Hvorfor hedder det en rustvogn? Er Alex Vanopslagh skilt? Her er ti ting, danskerne søgte svar på i 2022

Hvorfor hedder en rustvogn en rustvogn? Hvad skete der egentlig på Sostrup Kloster? Det er nogle af de spørgsmål, som folk har søgt svar på via Google – og som Google har fundet svaret på i Kristeligt Dagblads artikler. 

En stor del af trafikken til Kristeligt Dagblads hjemmeside kommer fra den amerikanske søgemaskine, og der er flere overraskelser iblandt de mest klikkede artikler og de ord, folk har tastet i søgefeltet for at finde dem. 

Årets uventede højdespringer er uden tvivl et fødselsportræt af  Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, som blev skrevet i forbindelse med hans 30-års fødselsdag i 2021. Portrættet er blevet læst utroligt meget i år, fordi mange har søgt på ordene "Alex Vanopslagh skilt". Det har åbenbart været særligt vigtigt for læserne at få opklaret politikerens ægteskabsstatus på valgaftenen den 1. november, hvor trafikken til artiklen var allerstørst. 

Kristeligt Dagblads digitale fortælling "Hvad skete der egentlig på Sostrup Kloster?" fra 2013 fik også nyt liv i november, da DR udgav en dokumentar om netop Sostrup Klosters mørke historie under Moder Theresa Brenninkmeijers ledelse. 

Og så er der ordet "rustvogn". En del læsere har undret sig over, hvorfor den egentlig hedder sådan. Hvad, der helt præcist har vakt nysgerrigheden hos så mange, vides ikke, men heldigvis har der været svar at finde på netop rustvognens oprindelse i en artikel fra 2008, som i år altså er på listen over mest fremsøgte Kristeligt Dagblad-artikler.

Se hvilke artikler, der ellers har fået flest klik i Googles søgeresultater (en liste, der adskiller sig meget fra de søgninger, danskerne ellers har foretaget i løbet af året). 

Kristeligt Dagblads mest populære artikler fra Google

1. Alex Vanopslagh: Jeg blev et forbitret menneske

  • Søgeord, der ledte hen til artiklen: Alex Vanopslagh skilt
  • Antal klik fra Google: 8.392

2. Uffe Ellemann-Jensen: Da min kone blev syg, blev jeg virkelig bange

  • Søgeord, der ledte hen til artiklen: Alice Vestergaard syg
  • Antal klik fra Google: 4.837

3. Hvad skete der egentlig på Sostrup Kloster?

  • Søgeord, der ledte hen til artiklen: Sostrup Kloster
  • Antal klik fra Google: 3.292

4. Låst inde på ubestemt tid

  • Søgeord, der ledte hen til artiklen: Kim Schmidt Kofoedsminde
  • Antal klik fra Google: 2.951

5. Nyt i sag om sognepræst Flemming Pless: Kirkeministeriet har indledt tjenestemandssag

6. 6 sange, der gør dig forelsket i efteråret

  • Søgeord, der ledte hen til artiklen: Efterårssange
  • Antal klik fra Google: 2.325

7. Hvorfor hedder det en rustvogn?

  • Søgeord, der ledte hen til artiklen: Rustvogn
  • Antal klik fra Google: 1.978

8. 10 begivenheder, der formede vores verden

  • Søgeord, der ledte hen til artiklen: Historiske begivenheder
  • Antal klik fra Google: 1.889

9. Her er de 100 mest populære højskolesange

  • Søgeord, der ledte hen til artiklen: Højskolesange
  • Antal klik fra Google: 1.862

10. Her er danskernes 10 største sproglige usikkerheder

  • Søgeord, der ledte hen til artiklen: Igang eller i gang?
  • Antal klik fra Google: 1.826



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder


Author: tso

Just another HTMLy user.