Grundtvigsk Forum diskuterede polemik og dåb

Formanden for Grundtvigsk Forum Kirsten M. Andersen havde selv spillet en hovedrolle i en splid, der havde udspillet sig mellem flere medlemmer af organisationens styrelse forud for organisationens årsmøde fredag og lørdag. Sammen med et andet styrelsesmedlem havde hun i et debatindlæg kommenteret det bispevalg i Aalborg, der siden er afsluttet, og peget på kandidaten Thomas Reinholdt Rasmussen – som endte med at vinde – frem for Annette Brounbjerg Bennedsgaard.

De stod for vidt forskellige kirkesyn, lød indlægget, der efterfølgende blev kritiseret af andre fra organisationen for at være fyldt med stråmænd og for at male et karikeret billede af Annette Brounbjerg Bennedsgaards position.

Fra talerstolen i den store sal i Vartov i København var Kirsten M. Andersen selv den første til at tage det op.

”Jeg indrømmer, at indlægget savner nuancer. Og jeg skylder at præcisere, at det ikke var på vegne af styrelsen, at vi skrev. Det skulle vi også have nævnt specifikt. Nogle har sagt, at vi slet ikke burde blande os. Det er jeg overhovedet ikke enig i,” sagde hun og tilføjede.

”Det er i hvert fald kommet ud, at vi ikke er en konsensusforening, men en organisation med en stor spændvidde, hvad angår holdninger og synspunkter.”

Spliden havde skabt debat på Facebook og i Kristeligt Dagblads spalter, og den fortsatte fredag aften i Vartov. Den tidligere formand for menighedsrådsforeningen, Inge Lise Pedersen, var den første til at rette kritik mod formanden efter dennes beretning. 

”Jeg hører ikke til dem, der er forargede over, at man har blandet sig. Det er man i sin gode ret. Men jeg synes, at det er meget ærgerligt, at man karikerede Annette Bennedsgaards synspunkt. Det er fint at diskutere kirkesyn, for det er vigtigt, men det kræver en fair skildring. Jeg synes, I skal tænke jer bedre om, næste gang,” sagde hun i en bestemt tone, der fik et par mænd i tilskuerrækkerne til at klukke lidt.

Den forhenværende formand, Torsten Johannesen, var heller ikke tilfreds med, hvordan skænderiet mellem styrelsesmedlemmerne var kommet itl udtryk i Kristeligt Dagblad.

”Jeg deler Inge Lise Pedersens synspunkt og vil samtidig påpege, at vi ikke er et parti, men en forening, hvor der alle mulige spændende meninger brydes. Jeg synes, at det er problematisk, at man som formand og styrelsesmedlem går ud med sådan et synspunkt i bispedebatten. Langt de fleste læsere vil tænke, at det er Grundtvigsk Forum, der har det synspunkt,” sagde han, hvorefter formanden igen beklagede, at hun ikke havde gjort det mere klart, at hendes debatindlæg ikke var udtryk for foreningens holdning.

Uenighed om liturgi

Andre på mødet ville give deres mening til kende om Grundtvigsk Forums nye oplæg til en kommende liturgikonference i Fredericia. Styrelsen har her sendt to forskellige bud på, hvordan folkekirkens liturgi skal se ud i fremtiden. Et flertal står bag en version, som formanden karakteriserede som præget af både frihed og fasthed: Fasthed for at sikre genkendelighed, frihed til ”lokal” skønsomhed for præst og menighed.

Men to fra styrelsen har ikke kunnet skrive under på dette, og en af dem er sognepræst i Langenæskirken i Aarhus Louise Højlund, som på mødet gav udtryk for, at flertallets forslag var præget af for meget fasthed og for lidt frihed.

”Det forslag, der blev præsenteret for os, ligner meget den struktur, vi har i dag. Det har jeg opponeret mod. Jeg synes ikke, der er nok frihedsgrad, og jeg synes, at man i alt for høj grad lægger op til at fastholde et sprog fra 1992-autorisationen og de tidligere. Der er ikke tænkt på, hvordan vi skal være kirke for folket og ikke bare os selv,” sagde hun.

Den tidligere formand Torsten Johannesen meldte sig også på banen i debatten om liturgi. Han vil gerne have ændret noget i dåbsritualet.

”Trosbekendelsen er helt central i dåbsliturgien, men jeg bryder mig ikke om forhøret, der finder sted. Jeg tror, at mange dåbsforældre stiller sig undrende over for, hvorfor de flere gange bliver afkrævet svar på, om de tror på trosbekendelsen. Hvordan vil I se på det, hvis det blev muligt at frigøre forældrene for at svare løbende og så i stedet bare svare én gang til sidst på, om de vil døbes på denne tro?”

Ulla Morre Bidstrup fra foreningens kirkepolitiske udvalg fik lov at svare på det.

”Jeg håber da ikke, at folk får associationer til et forhør, når man bliver spurgt under dåbsritualet. Det skal helst være noget, de tænker, at de siger ja tak til, ligesom når man i vielsesritualet bliver spurgt. Men hvis man får de associationer, er det selvfølgelig ubehageligt,” sagde hun og tilføjede, at en ny gudstjenesteordning formentlig også vil rumme en mulighed for, at det enkelte menighedsråd kan ansøge om at lave ændringer på dette punkt.



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Nu skal folkeskolens test give mening

Børne- og Undervisningsministeriet havde i går valgt lokalet Fægtesalen til præsentationen af den nye store politiske aftale, som netop er indgået på skoleområdet. Men der blev ikke krydset klinger, tværtimod. I alt 12 talere tog efter tur ordet og roste hinanden, forhandlingsforløbet og aftalen. Betegnelser som ”bevægende”, ”modigt” og ”historisk” blev taget i anvendelse.

Egentlig var det blot en aftale om det hjørne af folkeskolen, som hedder test og bedømmelse, men at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kunne præstentere den i skøn samdrægtighed med ikke bare undervisningsordførere fra venstre til højre på den politiske skala, men også kommunernes, skoleledernes, lærernes, forældrenes og elevernes repræsentanter efter en periode med kaotisk skolereform, uforsonlig lærerlockout og dyb uenighed om folkeskolens retning kaldte tårerne frem i øjnene hos flere af de tilstedeværende. Kampen om skolen er slut, nu begynder kampen for skolen, som det blev udtrykt.

Nationale test i folkeskolen har eksisteret siden 2006, og lige så længe har de været genstand for splid i det politiske landskab, debat om deres metodiske validitet blandt forskere, frustration hos lærere, der havde svært ved at bruge dem, og forvirring hos elever, der ikke kunne forstå, hvorfor opgaverne blev sværere og sværere, jo flere rigtige besvarelser, de præsterede.

I går blev de nationale test så erklæret modne til pensionering efter 15 års tjeneste. I stedet kommer der et andet bedømmelses- og evalueringssystem, som får navnet Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Fordelen ved de nye test skal være, at de bliver lettere at anvende for lærerne og at forstå for eleverne. Testene bruger en såkaldt lineær frem for en adaptiv metode. Det vil sige, at alle får samme opgave, den ændrer sig ikke i takt med, at man svarer, hvilket alle var enige om har gjort mere skade end gavn i 15 år.

Testene placeres først på skoleåret, ikke sidst, så lærerne bedre kan bruge resultaterne i deres undervisning. Og man nøjes med at teste obligatorisk i læse- og regnefærdigheder, som er nøglefunktioner i stort set alle fag. Dette gøres så til gengæld grundigere, hvorved testene bliver mere brugbare for lærerne. Som formanden for den traditionelt testskeptiske Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, formulerede det, bliver de nye test meningsfulde .

Pernille Rosenkrantz-Theil og regeringen har arbejdet ud fra en målsætning om helt at afskaffe test i de små klasser. Hvis det var et løfte, har man nu begået løftebrud, men igen er argumentet, at politikerne takket være samarbejde med lærere og andre skolefolk har formået at skabe en test, der faktisk kan bruges til det, en test skal, nemlig vise læreren, hvor det går godt, og hvor der er et problem hos den enkelte elev, som der skal arbejdes med.

Problemet var, at test blev brugt som flidspræmier og led i indbyrdes kappestrid mellem skoler. I en grad, så der tilmed er set et eksempel på en skole, der snød med sine test, Nu, hvor formålet er tidligt at at opspore mangler hos en elev for at kunne udbedre dem, giver test i læsning og regning i de små klasser mening, sagde ministeren.

Aftalen har flere andre indsholdspunkter end nationale test. De også hyppigt kritiserede elevplaner og kvalitetsrapporter afskaffes. Uddannelsesparathedsvurderingerne ændres, og begrebet ”ikke-uddannelsesparat” er fra nu af slettet fra det pædagogiske ordforråd. Ordet har i de seneste år fungeret som stempel på de elever, som ikke skønnes egnet til gymnasie- eller erhvervsuddannelse, men ingen fortjener ifølge ministeren et sådant stempel. Det er uddannelsessystemets pligt at have så mange forskellige varer på hylden, at alle nar noget, de er parat til.

De borgerlige partier er glade for, at der ikke alene sættes ind med en mere målrettet indsats over for ordblinde, men også over for højt intelligente elever, som lige så ofte vantrives på grund af manglende udfordringer. Og så er der et løfte om at genindføre den gode, gamle kontaktbog eller meddelelsesbog, hvor læreren i en direkte tekst kommunikerer til forældrene, hvad der er værd at vide om eleven, og forældrene kan skrive den anden vej. Skoleverdenen skal selv præcisere, hvordan det skal gribes an, men der er en enighed om, at frem for abstrakte rapporter giver konkret dialog mellem skole og hjem meget mere mening .

I de seneste års debat om bedømmelse af elever har indgået ønsket om et nyt karaktersystem — eller en justering af det eksisterende. Dette element indgår imidlertid ikke i den indgåede aftale. Hvis det gjorde, ville idyllen og våbenhvilen i Fægtesalen være i fare, for på dette punkt lægger ministeren ikke skjul på, at parterne er ”rygende uenige”. Der er dog indgået en aftale om et forsøgsprogram, hvor en række skoler kan melde sig friviligt til at eksperimentere med forskellige karakter- og bedømmelsesformer — herunder den flidskartakter, ministeren selv har foreslået.

Direkte adspurgt herom gav skoleelevernes formand, Mille Borgen Mikkelsen, de voksnes nye politiske aftale om test en karakter et sted mellem 7 og 10, og det er da meget pænt.

Og da Børne- og Undervisningsministeren blev spurgt, om vi nu kan være sikre på, at lineære test er bedre end adaptive, svarede ministeren skråsikkert ja. For lineære test har været praktiseret i den danske skole i 150 år under navne som færdighedsregning, indtil alle i en kort periode var ”forblændet af big data”.

Den periode er nu slut, og det ser ud til, at få kommer til at savne den, selvom det var omtrent den samme brede kreds af politiske partier, der satte den i gang, og man derfor kan undre sig over, hvorfor det skulle tage 15 år at tilføre testene mening.



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

DR-drama scorer hovedpris ved aarhusiansk seriefejring

Skuespillere, manuskriptforfattere og tv- og filmfolk har fredag aften hyldet den danske seriebranche.

Det skete ved prisuddelingen This Series Awards, som ifølge arrangørerne er Nordens første rene seriepris.

Her blev den danske seriebranche hædret i ti kategorier, hvor alt fra den bedste miniserie til det bedste manuskript blev kåret.

Det var DR-dramaet "Ulven kommer", der løb med hovedprisen Bedste Serie. Skaberne kunne samtidig gå hjem som vindere af prisen for Bedste Manuskript.

Serien handler om pigen Holly, der bliver tvangsfjernet fra sin familie. Men har hendes stedfar slået hende - eller lyver hun?

Det er omdrejningspunktet for serien, der scorer de to priser, fordi den er god, og fordi manuskriptet lykkes med at håndtere den komplekse historie, lyder begrundelsen.

Det var dog Netflix-krimien "Kastanjemanden", som indkasserede flest priser ved fredagens seriefejring.

Serien vandt Bedste Krimiserie og Bedste Instruktion samt publikumsprisen Aarhus Seriepris.

Den er baseret på Søren Sveistrups krimi-bestseller af samme navn og er blevet et kæmpe hit på Netflix.

Ifølge medierådgiver Keld Reinicke, som sidder i juryen, er det en af de bedste helstøbte krimier i Danmark gennem de seneste ti år.

- Instruktion er en kombination af musikalitet og visualitet – og den er sublim i denne serie, udtaler Reinicke i en pressemeddelelse.

Det har været muligt for alle serieelskere at stemme på deres favorit til Publikumsprisen.

Ud over "Ulven kommer" kunne også DR-serien "Fredløs" glæde sig over hæder. Serien vandt prisen for Bedste Miniserie.

Jurymedlem og film- og serieanmelder Ann Lind Andersen kalder den "en af de stærkeste serier i år", som "behandler splittelsen mellem to kulturer med en sjælden indsigt".

Prisen for Bedste Fortløbende Serie gik til komedien "29 V", mens "Klovn VIII" blev udråbt til Bedste Komedieserie.

Prisen for Bedste Nordiske Serie gik til den svenske serie "Thin Blue Line".

Talentprisen gik til den 25-årige skuespiller Arian Kashef. Han har blandt andet spillet med i DR-serien "Når støvet har lagt sig" og "Kastanjemanden".

Instruktør Mehdi Avaz, som var med til at overrække prisen, kalder Kashef "en ægte skuespillerkomet, der tydeligt har bevist sin evne til at portrættere komplekse og relaterbar karakterer".

Bag This Series Awards står This og Aarhus Series. Det ene er en mediefestival for branchen, den anden for alle.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Prinsesse af Jomfru Ane Gade

Drukkulturen i Jomfru Ane Gade er ekstrem, mener 21-årige Amanda Madsen, der har været fast gæst i gaden gennem 6 år. Men det er også et fællesskab, der afkaster lykke og kærlighed, fortæller hun.

Source: http://politiken.dk/rss/indland.rss

Fagforeninger er klar til at skære i nyuddannedes dagpenge

Lad nyuddannede beholde den nuværende dagpengesats i det første halve år. Derefter kan den sættes ned.

Sådan lyder udmeldingen fra to af de store fagforeninger for akademikere, skriver Jyllands-Posten.

Det drejer sig om Ingeniørforeningen og magistrenes forening, DM.

- Vi kan godt læse skriften på væggen og se, at regeringen kan tælle til langt mere end 90 mandater i Folketinget, der ønsker at forringe dimittendsatsen.

- Derfor vælger vi nu at gå ind i rummet og forsøge at få så tålelig en løsning som muligt for vores medlemmer, siger formanden for Ingeniørforeningen, Thomas Damkjær Petersen, til avisen.

Regeringen vil sænke dimittendsatsen til 9500 kroner om måneden for nyuddannede uden børn. Den er nu på lidt over 13.800 kroner.

Begge fagforeninger har tidligere været meget imod forslaget, som har til formål blandt andet at øge arbejdsudbuddet.

De åbner dog nu for, at satsen kan blive sat ned, hvis den nuværende sats fastholdes de første tre til seks måneder.

Også DM's formand, Camilla Gregersen, har erkendt, at der er støtte til forslaget.

- Derfor handler det om, hvordan vi kan minimere skaderne, siger hun til Jyllands-Posten.

Begge formænd advarer dog mod også at halvere dagpengeperioden for nyuddannede fra de nuværende to år på dagpenge, som gælder for alle andre ledige, til kun at være et år for dimittender.

Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) ønsker ikke over for avisen at kommentere de igangværende forhandlinger om dimittendsatsen.

I alt var omkring 10.000 dagpengemodtagere på dimittendsats i 2009, mens antallet var vokset til omkring 20.000 i 2019. Men med til historien hører, at flere har færdiggjort en uddannelse i mellemtiden.

I 2009 færdiggjorde i alt 82.409 personer enten en erhvervsfaglig uddannelse, en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse eller en ph.d.

I 2019 var tallet steget til 102.464, viser tal fra Danmarks Statistik.

/ritzau/



Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder