Tre betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Tre politibetjente er blevet dræbt i et skyderi mandag i byen Charlotte i den amerikanske delstat North Carolina. Fem andre betjente er blevet såret, hvoraf en er i kritisk tilstand.

Det oplyser politiet, skriver nyhedsbureauet AP.

- I dag har vi mistet helte, som ganske enkelt blot arbejdede for at holde vores nærområde sikkert, siger Johnny Jennings, der er politichef i distriktet Charlotte-Mecklenburg.

En mistænkt gerningsperson er fundet død ved et hus, som betjentene skulle have ransaget.

Betjente fra politienhederne U.S. Marshals Task Force og Department of Adult Correction var i gang med at efterforske en sag om besiddelse af skydevåben i en forstad til Charlotte, da de kom under beskydning.

Betjentene blev skudt, da de nærmede sig huset. Herefter besvarede de skuddene mod den formodede gerningsmand i husets forhave, har Johnny Jennings oplyst.

Da personen faldt til jorden, blev der affyret flere skud inde fra huset.

Den formodede gerningsperson blev fundet død i forhaven. To andre personer blev fundet i huset og bliver afhørt. Det drejer sig om en kvinde samt en 17-årig dreng.

Politiet måtte tage et pansret køretøj i brug for at trænge ind i huset.

Skudvekslingen varede flere minutter.

Kort før klokken 21.30 dansk tid beskrev politiet stedet, hvor betjentene blev ramt af skud, som et "aktivt" gerningssted.

Mange veje i området blev spærret, så ambulancerne, der skulle hente ofrene, hurtigere kunne nå fra gerningsstedet til hospitalet.

Identiteten på de tre dræbte politibetjente er ikke offentliggjort.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Columbia University advarer Gaza-demonstrerende elever

Dialogen mellem ledelsen på det prestigefulde Columbia University i New York og de studerende, der har opsat en såkaldt protestlejr på universitetets område, er gået i stå.

Det oplyser præsidenten for Columbia University i New York mandag.

De studerende har for at udtrykke modstand mod Israels krig i Gaza opsat en række telte på universitetets campus, hvor de opholder sig, og som de nægter at fjerne.

Det drejer sig om dusinvis af telte, men det fremgår ikke, præcis hvor mange studerende, det drejer sig om.

Og trods flere dages forhandlinger mellem ledelsen og eleverne vedrørende lejren, er der ikke sket fremskridt, siger universitetets præsident Nemat Minouche Shafik.

Hun opfordrer de studerende til frivilligt at forlade lejren, hvis ikke de vil suspenderes fra universitetet.

Demonstranterne har erklæret, at lejren vil bestå, indtil Columbia University har imødekommet tre krav.

De vil have, at universitet skal frasælge aktiver, der på den eller anden måde støtter Israels militær, de kræver mere transparens i universitetets økonomi, og de vil have, at der skal indføres amnesti for studerende, så de ikke kan sanktioneres for at have spillet en rolle i protesterne.

I udtalelsen mandag siger præsidenten dog, at universitetet ikke kommer til at skille sig af med aktiver, der støtter Israels militær.

I stedet tilbyder Shafik, at universitetet kan investere i sundhedspleje og uddannelse i Gaza, ligesom præsidenten gerne vil gå med til at skabe mere åbenhed, når det kommer til Columbias direkte investeringer.

Universitetet sendte mandag morgen amerikansk tid sendt et brev til demonstranterne. Her advarer Columbia om, at elever, som ikke har forladt lejren inden klokken 14, hvilket var klokken 20 dansk tid, og som ikke har underskrevet en form for anerkendelse af deres deltagelse i demonstrationen, vil blive suspenderet.

Det vil betyde, at de ikke kan gennemføre semesteret.

Elever, som forlader lejren og underskriver den påkrævede erklæring, vil være på "disciplinær prøvetid" indtil juni 2025, eller til de dimitterer.

Det fremgår ikke, præcis hvad dette i praksis betyder.

/ritzau/Reuters



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

»Det er trist. Det er endnu en art, der forsvinder fra vores biodiversitet«

Siden sidste istid har laksefisken stalling været en kulturbærende del af biodiversiteten i de jyske åer. Men nu er fisken med den karakteristiske høje rygfinne truet på sin eksistens af skarven. For 15 år siden lærte den pludselig at søge føde i åerne og er nu også presset af den elendige tilstand i de indre danske farvande. 

Source: http://politiken.dk/rss/indland.rss

Burkina Fasos juntaregering lukker for internationale medier

Burkina Faso har lukket ned for befolkningens adgang til flere internationale aviser og tv-stationer i landet. Nogle af dem er blevet lukket på ubestemt tid.

Det fremgår af en udtalelse fra den offentlige myndighed Conseil Supérieur de la Communication (CSC), skriver nyhedsbureauet AFP.

Blandt de medier, der ikke længere skal kunne formidle til den burkinske befolkning, er den franske avis Le Monde, britiske The Guardian, tyske Deutsche Welle og franske TV5 Monde.

Adgangen til medierne er blevet indstillet, fordi de har udgivet indhold om en rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW).

I rapporten står der blandt andet, at landets hær skal have angrebet civile borgere i kampen mod jihadister.

Burkina Faso ligger i Sahel-regionen. Den har været præget af en kamp mod stigende voldelig ekstremisme siden borgerkrigen i Libyen i 2011, der blev efterfulgt af en islamistisk magtovertagelse i det nordlige Mali i 2012.

Det jihadistiske oprør begyndte fra 2015 at sprede sig til Burkina Faso og Niger. I 2022 var Burkina Faso udsat for militærkup.

Militærjuntaen i landet har afvist påstanden fra HRW om drab på civile og sagt, at anklagerne er udokumenterede.

Anklagerne fra HRW drejer sig specifikt om, at soldater den 25. februar i år skulle have dræbt 223 indbyggere.

- Den mediekampagne, der er blevet organiseret på baggrund af de her anklager, afslører hele hensigten … At så tvivl om vores kæmpende styrker, lyder det i udtalelsen.

Allerede torsdag meddelte CSC, at den havde vejledt internetudbydere i Burkina Faso til at lukke ned for al burkinsk adgang til det britiske medie BBC, den amerikanske radio- og fjernsynskanal VOA og Human Rights Watch.

Meldingen var, at dette skulle gælde i to uger.

Det gælder også de fransksprogede Quest-France, ApAnews og Agence Ecofin.

Siden er flere medier altså blevet tilføjet på listen, og ifølge AFP fremgår det ikke, hvornår befolkningen i Burkina Faso igen skal kunne tilgå dem.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Abortgrænsen sættes op - fosterdiagnostik bliver det næste sværdslag

Måske allerede mandag præsenteres en politisk aftale om at hæve grænsen for den fri abort. DR har fået fat i et lækket udkast, der beskriver, at regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet vil hæve abortgrænsen fra 12 til 18 uger – og ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger kan aftalen altså blive offentliggjort så snart som i dag.

Det er ingen overraskelse, at grænsen efter alt at dømme sættes op.

Et flertal i Det Etiske Råd anbefalede i efteråret at hæve den til netop 18 uger. Fødselslægernes sammenslutning mener også, at den skal op. Institut for Menneskerettigheder, interesseorganisationen Sex & Samfund og statsminister Mette Frederiksen (S) har alle udtalt, at de mener, at kvinder skal have ret til fri abort længere henne i graviditeten end uge 12. I Sverige er den for eksempel på 18 uger.   

Andre stemmer har ønsket at fastholde grænsen på de 12 uger, blandt andet et mindretal i Det Etiske Råd, men faktum er, at pilen i mange måneder har peget mod en udvidelse af den 50 år gamle grænse, som tiden på flere måder har udfordret. 

Især når gælder sammenhængen mellem abort og fosterdiagnostiske undersøgelser. 

I 2023 blev der udført 15.260 aborter i Danmark ifølge Sundhedsdatastyrelsen seneste tal. 77 procent af dem fandt sted før uge otte. Kvinder aborterer helst så tidligt som muligt, hvis de vil have abort, og derfor handler de etiske kvaler ikke så meget om, hvorvidt en højere grænse for fri abort vil føre til, at kvinder vil løbe storm mod hospitalerne for at få abort af meget menneskelignende fostre. 

Men hvert år får omkring 800 kvinder tilladelse af deres regionale abortsamråd til at få abort efter udløbet af uge 12. Otte ud af ti af disse tilladelser gives, fordi fostret har misdannelser eller genfejl. I Danmark bliver alle gravide kvinder tilbudt to scanninger i henholdsvis graviditetens uge 12-13 og igen i uge 18-21. Her opdager lægerne i mange tilfælde, hvis noget er galt – og de bliver hele tiden bedre til det. 

Det er en pointe med at sætte grænsen op, at kvinderne skal have frihed til at handle på, hvad man finder ved undersøgelserne. Logikken er: Har man sagt a med fosterdiagnostik, må man også sige b med abort.

Men hvor sygt skal et foster være, for at det berettiger til abort? Dét bliver et stort etisk spørgsmål, som en højere grænse fører med sig.

Bør man for eksempel abortere et foster, hvor lægerne har fundet en genmutation, der giver en stor risiko for at udvikle bryst- og æggestokkræft senere i livet? Eller hvad med et foster, som har flere kromosomforstyrrelser, men ingen ved, hvad det egentlig betyder? Det er sager fra det virkelige liv, hvor kvinder fik tilladelse til abort i 2022.

Indtil i dag har abortsamrådene stået vagt om, hvad der er alvorligt nok, og hvad man som menneske bør kunne leve med. De vil de i mindre grad gøre fremover, fordi flertallet af de kvinder, som søger sen abort i dag, vil kunne få det uden at spørge nogen om lov. 

Bliver Danmark "et selektionssamfund" med en sådan kombination af fosterundersøgelser og fri abort, som Det Etiske Råd for nylig advarede om i en anbefaling om fosterdiagnostiske undersøgelser.

Anbefalingen gjorde mildt sagt en række lægefaglige selskaber vrede. Rådet ønsker at begrænse kvinders selvbestemmelse, når det "peger på at indskrænke antallet af tilgængelige undersøgelser/tests", skrev selskaberne i et fælles holdningspapir. 

Ifølge Kristeligt Dagbads oplysninger har politikerne talt om det danske program for fosterundersøgelser, mens de drøftede abortgrænsen, omend temaet ikke er en del af den kommende aftale. 

Nu kommer den højere grænse for fri abort. De næste år vil med stor sandsynlighed præsentere danskerne for svære enkeltsager, der handler om, hvor store handicap og risici for sygdom, forældre kan leve med hos deres foster – og hvad de overhovedet må få at vide af lægerne om det barn, de venter.    



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder