Måske allerede mandag præsenteres en politisk aftale om at hæve grænsen for den fri abort. DR har fået fat i et lækket udkast, der beskriver, at regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet vil hæve abortgrænsen fra 12 til 18 uger – og ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger kan aftalen altså blive offentliggjort så snart som i dag.
Det er ingen overraskelse, at grænsen efter alt at dømme sættes op.
Et flertal i Det Etiske Råd anbefalede i efteråret at hæve den til netop 18 uger. Fødselslægernes sammenslutning mener også, at den skal op. Institut for Menneskerettigheder, interesseorganisationen Sex & Samfund og statsminister Mette Frederiksen (S) har alle udtalt, at de mener, at kvinder skal have ret til fri abort længere henne i graviditeten end uge 12. I Sverige er den for eksempel på 18 uger.
Andre stemmer har ønsket at fastholde grænsen på de 12 uger, blandt andet et mindretal i Det Etiske Råd, men faktum er, at pilen i mange måneder har peget mod en udvidelse af den 50 år gamle grænse, som tiden på flere måder har udfordret.
Især når gælder sammenhængen mellem abort og fosterdiagnostiske undersøgelser.
I 2023 blev der udført 15.260 aborter i Danmark ifølge Sundhedsdatastyrelsen seneste tal. 77 procent af dem fandt sted før uge otte. Kvinder aborterer helst så tidligt som muligt, hvis de vil have abort, og derfor handler de etiske kvaler ikke så meget om, hvorvidt en højere grænse for fri abort vil føre til, at kvinder vil løbe storm mod hospitalerne for at få abort af meget menneskelignende fostre.
Men hvert år får omkring 800 kvinder tilladelse af deres regionale abortsamråd til at få abort efter udløbet af uge 12. Otte ud af ti af disse tilladelser gives, fordi fostret har misdannelser eller genfejl. I Danmark bliver alle gravide kvinder tilbudt to scanninger i henholdsvis graviditetens uge 12-13 og igen i uge 18-21. Her opdager lægerne i mange tilfælde, hvis noget er galt – og de bliver hele tiden bedre til det.
Det er en pointe med at sætte grænsen op, at kvinderne skal have frihed til at handle på, hvad man finder ved undersøgelserne. Logikken er: Har man sagt a med fosterdiagnostik, må man også sige b med abort.
Men hvor sygt skal et foster være, for at det berettiger til abort? Dét bliver et stort etisk spørgsmål, som en højere grænse fører med sig.
Bør man for eksempel abortere et foster, hvor lægerne har fundet en genmutation, der giver en stor risiko for at udvikle bryst- og æggestokkræft senere i livet? Eller hvad med et foster, som har flere kromosomforstyrrelser, men ingen ved, hvad det egentlig betyder? Det er sager fra det virkelige liv, hvor kvinder fik tilladelse til abort i 2022.
Indtil i dag har abortsamrådene stået vagt om, hvad der er alvorligt nok, og hvad man som menneske bør kunne leve med. De vil de i mindre grad gøre fremover, fordi flertallet af de kvinder, som søger sen abort i dag, vil kunne få det uden at spørge nogen om lov.
Bliver Danmark "et selektionssamfund" med en sådan kombination af fosterundersøgelser og fri abort, som Det Etiske Råd for nylig advarede om i en anbefaling om fosterdiagnostiske undersøgelser.
Anbefalingen gjorde mildt sagt en række lægefaglige selskaber vrede. Rådet ønsker at begrænse kvinders selvbestemmelse, når det "peger på at indskrænke antallet af tilgængelige undersøgelser/tests", skrev selskaberne i et fælles holdningspapir.
Ifølge Kristeligt Dagbads oplysninger har politikerne talt om det danske program for fosterundersøgelser, mens de drøftede abortgrænsen, omend temaet ikke er en del af den kommende aftale.
Nu kommer den højere grænse for fri abort. De næste år vil med stor sandsynlighed præsentere danskerne for svære enkeltsager, der handler om, hvor store handicap og risici for sygdom, forældre kan leve med hos deres foster – og hvad de overhovedet må få at vide af lægerne om det barn, de venter.
Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder
