Analytiker: Uklart om flere værnepligtige vil give flere soldater

Regeringen lægger op til at øge antallet af værnepligtige og udvide værnepligten med sit udspil til et nyt forsvarsforlig.

Professor og leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen siger til Dagbladet Information, at en udvidet værnepligt kan give folk bedre muligheder for at fortsætte som soldat.

Men han kender ikke til data, der peger på, at flere værnepligtige kan føre til flere fastansatte i Forsvaret.

- Så længe situationen er så sløj både i forhold til, hvor mange stillinger der bliver besat, og i forhold til fastholdelse, så er første skridt at få lagt planer, der stopper blødningen ved at gøre det mere attraktivt at blive i Forsvaret, siger han til mediet.

Forsvarets fagforeninger har tidligere vurderet over for Berlingske, at nogle mindre enheder mangler op mod 50 procent af deres mandskab.

Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn og militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, siger til Jyllands-Posten, at det er begrænset, hvor mange værnepligtige, der er plads til.

I 2022 var der 4616 værnepligtige. Ifølge Jens Wenzel Kristoffersen kan Forsvaret, som det er nu ikke tage flere end 6000. Der er ikke plads på kasernerne, siger han til Jyllands-Posten.

- Om det er nok, er svært at svare på, tilføjer han over for avisen.

Det afhænger af, hvad politikerne vil bruge de værnepligtige til, siger han.

Han vurderer, at hvis de skal frigøre uddannede soldater til deres rigtige opgaver, kunne det give mening at øge antallet af værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen.

Skal de være kampsoldater, ville det give mere mening, at flere fik en grunduddannelse på 12 måneder frem for at være værnepligtige, siger han.

I dag er langt flere værnepligtige i hæren frem for Beredskabsstyrelsen, skriver Jyllands-Posten.

Det kom ikke frem, hvor mange flere værnepligtige regeringen vil have, eller hvor længe de skal tjene, ved præsentationen tirsdag.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Grønlandsk minister går af efter kritik i journalistsag

Peter Olsen trækker sig som det grønlandske selvstyres minister for uddannelse, kultur, idræt, og kirke.

Det oplyser formanden for det grønlandske selvstyre Múte B. Egede tirsdag ifølge det grønlandske medie KNR på et møde i det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Peter Olsen trækker sig efter at have kritik i en sag om manglende grønlandske journalister.

Fagbladet Journalisten har igennem 2022 og 2023 beskrevet, hvordan grønlandske medier var tvunget i knæ og måtte skære i dækningen, fordi der manglede grønlandsktalende journalister.

Peter Olsen lovede sidste år, at selvstyret ville nedsætte en arbejdsgruppe for at finde en løsning på problemet. Ifølge KNR var den arbejdsgruppe inden tirsdagens møde i Inatsisartut endnu ikke nedsat.

Olsen skriver på sin Facebook-profil, at han "valgte at søge afsked, da jeg følte, at jeg ikke længere har opbakning fra flertallet".

- Jeg har lyttet til kritikken fra Inatsisartut, vel vidende at jeg har gjort mit bedste, skriver han.

Debatten om problemet blev arrangeret af Nivi Olsen fra partiet Demokraatit, som er det fjerdestørste i Grønland.

Hun siger til KNR, at "man har svigtet området", og at man med hensyn til KNR's mangel på tosprogede journalister ikke har løftet opgaven.

- Vi har ventet i ni måneder. Fordi opgaven skal løftes, da det rammer demokratiet, når de grønlandsksprogede journalister mangler. Det synes jeg ikke, befolkningen skal betale yderligere for, så derfor lavede jeg et mistillidsvotum, og nu er han trådt tilbage, siger hun til det grønlandske medie.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Sygeplejersker vil hjælpe udenlandske kolleger ind på hospitalerne

Det danske sundhedsvæsen mangler hænder.

Men nu kommer Dansk Sygeplejeråd, DSR, med et forslag, der skal gøre det lettere for udenlandske sygeplejersker at få adgang til hospitalsgangene.

Det skriver Berlingske i mandagens avis.

Helt konkret foreslår DSR at nedsætte en arbejdsgruppe, som kan sammensætte et modtagelsesforløb for udenlandske sygeplejersker.

Danske Regioner, Styrelsen for Patientsikkerhed og Kommunernes Landsforening er inviteret med. For på trods af, at det strømmer ind med sygeplejersker - primært fra Iran - er der ingen central styring af, hvad der sker med dem, skriver avisen.

Selv om Danmark i høj grad uddeler opholdstilladelser, må de iranske sygeplejersker kæmpe mod bureaukratiet for at få autorisation til at arbejde.

Ifølge DSR's oplysninger er der over 1000 iranske sygeplejersker i Danmark, men tallet er usikkert.

- Vi går ikke ind for, at vi skal dræne andre landes sundhedsvæsen for sygeplejersker, men nu er de her. Vi skal bare gøre det lettere for dem, for så gør vi det også lettere for os selv, siger Harun Demirtas, som er første næstforperson i DSR, til Berlingske.

Ifølge avisen skal sygeplejerskerne lære dansk på højeste niveau, have 7 i skriftlig dansk og sprogforståelse og 10 i mundtlig dansk.

Når de har lært sproget, skal de ud i en evalueringsansættelse. Dog er der ikke rigtigt nogen, der ved, hvad en sådan skal indeholde ifølge DSR.

Selv om de iranske uddannelsespapirer skal gennemgås og godkendes, inden sygeplejerskerne kan ansøge om visum til Danmark, skal samme papirer gennemgås og godkendes igen, når evalueringsuddannelsen er afsluttet.

Hos Region Hovedstaden mener regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S), at der er brug for et "mere smidigt system".

Han siger desuden til avisen, at han vil gå videre op i systemet med de iranske sygeplejerskers frustrationer.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Forening ønsker sårbare og kriminelle anbragt hver for sig

De Anbragtes Vilkår ønsker et opgør med den måde, landets sikrede institutioner er indrettet på.

Det fortæller foreningens formand, David Adrian Pedersen, til Politiken.

- Vi ser en udvikling, hvor flere socialt anbragte sidder i forråede miljøer sammen med kriminalitetsdømte, fordi man simpelthen ikke har specialtilbud nok. Det fortæller, at vi har opgivet den her gruppe unge.

Hans kommentar kommer i forbindelse med, at Politiken har afdækket vilkårene på landets sikrede institutioner, der er hjem for nogle af landets mest farlige og mest sårbare unge under 18 år.

På grund af pladsmangel bliver socialt anbragte piger og drenge med svære psykiske problemer placeret på samme afdeling som unge, der er blevet varetægtsfængslet for grov kriminalitet.

Det fører ifølge eksperter til, at yngre, skrøbelige, socialt anbragte piger - oftest mellem 12 og 17 år - på institutionerne udsættes for voldelige overgreb af teenagedrenge, der i nogle tilfælde har bandetilhørsforhold, skriver avisen.

Susanne Peyk, som er leder af den sikrede institution Egely på Fyn, fortæller eksempelvis Politiken, at det kan ske, at en, som har udsat piger for overgreb, ender på en afdeling med en pige, som er blevet udsat for overgreb.

Tal fra Danske Regioner viser ifølge Politiken, at mens det kun var otte procent af beboerne på sikrede institutioner, der i 2012 var socialt anbragte, var det i 2021 hele 32 procent.

Imidlertid er der kommet færre varetægtsfængslede unge på de sikrede institutioner.

Politiken har tidligere skrevet om andre problemer på sikrede institutioner, heriblandt på Bakkegården, hvor vikarer har smuglet stoffer ind, som de har taget sammen med anbragte unge.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder