Kirkeredaktør: Kongen fandt plads til et af kristendommens kernebudskaber. Det er glædeligt

Der har været meget debat om, hvilken plads kristendom ville få i kong Frederiks offentlige optræden. Nogle har ment, at han ikke ville give emnet meget plads.

Men den fornemmelse blev gjort til skamme, da han holdt sin anden nytårstale her til aften onsdag den 31. december. Særlig en passage tog fat i den kristne kulturarv:

"Vores kristne kulturarv byder os at være kærlige – ikke kun mod vores nærmeste, men mod vores næste. Dén næste, som både er dem, vi har valgt til i livet, og dem, vi har forbigået eller taget afstand fra. Deri ligger udfordringen," lød det fra fra Frederik VIIIs Palæ på Amalienborg i København.

Dernæst satte han streg under budskabet:

"Vores opgave er at forsøge at finde rum i vores hjerter til at være nænsomme – også når det falder os svært."

Det var ikke bare en opsummering af, hvad der står centralt i kristendommens lære. Det var en fordring til danskerne. Kongen manede danskerne til at finde plads til dem, det ikke er let at holde af. Altså ikke bare vise omsorg for sine egne børn, mens også for naboens.

Man skal særligt lægge mærke til ordene "udfordringen" og "opgave". De udtrykker en klassisk pligtforståelse. Beskeden er: Kristendommen kræver noget af den enkelte. Kristendommen giver os en opgave, eller en udfordring, som vi skal prøve at løfte.

Og det er ikke bare en hvilken som helst fordring. Han henviser med sine ord til et sted i den del af Bibelen, der hedder Markusevangeliet, hvor Jesus spørges, hvad der er det vigtigste bud. Hans svar lyder:

"Det første bud er: Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.  Dernæst kommer: Du skal elske din næste som dig selv. Intet andet bud er større end disse."

Det var et kernebudskab i kristendommen, som kong Frederik gengav i tre korte afsnit. Og med en personlig pligtforståelse indlejret.

Med det budskab har han fået punkteret en del bekymring. Jeg fandt det selv "urovækkende", at Kongen ikke fandt plads til ordet "Gud" i sit valgsprog for knap to år siden, sådan som en lang række af regenter havde gjort det før ham.

Men i sin første nytårstale et år senere holdt han fast ved at afslutte med "Gud bevare Danmark". Og i år fandt han så plads til et kristent kernebudskab.

Der tegner sig et billede af en konge, som er optaget af landets religiøse tradition og finder sin egen måde at tale om den. Og han gik videre. Han opfordrede som landsfader danskerne til at indlade sig  med kristendommens tårnhøje krav om næstekærlighed. Det er glædeligt. Tak for at få sagt det vigtigste på en aften, hvor mange lytter med, på en troværdig måde.

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder

Author: tso

Just another HTMLy user.