Da engelske protestanter i 1620 rejste fra Europa til den nye verden i Amerika på skibet Mayflower, søgte de først og fremmest frihed for deres kristne tro. De såkaldte puritanere gjorde oprør mod den engelske kirke og kunne derfor ikke leve i fred i England. Intet sted i Europa herskede der dengang fuld religionsfrihed. Mayflower blev både symbol på den tidlige europæiske kolonisering af Amerika og på de mange mennesker, der søgte dertil for at kunne udleve deres tro i frihed. De overlevende udvandrere fra skibet holdt et festmåltid efter det første år i Amerika. Dette måltid er siden blevet amerikanernes måske vigtigste højtid, Thanksgiving. Det er ved dette måltid, at man takker Gud for alt det, man har fået i livet, ikke mindst frihed.
Da Amerikas Forenede Stater fik sin demokratiske forfatning i 1789, kom beskyttelsen af det enkelte menneske, herunder dets religionsfrihed, til at stå helt centralt. Det samme gjorde adskillelsen af stat og kirke. USA blev skabt af kristne mennesker, der søgte beskyttelse mod forfølgelse fra staten. Derfor blev statens vigtigste opgave i USA at sikre det enkelte menneske religionsfrihed. Det kom til at betyde, at godt nok adskiller USA stat og kirke, men kristendommen kom til at præge amerikanerne og det amerikanske samfund dybt. “In God we trust”, står der på alle dollarsedler. “Vi stoler på Gud”.
I Europa havde ikke mindst Frankrig oplevet en magtfuld katolsk kirke, som blev mål for den blodige franske revolution i 1789, samme år som USA fik sin demokratiske forfatning. Frankrig adskilte siden kirke og stat på en måde, som kom til at præge kirkens rolle i hele Europa. I Europa indebar adskillelsen af stat og kirke, at det var staten, der skulle beskyttes mod kirken. I USA betød adskillelsen af stat og kirke, at den enkelte borger skulle beskyttes mod staten. Så mens kirkerne og kristendommen blomstrede i den nye verden, fik kirken og kristendommen spændetrøje på i Europa.
Det har været en af grundene til, at Europa er blevet afkristnet og sekulariseret i et helt andet tempo end USA. Kirken og kristendommen er blevet marginaliseret her, mens den har blomstret på den anden side af Atlanterhavet og i det meste af den øvrige verden. Man har talt om den europæiske undtagelse.
Men forleden kunne man her i avisen så læse, at kristendommen også mister indflydelse i USA, og at kristne vil være i mindretal om 30 til 50 år. Flere og flere amerikanere definerer sig som “nones”. Altså, mennesker uden et kirkeligt tilhørsforhold. De er ateister, agnostikere eller også er de bare “believing without belonging”. De tror, men hører ikke til nogen steder.
Fremskrivningen er foretaget af det anerkendte institut PEW og bygger på komplekse modeller. Baggrunden for tilbagegangen er om ikke kompleks så i hvert fald sammensat.
I mange familier udtyndes den kristne forankring med generationerne. Ligesom herhjemme er den ældre generation mere forankret i troen end den yngre. Samtidig er kristendommen blevet politiseret i USA. Ikke mindst republikanere benytter en kristen retorik, og kristendommen har fået et konservativt prædikat, som får stadigt flere til at søge væk. Samtidig er debatten om værdispørgsmål - abort og seksualitet - også blevet en grund til at søge væk fra kirkerne, der ofte står fast på både abortmodstand og nej til homoseksuelle vielser.
Meget tyder på, at USA i stigende grad vil komme til at ligne Europa på det religiøse område. Europa vil med den stærke afkristning og kirkernes stadigt svagere greb om befolkningerne ikke længere være undtagelsen i verden.
Men heldigvis er begreber som “afkristning” og “sekularisering” ikke tilstrækkelige til at beskrive den religiøse udvikling, heller ikke i Europa. Her viste en undersøgelse for nogle år siden, at mens kun cirka hver femte europæer går i kirke, betragter næsten tre ud af fire sig som kristne. Kristendommen er en del af deres identitet, og identitet er et komplekst fænomen. Mange kalder sig kristne uden at at være enige i den kristne tros grundsætninger og uden at gå i kirke.
Troen er blevet individualiseret, og mennesker tror på deres egen måde. De opfatter på den ene side ateismen som for tom, men på den anden side har kirken og kristendommens dogmer ingen appel. Alligevel opfatter de sig som kristne, fordi de har del i en national identitet, der bygger på kristendom.
Sandsynligheden for, at ateismen breder sig i USA er derfor ikke så stor. Snarere vil vi også her komme til at se, at de mange, der forlader kirkerne, fortsat vil være troende i en eller anden grad og føle sig forbundet med en kristen kulturarv.
Det bliver kirkernes store udfordring at forholde sig til denne virkelighed.
Erik Bjerager er Kristeligt Dagblads tidligere ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør og vil fremover med mellemrum skrive denne klumme om Religion i verden
Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder
