Englænderne kalder den "ørneuglen", for den store hornugle er ørnens jævnbyrdige i størrelse og styrke. Natten er dens domæne, og intet byttedyr op til kattestørrelse kan vide sig sikker, når Europas største ugle er på jagt.

Source: http://jyllands-posten.dk/indland/?service=rssfeed

Lørdag har været en af de helt store dage på rejsefronten. Over grænsen fra Tyskland har biler nogle steder skullet holde i kø i 30 minutter, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Vejdirektoratet forventer at se lignende tilstande særligt i weekenddagene frem til, at skolernes sommerferie er slut. Det fortæller Jakob Riis-Petersen, som er vagthavende hos trafikmyndigheden.

- Der er nogle store rejsedage til og med søndag den 7. august. Især den dag forventer vi, at det helt store ryk kommer, hvor de sidste skal hjem fra ferien, siger han.

Kødannelsen sker blandt andet, fordi der ved grænsen føres kontrol af al krydsende trafik.

Det er særligt midt på dagen, at trykket er stort. Derfor er det en god idé at planlægge kørsel efter ydertidspunkterne.

- Man skal prøve at undgå et tidspunkt, som er omkring formiddag og eftermiddag fra klokken 11.00 og 16.00, siger han.

Han råder desuden til, at man holder sig opdateret på trafikken på Google Maps og trafikinfo.dk. Her kan man også se, om der er sket uheld, som bremser trafikken.

- Man kan ikke altid se sig fri for, at der sker en hændelse foran en, og så handler det om at have de rigtige ting i bilen. Nogle drikkevarer og noget sødt til ungerne eller en tablet, så de kan slappe af, mens man muligvis sidder i kø.

Ifølge politiet er flere bilister blevet opmærksomme på at bruge andre og mindre grænseovergange.

- Det er et godt eksempel på, at trafikanterne ikke låser sig fast på at benytte de større grænseovergange, men løbende undersøger, hvordan de hurtigst passerer grænsen, siger politiinspektør Henrik Thrane Jensen i pressemeddelelsen.

Grænsekontrollen, som er en medvirkende årsag til de lange køer, blev indført fra dansk side i 2016. Det skete i forlængelse af store flygtningestrømme, hvor flygtninge til fods gik ad de danske motorveje.

Grænsekontrollen har status af at være midlertidig, men har altså nu eksisteret i mere end syv år.

/ritzau/

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

USA's præsident, Joe Biden, er lørdag morgen atter testet positiv for covid-19.

Det oplyser Det Hvide Hus' læge, Kevin O'Connor.

Den 79-årige præsident har ingen symptomer. Han føler, han har det "ret godt", men vil følge den sædvanlige procedure og isolere sig, siger lægen.

På Twitter skriver Joe Biden selv, at han fortsat arbejder.

- I dag testede jeg positiv for corona igen. Dette sker for en lille del af befolkningen. Jeg har ingen symptomer, men jeg vil isolere mig af hensyn til dem omkring mig, skriver han.

Biden testede positiv for ni dage siden. Tirsdag blev han erklæret symptomfri af O'Connor, og han genoptog sit arbejde i fuldt omfang.

Blandt andet havde han torsdag et langt telefonmøde med Kinas leder, Xi Jinping.

I samme tidsrum har præsidenten testet negativ for corona ved coronatest fire dage i træk, hvorefter han brød sin selvisolation onsdag. Men nu er han altså testet positiv for virusset igen.

Præsidentlægen, O'Connor, forklarer Bidens nye positivtest med, at præsidenten er blevet behandlet med et covid-medikament, Paxlovid. Effekten af det betyder hos nogle coronaramte, at de atter kan teste positiv.

Af samme grund er der heller ikke behov for at behandle præsidenten, der desuden er fuldt vaccineret mod corona, yderligere, siger lægen.

Paxlovid er et antiviralt middel udviklet af Pfizer. Det skal beskytte den syge mod en forværring af sygdommen.

Præsidentens hustru, Jill Biden, blev for lidt over en uge siden testet negativ for virusset.

Der er i det hele taget et stort og konstant fokus på Joe Bidens helbred i USA, ligesom der var under hele præsidentvalgkampen i 2020. Det skyldes i høj grad hans alder.

