Der er præstemangel i folkekirken, og den mest enkle løsning på det problem, forekommer at være at uddanne flere præster.
Selvom der gennem årene er lavet flere alternative løsninger, der skal give andre end teologer adgang til præsteembedet, er størstedelen af den danske præstestand gået den slagne vej: En bachelorgrad i teologi overbygget med en kandidatgrad og så videre på pastoralseminariet.
På Menighedsfakultetet i Aarhus, som har eksisteret siden 1972, udklækkede man før sommerferien et helt hold bachelorer i teologi, hvoraf en stor del har søgt videre på kandidatuddannelsen på Aarhus Universitet. Men på grund af dimensioneringen af kandidatuddannelsen på universitetet, er det kun et mindre felt af Menighedsfakultetets bachelorer, der kan blive optaget.
Resten er der ikke plads til, og selvom de står og tripper for at blive præster, må de nu væbne sig med tålmodighed.
En af dem, der havde håbet på at komme ind på kandidatuddannelsen i Aarhus, men blev afvist, er 28-årige Ole Kjærgaard Madsen. Han har i stedet søgt optagelse på Aarhus Universitets bacheloruddannelse i teologi - en uddannelse han i forvejen har - med det håb, at han kan få merit for så meget af den, at han kan begynde på kandidatuddannelsen på Aarhus Universitet til næste sommer.
"Det her forløb har været en spand kold vand i ansigtet. Jeg har været indstillet på, at det kunne være den eneste mulighed, jeg havde for at komme ind på en kandidat i teologi. Men det er alligevel ikke særligt tilfredsstillende at blive afvist på kandidaten," siger han og fortsætter:
"Jeg ved ikke, hvor meget merit, de vil give mig for min bachelor, så jeg har bare søgt ind med håbet om, at de vil give mig et godt tilbud. Så kan jeg måske komme i gang med kandidaten om et år. Nu må jeg se, hvordan det går."
Eleverne på Menighedsfakultetet er ikke SU-berettigede, til trods for at uddannelsen er akkrediteret af det norske Fjellhaug Internasjonale Høgskole. De sidste tre og et halvt år har Ole Kjærgaard Madsen derfor arbejdet som kirketjener ved siden af studierne. Det har bekræftet ham i, at han gerne vil være præst i folkekirken en dag.
"Jeg har været tæt på præsternes daglige gang og set arbejdet indefra. For mig at se er det et meningsfyldt job, og jeg håber og stiler mod selv at kunne blive folkekirkepræst en dag. Det er også folkekirken, jeg selv kommer fra."
Må væbne sig med tålmodighed
En af hans studiekammerater, der også er blevet afvist på kandidaten, er 27-årige Peter Højlund. Han har ligesom Ole Kjærgaard Madsen indsendt en ansøgning om optagelse på Aarhus Universitets bacheloruddannelse i teologi, til trods for at han allerede har en bachelorgrad, der er fuldstændig tilsvarende.
Peter Højlund havde ellers håbet på at blive en del af det snævre felt, der fik en af kandidatpladserne på Aarhus Universitet, som ikke gik til en af universitetets egne bachelorer. Men sådan gik det ikke.
"Det er sådan et skørt misforhold, at der er præstemangel i folkekirken, samtidig med, at der er rekordfå ansøgere på teologi, og at man så alligevel ikke kan komme ind på kandidatuddannelsen, selvom man er kvalificeret. Jeg ved godt, at det er sådan reglerne er, og at jeg selv har valgt ikke bare at tage min bachelor på universitetet. Men det virker alligevel som noget bureaukratisk nonsens,” siger han.
Han ved endnu ikke, hvor meget merit han kan få for sin bacheloruddannelse i teologi, og hvor meget af den han kan blive nødt til at tage igen, før han er kvalificeret til at starte på kandidaten på Aarhus Universitet.
“Det er ret frustrerende ikke at vide, hvor meget der ligger foran mig. Det er der selvfølgelig ikke nogen, der kan give mig svar på, fordi der skal foretages en individuel vurdering af min uddannelse. Så jeg væbner mig med tålmodighed,” siger Peter Højlund.
Det kan ikke fortsætte
Thomas Bjerg Mikkelsen, der er leder af Menighedsfakultetet finder det også uholdbart, at den bacheloruddannelse, som fakultetet udbyder efter mere end 50 år fortsat ikke er en selvskrevet adgangsbillet til universiteternes kandidatuddannelse i teologi. Det selvom Menighedsfakultetet de seneste år har leveret et væld af præster til folkekirken.
“Det er et kæmpe problem og en stor udfordring for os, at vi ikke kan love vores studerende en direkte adgang til kandidaten på universitetet, når de har fået en bachelor hos os. Vi bruger 10 millioner kroner om året på at uddanne bachelorstuderende helt gratis for samfundet. Og så opretter man tillægsuddannelser for at uddanne ikke-teologer til at være præster, når vi har de oplagte kandidater her hos os. Det virker skørt,” siger Thomas Bjerg Mikkelsen.
I år har det været en mindre årgang, der har taget bacheloruddannelsen på Menighedsfakultetet, og derfor er det også kun en lille håndfuld, der nu står med en bureaukratisk hovedpine, fordi de ikke er kommet ind på kandidaten. Men om nogle år vender problemet tilbage for fuld kraft, da 2021-årgangen tæller 24 elever, og Menighedsfakultetet generelt plejer at have et meget lille frafald.
"Udsigten til, at vores elever ikke kan tage en kandidat på det lokale universitet, presser os jo til at finde andre løsninger på, hvordan de kan komme ind på kandidatuddannelsen. Eller også skal vi sørge for, at vores elever simpelthen har en alternativ vej. Det kunne være en mastergrad eller en kandidatuddannelse, som vi selv tilrettelægger. Det er ikke noget, vi bare gør, for der er en masse hensyn vi skal afveje først. Både til teologistudiet på Aarhus Universitet og til folkekirken. Men det er klart, at det ikke kan fortsætte sådan her," siger Thomas Bjerg Mikkelsen, som dog også anerkender, at problemstillingen har rødder i nogle regler for dimensionering på universiteterne.
Et regime af kontrol
Dekanen på Aarhus Universitet Johnny Laursen forklarer, at universitet har en god dialog med Menighedsfakultetet om problemstillingen, men at der er nogle strukturelle forhold, der gør det vanskeligt bare at lukke kandidaterne ind. Det er blandt andet dimensioneringen, som indebærer en meget stram kontrol med, hvor mange studerende der bliver optaget på universitetets bacheruddannelse, og hvor mange, der i sidste ende bliver udklækket som kandidater.
“Det er lidt teknisk. Vores egne bachelorer har et retskrav på en kandidatuddannelse. Vi skal desuden af hensyn til dimensioneringen styre vores optag ud fra, hvor mange der bliver kandidater i sidste ende, og er forpligtet på ikke at overskride loftet for teologikandidater. Det er vigtigt, at ramme det rigtige antal. Vi kan derfor ikke uden videre løse problemet ved at tilbyde de studerende fra Menighedsfakultetet en kandidatuddannelse. Vores uddannelser er underlagt et regime af kontrol og økonomi, som jo hænger sammen med, at vi tilbyder en skattefinaniseret uddannelse. Endelig er der også langsigtede beskæftigelseshensyn,” siger Johnny Laursen.
Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder
