Mindst 13 palæstinensere har mistet livet i forbindelse med et israelsk luftangreb på tre huse i byen Rafah, som ligger i den sydlige del af Gazastriben.
Det oplyser læger ifølge Reuters, der dog ikke specificerer, hvilket hospital eller nødhjælpsorganisation lægerne er tilknyttet.
Ifølge hamaskontrollerede nyhedsmedier er det 15 personer, som har mistet livet.
Rafah ligger på grænsen mellem Egypten og Gazastriben.
De israelske angreb på det palæstinensiske område er primært startet i den nordlige del og bevæget sig syd.
På grund af det er palæstinensere i Gazastriben gradvist rykket mod syd for at søge væk fra de israelske angreb.
Op mod en million fordrevne palæstinensere menes at have taget ophold i Rafah.
De mange mennesker, som har indfundet sig i byen, har gjort Rafah til et varmt emne i international politik.
Joe Biden, præsidenten for USA, som er Israels tætteste allierede, har gentagne gange advaret Israel mod at gennemføre et angreb på landjorden i byen.
Så sent som søndag aften understregede den amerikanske præsident over for den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sin holdning til en eventuel offensive i Rafah.
Netanyahu har i længere tid truet med angreb på landjorden mod Rafah.
Operationen kan dog afblæses, hvis den væbnede islamistiske bevægelse Hamas frigiver de gidsler, som den tog i forbindelse med angrebet 7. oktober sidste år, siger premierministeren.
7. oktober brød Hamas over grænsen til Israel og dræbte ifølge en israelsk optælling flere end 1100 mennesker. Flere hundrede blev bragt tilbage til Gazastriben som gidsler, hvoraf 129 stadig mangler at blive løsladt.
Mindre end 100 af dem regnes for stadig at være i live.
Israel har siden da angrebet Gazastriben med et svoret mål om at udslette Hamas.
Angrebene har ifølge det palæstinensiske områdes sundhedsmyndigheder, som ligger under Hamas' politbureaus kontrol, kostet flere end 34.000 mennesker livet.
Gazastriben ligger mellem Middelhavet, Egypten og Israel. Området er på størrelse med den danske ø Mors, og der bor cirka 2,3 millioner mennesker.
Synes du, at det er generende at gå bag en ryger, når du er ude at handle?
Eller er du træt af tobakslugt, når du træder ud af en restaurant, eller når du efter badmintonkampen står på parkeringspladsen?
Er svaret ja, så er mange andre af samme mening. I store dele af befolkningen er holdningen til rygning offentlige steder nemlig under forandring, viser en ny måling.
63 procent mener således, at det skal være forbudt at ryge på for eksempel gågader og stadioner, viser målingen, som er foretaget af YouGov for TrygFonden.
Til sammenligning var 48 procent af den mening, da samme måling blev lavet i 2016. Dengang og nu er cirka 5000 repræsentativt udvalgte spurgt.
Underdirektør i TrygFonden Jette Jul Bruun finder udviklingen markant.
- Der er en bevægelse i gang, hvor flere har en restriktiv holdning til rygning og synes, at det er samfundet, der skal gøre noget for at skabe røgfrie miljøer.
De deltagere i undersøgelsen, der støtter et forbud, er ikke spurgt hvorfor. Men ønsket kan bunde i, at det er blevet ualmindeligt at lugte til røg, mener hun.
Hun henviser til rygeloven, der har fjernet røgen på blandt andet arbejdspladser og uddannelsessteder.
- Vi ser sjældnere nogen ryge, og derfor er vi blevet mere sensitive. Hvis røgen er der, så bemærker vi den, siger Jette Jul Bruun.
Et voksende krav om, at yngre generationer ikke skal udsættes for røg, kan også spille ind.
- Ingen ønsker, at deres børn begynder at ryge. Og derfor vil flere gå langt for at undgå røg i det offentlige. Hvis børn ikke ser røg i dagligdagen, så er der mindre risiko for, at de selv begynder.
- Det er flere blevet opmærksomme på, at siger Jette Jul Bruun.
Rygeloven fastsætter kun regler for indendørs rygning. Dog er skoler og daginstitutioner omfattet af et forbud på udearealerne.
Men mange kommuner er i gang med at indføre røgfrie udearealer generelt, siger Niels Them Kjær, der er chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.
- Især går tendensen i retning af at lave rygeforbud de steder, hvor børn og unger færdes.
Nyborg er blandt de kommuner, der har gjort legepladser og sportsarealer røgfrie. Det er til de fleste borgeres tilfredshed, siger sundhedskonsulent Thomas Møller Hvidberg.
Næste skridt kan blive røgfrie handelsgader. Kommunen har inviteret erhvervsdrivende, spillesteder og organisationer med i et røgfrit partnerskab.
- Flere butikker her i byen har netop indført nikotinfri arbejdstid, og derfor tror jeg, at der også kan være en åbenhed over for røgfrie udearealer, siger Thomas Møller Hvidberg.
Normal og Imerco er blandt de virksomheder, som har forbudt ansatte at bruge røgfrie nikotinprodukter i arbejdstiden.
Børn, der oplever fysisk og psykisk vold mellem de voksne i hjemmet, klarer sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende klassekammerater.
Det viser nye tal fra Børns Vilkårs rapport "Psykisk vold i hjemmet".
- Børnene har langt mere fravær end andre børn. De har simpelthen sværere ved at passe deres skolegang, og børnene har et dårligere karaktergennemsnit, siger specialkonsulent ved Børns Vilkår Anne Kappelgaard Bove.
Børn, der er vidne til vold i hjemmet, har gennemsnitligt en fraværsprocent på 9,5. Tre fjerdedele af børnene består 9.-klasses afgangsprøve og de, der består prøven, har gennemsnitligt et karaktergennemsnit på 5,9.
Til sammenligning har deres øvrige klassekammerater en fraværsprocent på 5,2, mens 89 procent består afgangsprøven. De, der består den, gør det gennemsnitligt med et karaktergennemsnit på 7,5.
Undersøgelsen bygger blandt andet på en registeranalyse blandt 7564 børn under 18 år, der kom fra hjem med indikatorer på vold.
11 procent af skolebørn i 8. klasse har oplevet fysisk, psykisk eller materiel vold mellem de voksne.
76 procent af de elever, der har oplevet vold mellem de voksne i hjemmet, har desuden selv været udsat for vold i hjemmet.
Børnene fortæller ifølge Børns Vilkår, at de oplever symptomer som mavepine, ønsker at forsvinde væk og har tanker om misbrug og selvmord.
Mange af børnene tør ikke række ud efter hjælp, og dem, der rækker ud, bliver ikke troet på og modsagt af deres forældre.
Og konsekvenserne fortsætter, efter at børnene har forladt grundskolen og er blevet voksne, fortæller Anne Kappelgaard Bove.
- Det er vanskeligt for dem at komme ind på arbejdsmarkedet, og de er i risiko for at få et ustabilt voksenliv, siger hun.
Børns Vilkår efterlyser - som en del af en større handlingsplan - at der kommer en selvstændig paragraf i straffeloven, der kriminaliserer vold begået i et barns nærvær, ligesom det allerede er indført i Norge.
- Vi ønsker noget tilsvarende, fordi man på den måde giver mulighed for at forældrene kan blive straffet.
- Men allermest ønsker vi, at der sker et paradigmeskift, hvor man får øjnene op for, hvilke alvorlige konsekvenser det her har for børnene, siger Anne Kappelgaard Bove.
Selv om der fortsat er en rum tid til den 9. juni og europaparlamentsvalget i Danmark, kan vælgere allerede fra mandag afgive deres stemme.
Her åbnes der nemlig for at brevstemme i landets kommuner.
På trods af at det hedder en brevstemme, skal stemmesedlen ikke nødvendigvis afleveres som et brev.
Afstemningen kan foregå, ligesom man kender det fra en traditionel valgdag, hvor man kan afgive sin stemme på for eksempel borgerservicecentre, biblioteker eller uddannelsessteder.
I Aarhus Kommune er det fra mandag kun hos borgerservice på kulturhuset Dokk1, at aarhusianere kan møde op og brevstemme, fortæller Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice og ansvarlig for valgafvikling i kommunen.
- Vi skalerer op efter et stykke tid og åbner også for muligheden for at stemme på udvalgte lokalbiblioteker, siger Lene Hartig Danielsen.
Men selv om kommunen ikke forventer den store travlhed ved stemmeboksen mandag, skal der nok være noget at se til.
- Der vil altid være nogle, der gerne vil være de allerførste til at brevstemme.
At brevstemme frem for at møde op på selve valgdagen er en mulighed, som flere og flere vælgere benytter sig af.
Ved folketingsvalget i 2022 stod brevstemmer for næsten ti procent af de afgivne stemmer, og det tal har aldrig været højere.
Men flere brevstemmer betyder ikke nødvendigvis, at valgdeltagelsen også stiger.
Tidligere har valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor ved Københavns Universitet, forklaret, at dem, der brevstemmer, typisk ville stemme uanset hvad.
Selv om det først er mandag, at Aarhus Kommune åbner for stemmeboksen, har kommunen allerede modtaget sin første brevstemme.
Det skyldes, at søfarende, der ved, at de ikke er hjemme på valgdagen, allerede kan brevstemme fra tre måneder før valgdagen.
Og sådan en brevstemme landede hos Lene Hartig Danielsen i sidste uge.
- Den opbevarer vi ganske sikkert i et stålskab, siger hun.
Er en vælger eksempelvis indlagt på et sygehus, indsat i et fængsel eller på plejehjem, er det muligt at brevstemme på stedet.
Det er muligt at lave sin stemme om, når man har brevstemt. Det er nemlig kun den sidst afgivne og gyldige stemme, der tæller. Der kan brevstemmes frem til 6. juni.
Dog er det ikke muligt at stemme på valgdagen 9. juni, hvis man har brevstemt.
Førstehjælpsundervisningen er allerede forsvundet fra læreruddannelsen, og nu risikerer vi, at læren om at redde liv ikke længere skal være et bindende mål i folkeskolen. Det er stærkt bekymrende
Lørdag aften lokal tid er Det Hvide Hus vært for den årlige korrespondentmiddag, hvor præsident Joe Biden holder en tale til de journalister, som kommer fast til Det Hvide Hus' pressemøder.
Pressemiddagen finder sted under protester over konflikten i Gazastriben og USA's støtte til Israel.
Ude foran Washington Hilton hotel, hvor middagen foregår, er demonstranter mødt op med palæstinensiske flag og slagord såsom "I har blod på hænderne", skriver nyhedsbureauet AFP.
Adskillige palæstinensiske journalister har i denne uge sendt et åbent brev, hvor de opfordrer deres amerikanske kolleger til at boykotte middagen.
- I har et unikt ansvar for at tale magten midt imod og opretholde journalistisk integritet, lyder det i brevet.
- Det er uacceptabelt at forblive tavse af frygt for karrieremæssige konsekvenser, mens journalister i Gazastriben bliver tilbageholdt, tortureret og dræbt for at udføre deres arbejde.
Ifølge Committee for the Protection of Journalists (CPJ) er mindst 97 journalister, heriblandt 92 palæstinensere, blevet dræbt siden krigen brød ud 7. oktober sidste år. Mindst 16 andre er blevet såret.
Bevægelsen "Code Pink", som er en del af koalition af bevægelser, der modsætter sig krigen, og som planlægger demonstrationer, siger, at den har til hensigt at "lukke" middagen for at protestere mod "bidenregeringens medvirken til israelske angreb og drab på palæstinensiske journalister."
Gruppen siger, at aktionen "ikke bliver voldelig" men kommer ikke med nærmere detaljer.
Rundt omkring i USA spreder demonstrationer for Gazastriben sig også på landets universiteter. Politiaktioner på nogle campusser har ledt til hundredvis af anholdelser.
Den årlige pressemiddag har fundet sted siden 1920. Det er The White House Correspondents' Association (WHCA), der arrangerer begivenheden, som hædrer journalister. Der bliver tilmed uddelt legater under middagen.
Sidste år deltog 2600 personer ved pressemiddagen.
Politi har lørdag tilbageholdt knap 200 mennesker på tværs af tre amerikanske universiteter, efter at det har ryddet teltlejre på universiteternes campusser. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Teltlejrene er opstået som propalæstinensiske demonstrationer mod krigen i Gazastriben.
Bostons politi tilbageholdt omkring 100 mennesker, imens det ryddede en lejr på Northeastern University. På sociale medier kan man se billeder, hvor kampklædte betjente læsser telte på ladet af en bil.
Politiaktionen skete som følge af, at nogle af demonstranterne tyede til "fjendtlige antisemitiske udtalelser, inklusiv "dræb jøderne"", skriver Northeastern University på det sociale medie X.
På Arizona State University anholdt politiet 69 mennesker for ulovlig indtrængen, efter at gruppen satte en "uautoriseret lejr" op på campus.
Ansatte på Arizona State University siger, at en protestgruppe satte teltene op fredag og ignorerede gentagne ordrer om at opløse sig. Tilmed lyder det, at "de fleste ikke er studerende, fakultetsmedlemmer eller ansatte på ASU".
Også på Indiana University blev der anholdt demonstranter. Her blev 23 mennesker tilbageholdt, skriver studenteravisen Indiana Daily.
Politi med skjolde, politistave og andet kampudstyr brød gennem en række af demonstranter, som havde dannet kæde. Dem, som ikke veg, blev tacklet, skriver studenteravisen.
Demonstranterne opfordrer til våbenhvile i Israels krig med Hamas.
Ligeså har de et ønske om, at universiteterne kapper båndene til Israel og de virksomheder, som tjener penge på konflikten.
Protesterne har vist sig at være en stor udfordring for de amerikanske universiteter, som forsøger at balancere retten til ytringsfrihed med klager om, at protesterne drejer over i antisemitisme og hadtale.
Adskillige studerende forblev lørdag i en teltlejr på University of Pennsylvania på trods af, at universitetspræsidenten påbød opløsning af lejren efter det, han kaldte "troværdige beretninger om chikanerende og intimiderende adfærd".
På Columbia University i New York, hvor demonstrationerne begyndte, var der lørdag relativt stille. Ansatte på universitetet sagde fredag, at de ikke ville påkalde politiet igen, efter at mere end 100 blev anholdt i sidste uge.
På California State Polytechnic University er campus blevet lukket indtil slutningen af semesteret.
Det er sket med den begrundelse, at demonstranter flere gange har "forsøgt at bryde ind i adskillige låste bygninger med hensigt om at låse sig selv inde, vandalisere eller stjæle udstyr".
Arne Christensen ligner et levende mirakel. Som yngre mistede han over nogle år gradvist synet, men tog en uddannelse som socialrådgiver og kastede sig ud i store udfordringer i handicapidrætten. Målbevidste engagementer har bragt ham vidt omkring i sportens verden, kulminerende med at løbe langrend på Sydpolen i otte strabadserende døgn her i januar.
Sydpolen! Lyder det vildt? Vist så. Arne Christensens oprindelige plan var Nordpolen, men en ugunstig kombination af covid-19 og krig i Europa gjorde, at hans planlægningskompas lagde om fra nord til syd. Antarktis blev destinationen, hvor skiløbets rute og distance blev sat til 111 kilometer.
Gennem fem år havde Arne Christensen planlagt en ekspedition på det yderste af kloden sammen med sin ven og skiløbsmakker Claus Geleff. Skiftet fra den nordlige pol til den sydlige fordyrede projektet, men afsted kom de to entusiaster. Arne Christensen er dermed den første blinde dansker, der har stået på ski på Sydpolen og sandsynligvis den ældste af de blinde, der har gjort det.
Smilende og afslappet i lænestolen i rækkehuset i Virum nord for København fortæller han med både stolthed og lettelse om kulminationen på mange årtier som aktiv idrætsudøver. Det handler om at gå målrettet efter at realisere ambitioner, forklarer han.
’’Det var en kæmpestor sejr for mig, da Claus og jeg efter otte hårde døgn på ski og med pulk nåede Sydpolen. Jeg mærkede på forunderlig vis glæden brede sig i kroppen, da vi nærmede os målet. Den indre følelse af tilfredshed er udtryk for opfyldelse af en stor drøm. Dog må jeg også erkende, at trods mange års træning slog forberedelserne ikke helt til. Jeg blev overrasket over, hvor hårdt det var. Der lå på ruten mellem fem og ti centimeter løs tør sne, hvilket gjorde at pulken var en del tungere at trække, end jeg havde forventet’’.
Han forklarer, at den gennemsnitlige temperatur i løbet af turen var på minus 25 grader.
’’Derfor handlede det om, at vi ikke svedte for meget. Den inderste uldundertrøje må ikke blive våd af sved, for så risikerer man at blive kold, og det kan blive svært at få varmen igen. Det betød, at jeg et par gange måtte skifte undertrøje i det fri. Hen over dagen holdt vi fire til fem pauser på ti minutter for at spise og drikke, og to af gangene skiftede jeg undertrøje med god hjælp fra min rejsemakker Claus. Jeg måtte af med pulk, træksele, jakke og undertrøje for hurtigst muligt at få en tør undertrøje, jakke og træksele på igen. I løbet af tre kvarter var varmen tilbage i kroppen’’.
Risiko for forfrysninger var en daglig udfordring for Arne Christensen og Claus Geleff:
’’Jeg har ikke tidligere haft problemer med dette, men måtte flere gange stoppe for at svinge med armene, så jeg fik blodtilførsel til hænderne. Daglig brug af håndvarmere har nok reddet mig’’, fortæller Arne.
Minusgrader på omkring 25 og strålende sol fra en klar blå himmel dannede den perfekte ramme for turen. (Minusgrader på omkring 25 og strålende sol fra en klar blå himmel dannede den perfekte ramme for turen.)
Foto: Privatfoto
Alligevel fik han overfladiske forfrysninger i overlæben og på næsen.
’’Det skete på trods af, at mit ansigt var helt dækket til, når vi var på skiene, hvilket var nødvendigt både på grund af kulden og sollyset. Jeg havde endnu en udfordring. Som blind er jeg vant til at bruge mine hænder til at finde ting – vi blinde siger, at vi ser med hænderne. Men uden for teltet var dette ikke muligt, fordi hænderne hurtigt blev kolde og dermed følelsesløse. Det krævede hjælp fra mine ledsagere. Når man har kolde hænder, rettes opmærksomheden på dem, hvilket påvirker den øvrige indsats, det vil sige løbeteknikken, tempoet og retningen’’.
Arne Christensen og Claus Geleff gik på ski mellem syv og otte timer dagligt under nærmest ideelle vejrforhold:
’’Syv ud af otte dage havde vi fuld sol og blå himmel hele døgnet rundt. Når vi havde besluttet os for at slå lejr, kom teltet op som det første. Efter en halv time i teltet var der rimeligt lunt og rart, og det er altså skønt at vågne i et varmt telt, vel vidende, at der er minus 25 grader uden for’’.
Euforien var håndgribelig, da de to pionerer nåede frem til Sydpolen efter otte døgns strabadser.
’’På selve polen var der mulighed for adgang til et regulært toilet og bad og ophold i et opvarmet opholds- og spisetelt. Det allerbedste var nok, at vi undgik at få vabler, for under de fem års forberedelser havde vi begge kæmpet med vabler’’.
De to skipionerer har været hinandens skiledsagere gennem mere end tre årtier. De havde under turen ledsagelse af en guide fra firmaet Polar Explorers, som de fungerede meget fint sammen med.
Senere i år skal Arne holde en serie foredrag om sin enestående ekspedition. Den blev sat i gang den 6. januar. Han og Claus Geleff nåede frem den 13. januar med forfrosne næser og højt humør.
’’Da vi nåede frem sidst på eftermiddagen, blev vi taget festligt imod med champagne. Der var is på min brystkasse og jeg måtte hurtigt skifte til noget tørt. Jeg havde også svært ved at tale tydeligt, da både næse og mund var forfrosne’’.
Arne Christensen synes ikke selv, at han har gjort det umulige:
’’Det handler om at sætte sig nogle mål og holde fast’’.
Den canadiske provins Britisk Columbia dropper forsøg med afkriminalisering af hårde stoffer.
Det sker, efter at forbruget af hårde stoffer i det offentlige rum har været kraftigt stigende siden forsøgets start sidste år.
Det siger Britisk Columbias premierminister, David Eby, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Britisk Columbia påbegyndte forsøget for at håndtere en opioidkrise i provinsen, som har dræbt tusinder.
Forsøget gjorde det lovligt at bære op til 2,5 gram kokain, heroin, fentanyl eller andre hårde stoffer til personligt forbrug.
Håbet var, at det ville fjerne det stigma, som er forbundet med misbrug, og som afholder folk fra at søge hjælp.
Forsøget har tværtimod ført til en eksplosion i brugen af stoffer i parker, på strande, på hospitaler og i transportmidler samt andre offentlige områder på tværs af Britisk Columbia.
Det har gjort det svært for politiet i provinsen at følge med i klager om forstyrrelser af den offentlige fred.
- At sørge for, at folk føler sig trygge, er vores førsteprioritet, lyder det fra David Eby på det sociale medie X.
- Omend vi bekymrer os om og har medfølelse for dem, som kæmper med afhængighed, så kan vi ikke acceptere forstyrrelser af den offentlige fred, som får lokalsamfundene til at føles utrygge.
Politiet i Britisk Columbia må nu beslaglægge ulovlige stoffer. Tilmed må de tvinge personer, som gør områder utrygge på grund af stofbrug, til at forlade stedet eller sågar anholde dem.
Besiddelse af stoffer i private hjem, på institutioner, som forebygger overdoser og på centre, hvor stoffer kan blive testet, bliver ikke kriminaliseret igen.
Britisk Columbia forsøgte i oktober sidste år at begrænse forbruget af stoffer i offentligheden ved at foreslå restriktioner om, hvor stofferne må bruges.
Dog besluttede retten i december at sætte lovforslaget på pause indtil 31. marts, da det sandsynligvis ville resultere i mere død, fortrængning og kriminalisering af mennesker, som har et forbrug af stoffer.
