Som ung mistede Arne Christensen synet. Nu har han stået på ski til Sydpolen

Arne Christensen ligner et levende mirakel. Som yngre mistede han over nogle år gradvist synet, men tog en uddannelse som socialrådgiver og kastede sig ud i store udfordringer i handicapidrætten. Målbevidste engagementer har bragt ham vidt omkring i sportens verden, kulminerende med at løbe langrend på Sydpolen i otte strabadserende døgn her i januar.

Sydpolen! Lyder det vildt? Vist så. Arne Christensens oprindelige plan var Nordpolen, men en ugunstig kombination af covid-19 og krig i Europa gjorde, at hans planlægningskompas lagde om fra nord til syd. Antarktis blev destinationen, hvor skiløbets rute og distance blev sat til 111 kilometer.

Gennem fem år havde Arne Christensen planlagt en ekspedition på det yderste af kloden sammen med sin ven og skiløbsmakker Claus Geleff. Skiftet fra den nordlige pol til den sydlige fordyrede projektet, men afsted kom de to entusiaster. Arne Christensen er dermed den første blinde dansker, der har stået på ski på Sydpolen og sandsynligvis den ældste af de blinde, der har gjort det.

Smilende og afslappet i lænestolen i rækkehuset i Virum nord for København fortæller han med både stolthed og lettelse om kulminationen på mange årtier som aktiv idrætsudøver. Det handler om at gå målrettet efter at realisere ambitioner, forklarer han.

’’Det var en kæmpestor sejr for mig, da Claus og jeg efter otte hårde døgn på ski og med pulk nåede Sydpolen. Jeg mærkede på forunderlig vis glæden brede sig i kroppen, da vi nærmede os målet. Den indre følelse af tilfredshed er udtryk for opfyldelse af en stor drøm. Dog må jeg også erkende, at trods mange års træning slog forberedelserne ikke helt til. Jeg blev overrasket over, hvor hårdt det var. Der lå på ruten mellem fem og ti centimeter løs tør sne, hvilket gjorde at pulken var en del tungere at trække, end jeg havde forventet’’.

Han forklarer, at den gennemsnitlige temperatur i løbet af turen var på minus 25 grader.

’’Derfor handlede det om, at vi ikke svedte for meget. Den inderste uldundertrøje må ikke blive våd af sved, for så risikerer man at blive kold, og det kan blive svært at få varmen igen. Det betød, at jeg et par gange måtte skifte undertrøje i det fri. Hen over dagen holdt vi fire til fem pauser på ti minutter for at spise og drikke, og to af gangene skiftede jeg undertrøje med god hjælp fra min rejsemakker Claus. Jeg måtte af med pulk, træksele, jakke og undertrøje for hurtigst muligt at få en tør undertrøje, jakke og træksele på igen. I løbet af tre kvarter var varmen tilbage i kroppen’’.

Risiko for forfrysninger var en daglig udfordring for Arne Christensen og Claus Geleff:

’’Jeg har ikke tidligere haft problemer med dette, men måtte flere gange stoppe for at svinge med armene, så jeg fik blodtilførsel til hænderne. Daglig brug af håndvarmere har nok reddet mig’’, fortæller Arne.

Minusgrader på omkring 25 og strålende sol fra en klar blå himmel dannede den perfekte ramme for turen. (Minusgrader på omkring 25 og strålende sol fra en klar blå himmel dannede den perfekte ramme for turen.)
Minusgrader på omkring 25 og strålende sol fra en klar blå himmel dannede den perfekte ramme for turen. (Minusgrader på omkring 25 og strålende sol fra en klar blå himmel dannede den perfekte ramme for turen.) Foto: Privatfoto

Alligevel fik han overfladiske forfrysninger i overlæben og på næsen.

’’Det skete på trods af, at mit ansigt var helt dækket til, når vi var på skiene, hvilket var nødvendigt både på grund af kulden og sollyset. Jeg havde endnu en udfordring. Som blind er jeg vant til at bruge mine hænder til at finde ting – vi blinde siger, at vi ser med hænderne. Men uden for teltet var dette ikke muligt, fordi hænderne hurtigt blev kolde og dermed følelsesløse. Det krævede hjælp fra mine ledsagere. Når man har kolde hænder, rettes opmærksomheden på dem, hvilket påvirker den øvrige indsats, det vil sige løbeteknikken, tempoet og retningen’’.  

Arne Christensen og Claus Geleff gik på ski mellem syv og otte timer dagligt under nærmest ideelle vejrforhold:

’’Syv ud af otte dage havde vi fuld sol og blå himmel hele døgnet rundt. Når vi havde besluttet os for at slå lejr, kom teltet op som det første. Efter en halv time i teltet var der rimeligt lunt og rart, og det er altså skønt at vågne i et varmt telt, vel vidende, at der er minus 25 grader uden for’’.

Euforien var håndgribelig, da de to pionerer nåede frem til Sydpolen efter otte døgns strabadser.

’’På selve polen var der mulighed for adgang til et regulært toilet og bad og ophold i et opvarmet opholds- og spisetelt. Det allerbedste var nok, at vi undgik at få vabler, for under de fem års forberedelser havde vi begge kæmpet med vabler’’.

De to skipionerer har været hinandens skiledsagere gennem mere end tre årtier. De havde under turen ledsagelse af en guide fra firmaet Polar Explorers, som de fungerede meget fint sammen med.

Senere i år skal Arne holde en serie foredrag om sin enestående ekspedition. Den blev sat i gang den 6. januar. Han og Claus Geleff nåede frem den 13. januar med forfrosne næser og højt humør.

’’Da vi nåede frem sidst på eftermiddagen, blev vi taget festligt imod med champagne. Der var is på min brystkasse og jeg måtte hurtigt skifte til noget tørt. Jeg havde også svært ved at tale tydeligt, da både næse og mund var forfrosne’’.

Arne Christensen synes ikke selv, at han har gjort det umulige:

’’Det handler om at sætte sig nogle mål og holde fast’’.



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Canadisk provins dropper afkriminalisering af stoffer

Den canadiske provins Britisk Columbia dropper forsøg med afkriminalisering af hårde stoffer.

Det sker, efter at forbruget af hårde stoffer i det offentlige rum har været kraftigt stigende siden forsøgets start sidste år.

Det siger Britisk Columbias premierminister, David Eby, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Britisk Columbia påbegyndte forsøget for at håndtere en opioidkrise i provinsen, som har dræbt tusinder.

Forsøget gjorde det lovligt at bære op til 2,5 gram kokain, heroin, fentanyl eller andre hårde stoffer til personligt forbrug.

Håbet var, at det ville fjerne det stigma, som er forbundet med misbrug, og som afholder folk fra at søge hjælp.

Forsøget har tværtimod ført til en eksplosion i brugen af stoffer i parker, på strande, på hospitaler og i transportmidler samt andre offentlige områder på tværs af Britisk Columbia.

Det har gjort det svært for politiet i provinsen at følge med i klager om forstyrrelser af den offentlige fred.

- At sørge for, at folk føler sig trygge, er vores førsteprioritet, lyder det fra David Eby på det sociale medie X.

- Omend vi bekymrer os om og har medfølelse for dem, som kæmper med afhængighed, så kan vi ikke acceptere forstyrrelser af den offentlige fred, som får lokalsamfundene til at føles utrygge.

Politiet i Britisk Columbia må nu beslaglægge ulovlige stoffer. Tilmed må de tvinge personer, som gør områder utrygge på grund af stofbrug, til at forlade stedet eller sågar anholde dem.

Besiddelse af stoffer i private hjem, på institutioner, som forebygger overdoser og på centre, hvor stoffer kan blive testet, bliver ikke kriminaliseret igen.