I november fylder Joe Biden 80 år. Han også den præsident i USA, der har været ældst, da han indtog positionen. Dengang var han 78 år.

/ritzau/Reuters

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Povl Dissing var en af dem, der delte meningerne med sin stemme. Enten kunne man lide den måde, han sang på, eller også kunne man ikke.

Selv blandt hans egne forældre var holdningerne også delte, fortæller den nu afdøde musiker i programmet "Det sidste ord" på TV 2.

- Han (Povl Dissings far, red.) sagde det også. Du kan jo ikke synge. Selv om jeg levede af det. Der blev jeg sur, siger han.

Povl Dissing gik bort den 19. juli i en alder af 84 år. Interviewet "Det sidste ord" er det tredje udgivne i rækken, hvor danske personligheder fortæller om deres liv. Båndene bliver gemt i arkiverne i Det Kongelige Bibliotek, og aftalen er, at programmet først må sendes efter deres død.

I interviewet fortæller Povl Dissing journalist Mikael Bertelsen om, hvordan folk kom op at slås over hans måde at synge på.

Derfor havde han også bodyguards med, når han tog ud for at optræde, fortæller han.

- Det var for eksempel i Vise Vers Huset i Tivoli, hvor jeg havde et job alene. Lige nede foran scenen var der et bord, hvor de spiste hakkebøf med kniv og gaffel, og lige over dem sad jeg og sang.

- Den ene rejste sig op og gav den anden én, indtil de kaldte på udsmideren, som smed ham ud. Jeg sang bare videre, siger han.

- Der var mange, der stod og ventede efter koncerten på, at jeg skulle komme ud, så de kunne slå mig, siger han.

Også den, der endte med at udgive en af Dissings plader, har tidligere udtalt en foragt over for hans klang.

Gustav Winckler, som senere blev en af Povl Dissings tætteste, var direktør på det pladeselskab, hvor Dissing ville udgive et album, og sagde dengang, at Dissing var heldig, at han var på ferie. Ellers var det album aldrig blevet udgivet, lød det.

Udover Povl Dissing har TV 2 vist interviewe med den tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, som gik bort i juni i år. Og komponist Bent Fabricius-Bjerre, der døde den 28. juli 2020.

/ritzau/

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

USA's præsident Joe Biden blev for ni dage siden ramt af covid-19. Blev meldt rask men er igen testet positiv

Source: http://ekstrabladet.dk/rssfeed/all/

60.034 er optaget på en videregående uddannelse i år. Det er 5.680 færre end i 2019.

Source: http://jyllands-posten.dk/indland/?service=rssfeed

Efter dokumentar skal chefer i Forsvaret lære bedre håndtering af krænkelser på ny uddannelse.

Source: http://jyllands-posten.dk/indland/?service=rssfeed

Der er præstemangel i folkekirken, og den mest enkle løsning på det problem, forekommer at være at uddanne flere præster.

Selvom der gennem årene er lavet flere alternative løsninger, der skal give andre end teologer adgang til præsteembedet, er størstedelen af den danske præstestand gået den slagne vej: En bachelorgrad i teologi overbygget med en kandidatgrad og så videre på pastoralseminariet.

På Menighedsfakultetet i Aarhus, som har eksisteret siden 1972, udklækkede man før sommerferien et helt hold bachelorer i teologi, hvoraf en stor del har søgt videre på kandidatuddannelsen på Aarhus Universitet. Men på grund af dimensioneringen af kandidatuddannelsen på universitetet, er det kun et mindre felt af Menighedsfakultetets bachelorer, der kan blive optaget.

Resten er der ikke plads til, og selvom de står og tripper for at blive præster, må de nu væbne sig med tålmodighed.

En af dem, der havde håbet på at komme ind på kandidatuddannelsen i Aarhus, men blev afvist, er 28-årige Ole Kjærgaard Madsen. Han har i stedet søgt optagelse på Aarhus Universitets bacheloruddannelse i teologi - en uddannelse han i forvejen har - med det håb, at han kan få merit for så meget af den, at han kan begynde på kandidatuddannelsen på Aarhus Universitet til næste sommer.

"Det her forløb har været en spand kold vand i ansigtet. Jeg har været indstillet på, at det kunne være den eneste mulighed, jeg havde for at komme ind på en kandidat i teologi. Men det er alligevel ikke særligt tilfredsstillende at blive afvist på kandidaten," siger han og fortsætter:

"Jeg ved ikke, hvor meget merit, de vil give mig for min bachelor, så jeg har bare søgt ind med håbet om, at de vil give mig et godt tilbud. Så kan jeg måske komme i gang med kandidaten om et år. Nu må jeg se, hvordan det går."

Eleverne på Menighedsfakultetet er ikke SU-berettigede, til trods for at uddannelsen er akkrediteret af det norske Fjellhaug Internasjonale Høgskole. De sidste tre og et halvt år har Ole Kjærgaard Madsen derfor arbejdet som kirketjener ved siden af studierne. Det har bekræftet ham i, at han gerne vil være præst i folkekirken en dag.

"Jeg har været tæt på præsternes daglige gang og set arbejdet indefra. For mig at se er det et meningsfyldt job, og jeg håber og stiler mod selv at kunne blive folkekirkepræst en dag. Det er også folkekirken, jeg selv kommer fra."

Må væbne sig med tålmodighed

En af hans studiekammerater, der også er blevet afvist på kandidaten, er 27-årige Peter Højlund. Han har ligesom Ole Kjærgaard Madsen indsendt en ansøgning om optagelse på Aarhus Universitets bacheloruddannelse i teologi, til trods for at han allerede har en bachelorgrad, der er fuldstændig tilsvarende.

Peter Højlund havde ellers håbet på at blive en del af det snævre felt, der fik en af kandidatpladserne på Aarhus Universitet, som ikke gik til en af universitetets egne bachelorer. Men sådan gik det ikke.

"Det er sådan et skørt misforhold, at der er præstemangel i folkekirken, samtidig med, at der er rekordfå ansøgere på teologi, og at man så alligevel ikke kan komme ind på kandidatuddannelsen, selvom man er kvalificeret. Jeg ved godt, at det er sådan reglerne er, og at jeg selv har valgt ikke bare at tage min bachelor på universitetet. Men det virker alligevel som noget bureaukratisk nonsens,” siger han.

Han ved endnu ikke, hvor meget merit han kan få for sin bacheloruddannelse i teologi, og hvor meget af den han kan blive nødt til at tage igen, før han er kvalificeret til at starte på kandidaten på Aarhus Universitet.

“Det er ret frustrerende ikke at vide, hvor meget der ligger foran mig. Det er der selvfølgelig ikke nogen, der kan give mig svar på, fordi der skal foretages en individuel vurdering af min uddannelse. Så jeg væbner mig med tålmodighed,” siger Peter Højlund.

Det kan ikke fortsætte

Thomas Bjerg Mikkelsen, der er leder af Menighedsfakultetet finder det også uholdbart, at den bacheloruddannelse, som fakultetet udbyder efter mere end 50 år fortsat ikke er en selvskrevet adgangsbillet til universiteternes kandidatuddannelse i teologi. Det selvom Menighedsfakultetet de seneste år har leveret et væld af præster til folkekirken.

“Det er et kæmpe problem og en stor udfordring for os, at vi ikke kan love vores studerende en direkte adgang til kandidaten på universitetet, når de har fået en bachelor hos os. Vi bruger 10 millioner kroner om året på at uddanne bachelorstuderende helt gratis for samfundet. Og så opretter man tillægsuddannelser for at uddanne ikke-teologer til at være præster, når vi har de oplagte kandidater her hos os. Det virker skørt,” siger Thomas Bjerg Mikkelsen.

I år har det været en mindre årgang, der har taget bacheloruddannelsen på Menighedsfakultetet, og derfor er det også kun en lille håndfuld, der nu står med en bureaukratisk hovedpine, fordi de ikke er kommet ind på kandidaten. Men om nogle år vender problemet tilbage for fuld kraft, da 2021-årgangen tæller 24 elever, og Menighedsfakultetet generelt plejer at have et meget lille frafald.

"Udsigten til, at vores elever ikke kan tage en kandidat på det lokale universitet, presser os jo til at finde andre løsninger på, hvordan de kan komme ind på kandidatuddannelsen. Eller også skal vi sørge for, at vores elever simpelthen har en alternativ vej. Det kunne være en mastergrad eller en kandidatuddannelse, som vi selv tilrettelægger. Det er ikke noget, vi bare gør, for der er en masse hensyn vi skal afveje først. Både til teologistudiet på Aarhus Universitet og til folkekirken. Men det er klart, at det ikke kan fortsætte sådan her," siger Thomas Bjerg Mikkelsen, som dog også anerkender, at problemstillingen har rødder i nogle regler for dimensionering på universiteterne.

Et regime af kontrol

Dekanen på Aarhus Universitet Johnny Laursen forklarer, at universitet har en god dialog med Menighedsfakultetet om problemstillingen, men at der er nogle strukturelle forhold, der gør det vanskeligt bare at lukke kandidaterne ind. Det er blandt andet dimensioneringen, som indebærer en meget stram kontrol med, hvor mange studerende der bliver optaget på universitetets bacheruddannelse, og hvor mange, der i sidste ende bliver udklækket som kandidater.

“Det er lidt teknisk. Vores egne bachelorer har et retskrav på en kandidatuddannelse. Vi skal desuden af hensyn til dimensioneringen styre vores optag ud fra, hvor mange der bliver kandidater i sidste ende, og er forpligtet på ikke at overskride loftet for teologikandidater. Det er vigtigt, at ramme det rigtige antal. Vi kan derfor ikke uden videre løse problemet ved at tilbyde de studerende fra Menighedsfakultetet en kandidatuddannelse. Vores uddannelser er underlagt et regime af kontrol og økonomi, som jo hænger sammen med, at vi tilbyder en skattefinaniseret uddannelse. Endelig er der også langsigtede beskæftigelseshensyn,” siger Johnny Laursen.

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Den amerikanske centralbank, FED, foretager en aggressiv rentestigning, der skal dæmpe inflationen, men som også kan forstærke en økonomisk nedtur op til Midtvejsvalget. Rentestigningen har globale konsekvenser, men Europa står også i andre bitre dilemmaer

Source: https://www.information.dk/feed

Det er fredag lykkedes for demokraterne i Repræsentanternes Hus i USA at få flertal for et lovforslag, der forbyder halvautomatiske våben.

Men forslaget vil sandsynligvis ikke blive godkendt i Kongressens andet kammer, Senatet, hvor demokraterne ikke kan mønstre det nødvendige flertal, som tilfældet er i Repræsentanternes Hus.

Alligevel mener demokraterne, at fredagens afstemning var nødvendig i kølvandet af en bølge af masseskyderier i USA i år.

Deriblandt et skoleskyderi i Uvalde i Texas med 21 dødsofre - 19 elever og to lærere.

Demokraterne er siden skoleskyderiet i Texas i slutningen af maj lykkedes med at få flere forslag om skærpet våbenkontrol godkendt i Repræsentanternes Hus.

- Disse militærlignende våben er lavet for at dræbe flest mulige mennesker på kortest mulige tid. De hører ganske enkelt ikke til i vores gader, sagde demokraten Jerrold Nadler, som er formand for retsudvalget, under debatten i Repræsentanternes Hus.

I 1994 vedtog Kongressen et ti år langt forbud mod salg af halvautomatiske våben i USA, men forbuddet udløb i 2004.

Selv om det nye lovforslag ikke tilskrives sandsynlighed for at blive godkendt i Senatet, så betegner formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, det som "et afgørende skridt i vores igangværende kamp mod den dødelige epidemi af våbenvold i vores nation".

Loven sigter på at forbyde salg, import, produktion og overdragelse af visse halviautomatiske våben, som dem der er blevet anvendt i Uvalde samt i masseskyderier i Buffalo i New York og Highland Park i Illinois.

I Buffalo blev ti personer, de fleste af dem sorte, dræbt i maj, og på USA's uafhængighedsdag 4. juli blev syv mennesker dræbt af skud i en forstad til Chicago.

Efter skoleskyderiet i Texas i maj opfordrede USA's præsident, demokraten Joe Biden, lovgiverne i Kongressen til at genindføre et forbud mod halvautomatiske våben. Eller som et minimum at sætte aldersgrænsen for at købe den slags våben op til 21 fra 18 år.

Men republikanske kongresmedlemmer, der anser den slags restriktioner som et brud på den forfatningsmæssige ret til at bære våben, har nægtet at følge Bidens opfordringer.

/ritzau/dpa

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder