Det stod hverken skrevet i stjerner eller familiehistorie, at Søren Hermansens skæbne skulle være kirken og kristendommen.
Han ville være ingeniør, dengang han i 1968 for første gang satte sine fødder på Øregård Gymnasium efter en københavnsk kerneopvækst uden for det kirkelige liv. Faderen var politimand, moderen bankdame.
Han endte med at blive præst. Frøene blev sået i de tre gymnasieår som matematisk student, hvor kristendommens historier åbenbarede sig for Søren Hermansen i religionsundervisningen. Det var præsten Jens Brøndum, der havde den utaknemmelige opgave at undervise de unge matematikere, hvor tal i vid udstrækning trumfede teologi.
"Jeg blev modsat mine klassekammerater grebet af kristendommen og Jesusfiguren. Jens Brøndums undervisning inspirerede mig, åbnede historierne op og gjorde dem relevante. Det var helt og aldeles hans fortjeneste, at jeg endte med at læse teologi," fortæller Søren Hermansen.
Samme år, som han færdiggjorde sin studentereksamen, tog han hul på teologiuddannelsen på Københavns Universitet.
"Søren, der er jo ingen penge i at være præst. Du skal da læse jura," sagde hans far med et glimt i øjet, da Søren Hermansen fortalte om sin beslutning.
"Som et humoristisk modsvar til min fars reaktion dengang, har jeg undervejs i min egen søns opvækst sagt: ‘Søn, du må alt. Bortset fra at læse jura’," fortæller Søren Hermansen.
"Hvad tror du, at han endte med at læse? Han er i hvert fald advokat i dag, så meget kan jeg sige."
Årene på teologistudiet skulle vise sig at blive et springbræt til kirken, og efter 10 år som studerende med professor Søren Giversen som stor og tæt inspirationskilde til særligt den koptiske verden drog Søren Hermansen i 1981 til den nordlige del af Langeland for at hellige sig præstegerningen.
"Der lærte jeg faget, og der opdagede jeg, hvad det vil sige at være præst. Jeg var i to landsogne på Nordlangeland. Det ene var indremissionsk, det andet var grundtvigsk. Jeg havde det utrolig godt begge steder, for de ville det samme. De ville kirken.”
39 "vidunderlige" år som sognepræst blev det til for Søren Hermansen. Først 11 år på Langeland og siden 28 år i Sorgenfri Kirke nord for København frem til den ufrivillige pension i 2020, som udelukkende var en konsekvens af, at han blev 70 år og derfor ikke måtte fortsætte som præst.
Sideløbende med præstembedet fungerede Søren Hermansen som teologisk konsulent på DR-serien "Herrens Veje". Senest har han efter sin pension været konsulent på DR’s serie om Grundtvig, som opstod efter hans idé, og han har i mange år skrevet bog- og filmanmeldelser til Kristeligt Dagblad. I disse måneder arbejder han på en større podcastserie om salmebogens historie.
Det er altså ikke sådan, at han render rundt og keder sig.
"Det vil være synd at sige. Men jeg har fået mere tid. Jeg læser bøger, aviser, holder foredrag og er sammen med min familie. Og så indleder jeg hver dag på samme måde: morgenkaffe, morgenandagt og aviser. Mere kan jeg ikke bede om."
Med det nye kirkeårs begyndelse første søndag i advent er Søren Hermansen ny skribent på bibelrefleksionen ”Ordet” i Kristeligt Dagblad.
"Når man som jeg har været præst i så mange år, så har man en længsel efter at forkynde og sidde med de bibelske tekster igen," fortæller han.
Søren Hermansen kommer til at skrive med udgangspunkt i et ønske, han engang fik fra en gårdmandskone på Langeland. Hun ønskede en prædiken, som hun både kunne forstå og ikke forstå. En prædiken, som tvang hende til at reflektere.
"Jeg skal komme med noget, der er forståeligt, men også noget, der pirrer lidt, som man kan tænke over i løbet af ugen. Mit håb er, at jeg kan nå rundt om alle de store ord. Det, jeg skal skrive, kommer til at relatere sig til den seneste søndagsgudstjeneste. Til de tekster, som har lydt i kirken."
Selvom præstegerningen for Søren Hermansen er et lukket kapitel, fylder kristendommen hos ham hver eneste dag. Den "fortsætter for evigt", som han formulerer det, og ligger dybt i os alle sammen.
"Kristendommen er tro, håb og kærlighed. Den fungerer som vores væsentligste fælles referenceramme i denne tid med mange forskelligartede tendenser. Der er en utrolig materialisme. Der er angst, mistrivsel og tvivl. Og til det har kristendommen et svar: Du er aldrig alene. Uanset hvor meget dit livsgrundlag bryder sammen, så har du Gud. Altid. Det kan virke som en kliché, men når man kommer ned i historien, så opdager man historiens styrke. Helligåndens gudsnærvær bliver synligt for mennesker, så man kan bære, hvad man skal bære. Være glad, hvor man kan være glad."
Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder
