikke opfyldte sin forpligtelse torsdag, har selskabet en frist på 30 dage til at få det ordnet.

- Det mest sandsynlige resultat er, at virksomheden vil kontakte kreditorerne og forsøge at lave en plan for en omstrukturering, siger analytiker Jennifer James fra Janus Henderson Invest til Reuters.

Evergrande har opbygget en gæld på over 305 milliarder dollar, og på de globale finansmarkeder bliver der nøje fulgt med i selskabets kamp for at overleve.

Investorerne er bekymret for, at en eventuel konkurs kan udløse en ny finanskrise, hvis den kinesiske regering skulle undlade at gribe ind.

Og det er regeringen ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal tilsyneladende ikke meget for.

Tværtimod har centralregeringen i Beijing nu advaret lokale myndigheder rundt om i landet om en "mulig storm" med økonomiske og sociale konsekvenser.

Det skriver Wall Street Journal på baggrund af unavngivne kilder ifølge Ritzau Finans.

Instruksen til de lokale myndigheder og statsejede virksomheder er kun at gribe ind i sidste øjeblik for at håndtere følgevirkningerne, hvis ikke Evergrande formår at få styr på sin finansielle krise.

Desuden skal lokale myndigheder sammen med statsejede og private ejendomsudviklere gøre klar til at overtage og færdiggøre Evergrandes projekter.

Oveni er politimyndighederne blevet indskærpet at være parate til at overvåge mulige "massebegivenheder", altså protester og demonstrationer.

/ritzau/

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder