DR-journalists metoder møder hård kritik: Det udfordrer journalistikkens grundprincipper

Hvor langt kan en journalist gå i jagten på en god historie? Kan man udlevere dokumenter til en myndighed for at få en historie bekræftet?

Spørgsmålene er aktuelle, efter Berlingske og B.T. torsdag kunne dokumentere, at DR’s mangeårige EU-korrespondent, Ole Ryborg, delte sin journalistiske research og dokumenter om Morten Messerschmidt (DF) med den europæiske antisvindelenhed, Olaf. 

Mødet mellem Ole Ryborg og Olaf fandt sted for år tilbage, da Morten Messerschmidt i den såkaldte Meld- og Feld-sag var under mistanke for dokumentfalsk og svig med EU-støttemidler. Politikeren blev senere frifundet for anklagerne af Retten på Frederiksberg.

Ole Ryborgs journalistiske fremgangsmåde har fået hård kritik af både andre undersøgende journalister og forskere. 

Roger Buch, der er forskningslektor ved Danmarks- Medie og Journalisthøjskole og centerleder ved Center for undersøgende journalistik, vurderer, at sagen konflikter med nogle af journalistikkens absolutte grundprincipper:

”Mediernes og journalistikkens uafhængighed bliver udfordret her. For eksempel at man tilstræber ikke at være en aktør i det politiske spil. Det udfordrer også et grundlæggende princip om kildebeskyttelse, for man risikerer at kompromittere kilder, når man lægger materiale frem, som Ole Ryborg har gjort det,” siger Roger Buch, der også bider mærker i DR’s håndtering af sagen. 

Allerede i april 2021 beskrev BT det omtalte møde mellem DR-journalisten og EU’s antisvindelenhed, men dengang afviste chefredaktør i DR nyheder, Thomas Falbe, at der var noget galt med Ole Ryborgs metode. Nu har han udtalt til Berlingske, at der blev begået ”en klar fejl”.

”Det er bemærkelsesværdigt, hvordan DR mildest talt er bakket i sagen, og nu er man ude i et meget speget forsvar, hvor man taler om, at journalisten er gået for vidt,” siger Roger Buch, der dog ikke ser noget problem i, at Ole Ryborg kan fortsætte sit arbejde med dækningen af EU-stof.

”Der er ingen tvivl om, at han kan blive ved med at arbejde med de her stofområder, men på den anden side er der heller ingen tvivl om, at DR nok finder en anden journalist, hvis der skal dækkes lignende sager eller arbejdes med Olaf,” påpeger lektoren.   

Jannie Hartley Møller, lektor ved institut for kommunikation og humanistisk videnskab ved Roskilde Universitet, mener, at sagen er mere nuanceret end som så, og at det i virkeligheden er ret normalt, at der sker en udveksling mellem journalister og myndigheder:

”Man kan diskutere detaljegraden af de ting, han (Ole Ryborg, red.) har delt, og om der var behov for at gå så vidt, men denne type forhandlingssituation mellem myndigheder og journalister foregår ret ofte: at man deler noget af sin research for at få noget igennem. Grunden til, at det bliver uheldigt, er, at det er en sag, hvor nogen er anklaget for noget, og hvor det udleverede kan bruges som bevis,” siger hun. 

Netop derfor burde han vel have været ekstra forsigtig?

”Ja, journalister skal være varsomme i forhold til kildebeskyttelse og at blive part i en sag. Han skulle nok ikke have vist konkrete dokumenter, men selve situationen er ikke usædvanlig,” siger hun. 

Ole Ryborg skriver selv i et opslag på Facebook, der kommenterer Berlingske og BT’s afsløringer, at han ”ikke var bekendt med, at Olafs efterforskere ville vedlægge deres noter som et notat på sagsakten, og at han aldrig er blevet orienteret om, at det ville ske. 

Han skriver desuden, at han ”burde have været meget skarpere” ved det omtalte møde, og at han ”tydeligvis” ikke har været god nok til at sikre sig, at enhedens efterforskere havde ”samme opfattelse af mødets karakter”. 

Journalist og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Henrik Qvortrup skrev om Ole Ryborgs møde med Olaf allerede for mere end to år siden. Dengang var Henrik Qvortrup politisk redaktør på B.T. Han bemærker, at DR i denne omgang er ude i en ”omgang rygcrawl” i forhold til dengang, hvor DR fuldkommen afviste, at der var problemer med Ole Ryborgs journalistiske metoder.

Henrik Qvortrup mener godt, at seere, lyttere og læsere også i fremtiden kan stole på DR’s EU-dækning.

”Men det er klart, at journalister ikke skal gøre sig til part i sagen. Det gjorde Ole Ryborg. Udover at være en journalistisk uting kan det også bidrage til oplevelsen i befolkningen af, at EU er systemet og elitens projekt. Når en journalist i DR går i samarbejde med en undersøgende politimyndighed i EU, melder der sig lynhurtigt spørgsmålet, om DR havde gjort det samme, hvis der ikke var tale om en EU-skeptisk politiker,” siger han.

”Jeg kan ikke føre bevis for noget som helst, men jeg kan have min mistanke om, at den lige fik en ekstra skrue, fordi der var tale om en EU-skeptiker som Morten Messerschmidt. Den mistanke tror jeg, at mange har. Derfor har sagen været skadelig for både Ole Ryborg og DR’s troværdighed,” tilføjer Henrik Qvortrup.

DR nyheders chefredaktør, Thomas Falbe, har til flere medier sagt, at Ole Ryborgs ageren er en ”klar fejl”. Men han afviser, at sagen har svækket troværdigheden i DR’s EU-dækning.

Thomas Falbe, er der nye oplysninger, som er kommet frem i Berlingske og B.T.’s dækning af sagen om Ole Ryborgs ageren, som giver anledning til, at DR kigger sin EU-dækning efter? Kan man som seer stole på, at DR dækker EU ud fra et princip om at bedrive tilstræbt objektiv journalistik?

”Jeg synes, du skal dokumentere den påstand, som du iklæder et spørgsmål, med noget fakta. Du må pege på, hvor der er faktuelle fejl eller andet, som ikke er redeligt fremlagt.”

Jeg kommer ikke med en anklage, jeg stiller et spørgsmål.

”Og jeg siger, at du iklæder din påstand et spørgsmål. Det her er ikke en Ole Ryborg-sag. Det er en sag om folkevalgte repræsentanters omgang med offentlige midler. Vores dækning af Meld og Feld-sagen er baseret på skriftlig dokumentation, øjenvidner, forelæggelse af kritik for de implicerede parter og på eksperters vurderinger af forholdene. Det er fuldstændig nøgternt dokumenteret og redeligt lagt frem. Hvis du kan påvise, at der er noget, som ikke er til at stole på eller er forkert, må du gerne vise mig det. Så svaret er, at selvfølgelig kan man stole på vores dækning. Vi lægger vores journalistik åbent og redeligt frem.”

Medlem af DR’s bestyrelse Katrine Winkel Holm oplyser til Kristeligt Dagblad, at hun har i sinde at drøfte sagen med resten af bestyrelsen.



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder


Author: tso

Just another HTMLy user.