Britisk Columbia forsøgte i oktober sidste år at begrænse forbruget af stoffer i offentligheden ved at foreslå restriktioner om, hvor stofferne må bruges.

Dog besluttede retten i december at sætte lovforslaget på pause indtil 31. marts, da det sandsynligvis ville resultere i mere død, fortrængning og kriminalisering af mennesker, som har et forbrug af stoffer.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Strøm og tåregas kommer i brug mod demonstrerende unge i USA

Torsdag udbrød der i USA nye sammenstød mellem politiet og universitetsstuderende, der demonstrerer mod Israels krig i Gaza.

Og efter der i sidste uge blev foretaget masseanholdelser af demonstranter på Columbia University, er der opstået debat om, hvorvidt politiet med rette kan tage mere voldsomme metoder i brug, når demonstrationerne skal lukkes ned.

I løbet af de seneste to dage skal politiet blandt andet have brugt strømpistoler og tåregas mod studerende, der demonstrerede på Emory University i Atlanta i delstaten Georgia.

Det oplyser lokalafdelingen af bevægelsen Jewish Voice for Peace.

Politiet i Atlanta bekræfter, at betjente blandt andet har brugt kemiske stoffer - uden at uddybe nærmere.

En video, der blev vist af det lokale medie Fox 5 Atlanta, viser, hvordan en fysisk kamp udbrød mellem betjente og demonstranter, og at betjente brugte det, der ligner strømpistoler.

- Vores primære mål i dag var at rydde en forstyrrende lejr og samtidig holde individer ansvarlige i henhold til loven, siger Cheryl Elliott, som er Emory Universitys vicepræsident for offentlig sikkerhed, i en udtalelse.

Borgerrettighedsorganisationen NAACP's afdeling i Georgia stiller dog spørgsmålstegn ved det, som organisationen kalder "tilsyneladende overdreven magtanvendelse".

- Anvendelse af magt bør alene betragtes som en absolut sidste udvej og skal være proportionel med truslen, lyder det.

Samtidig er demonstrationer på University of Texas, som ligger i byen Austin, blevet lukket ned af betjente på hesteryg og udstyret med skjold.

60 personer blev her varetægtsfængslet, men for 46 af dem blev anklagerne droppet grundet manglende beviser.

På Columbia University, som er blevet et slags epicentrum for amerikanske studerendes protestbevægelse mod krigen, er ledelsens dialog om en løsning med de studerende gået i stå.

Det drejer sig om en lejr med telte, som demonstranter sidste uge havde samlet sig i. Den blev ryddet af politiet, og mere end 100 mennesker blev anholdt.

Mens den fysiske undervisning her er blevet skiftet ud med onlineundervisning for at skabe ro, har ledelsen givet de demonstrerende studerende en deadline for, hvornår de skal være blevet enige om en aftale vedrørende området.

Den deadline er fredag amerikansk tid.

/ritzau/Reuters



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Houthibevægelsen hævder at have angrebet endnu tre skibe

Militante fra houthibevægelsen i Yemen hævder, at bevægelsen har udført angreb mod to amerikanske skibe og et israelsk skib.

Det siger talsperson for bevægelsen Yahya Sarea i en tv-transmitteret tale onsdag.

Det drejer sig ifølge houthierne om et amerikansk krigsskib, det amerikanske Maersk Yorktown i Adenbugten og om det israelske skib MSC Veracruz i Det Indiske Ocean.

Houthi-bevægelsen har siden november angrebet skibstrafikken i Det Røde Hav og Adenbugten ud for Yemen.

I over to uger har der dog været pause i disse angreb.

Angrebene bliver ifølge den militante bevægelse begået i protest mod Israels krig mod Hamas i Gaza.

- De yemenitiske væbnede styrker bekræfter, at de vil fortsætte med at hindre israelsk skibsfart eller nogen anden skibsfart på vej mod det besatte Palæstinas havne i Det Røde Hav og i Det Indiske Ocean, siger Yahya Sarea.

Det britiske sikkerhedsselskab Ambrey meldte tidligere onsdag, at selskabet var "opmærksom" på en hændelse sydvest for havnebyen Aden, som ligger i det sydlige Yemen - et område, hvor houthierne ofte retter angreb mod skibe, som ifølge bevægelsen har forbindelse til Israel eller USA.

Ifølge Ambrey rapporterede et skib her om "en eksplosion i vandet" omkring 72 sømil fra det østafrikanske land Djiboutis kyst.

Det fremgår ikke, hvilket skib meldingen kom fra.

USA omtaler også et forsøg på angreb fra houthierne.

I et opslag på det sociale medie X lyder det fra USA's centralkommando (Centcom), at et skib fra den amerikanske koalition i området onsdag har afværget et missil, som var blevet affyret fra et houthikontrolleret område af Yemen.

Missilet var formodentlig blevet affyret for at ramme Maersk Yorktown, lyder det fra USA.

Der var umiddelbart ingen blandt skibets besætning, der tæller 18 amerikanere og fire grækere, som kom til skade, og der er heller ingen meldinger om, at skibet skal være blevet beskadiget.

Centcom siger desuden, at centralkommandoen onsdag også har nedskudt fire droner over Yemen, fordi USA ligeledes vurderede, at de var en trussel mod USA og handelsskibe i regionen.

/ritzau/Reuters



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Seks ud af ti vil sætte hveder på bordet

Æg, sukker, gær, salt, smør, kardemomme, mælk og hvedemel. Den simple blanding har siden 1700-tallet dannet grundlag for hveder, som traditionelt er blevet spist aftenen inden store bededag.

De seneste uger har bagere og supermarkeder haft travlt med at gøre reklame for produktet med slogans som "Make store bededag great again" og "Hos os kan du stadig bede om en hvede".

Det budskab ser ud til at blive fulgt af et flertal af befolkningen, selv om store bededag i år for første gang ikke længere er en helligdag.

I en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau svarer 58,6 procent af de adspurgte, at de planlægger at spise hveder i forbindelse med store bededag.

27,9 procent svarer nej, mens 13,5 procent af de i alt 1029 respondenter svarer, at de ikke ved, om de vil følge traditionen.

I år kan der være ekstra mange, der sætter dem på bordet, mener Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibibliotek.

Nogle vil gøre det i protest mod, at regeringen har fjernet fridagen, mener hun.

- Beslutningen vakte jo meget furore. Mange er indignerede, og en måde at vise det på kan være at gå til bageren og købe hvedeknopper.

Selv om den form for protest plejer at svækkes med tiden, vil hvederne overleve trods tabet af store bededag, mener hun.

Det er fastelavnsboller et eksempel på.

- Vi er vilde med fastelavnsboller, selv om der ikke længere er ret mange, der slår katten af tønden.

- Så hvis bagerne formår at holde fast i traditionen med hveder, er jeg sikker på, at der stadig vil være købere mange år frem, siger Caroline Nyvang.

Mens mange holder fast i hvederne, så viser målingen, at der vil være langt mellem de ansatte, der har fri, fordi arbejdspladsen holder lukket.

Blandt de adspurgte svarer kun fem procent, at dagen fortsat er en fridag på deres arbejdsplads.

Omkring hver tiende har taget en fri-, ferie- eller afspadseringsdag. Blandt dem sandsynligvis forældre, som har gjort det, fordi nogle skoler holder lukket, siger Caroline Nyvang.

- Andre kan have gjort det, fordi de allerede havde et arrangement i kalenderen, da helligdagen blev afskaffet.

Kommunernes Landsforening (KL) har ikke et overblik over, hvor mange af eleverne i folkeskolen, der skal møde.

Men blandt landets fire største kommuner er det kun Københavns Kommune, der har valgt at fastholde store bededag som en fridag.

I Aarhus, Odense og Aalborg er det blevet til en almindelig skoledag.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder