<p>Den 5. maj 2006 om aftenen sad den dengang 50-årige Sanne Salomonsen ved sit spisebord i hjemmet i Charlottenlund sammen med sin manager Henrik Seifert og to folk fra Copenhagen Records og planlagde det, de syntes skulle være sangerindens næste album: en samling af de bedste sange skrevet af et andet af 1970'ernes og 1980'ernes store danske rocknavne, C.V. Jørgensen. Men planen kuldsejlede.</p><p>Forud for denne aften havde sangerinden haft et hæsblæsende, omtumlet liv med masser af succes. Som bare 15-årig sang hun med i den danske opsætning af hippiemusicalen "Hair". Hun havde indspillet plader, siden hun var 17 år, og havde været medlem af grupperne Curled Edges, Flair, Sneakers, Anne Linnet Band og Cowgirls, men hun var først og fremmest kendt i sit eget navn. </p><p>Hun havde livet igennem stået i næsten enhver form for rampelys. Hun havde spillet revy og musical, sunget jazz, pop, rock og country. Optrådt for store og små. Fra jazz på små værtshuse og korsanger ved andre rocknavnes koncerter og pladeindspilninger til at stå på scenen i titelrollen i musicalen "Evita" og at optræde som den store diva i forgrunden for udstyrsstykket "The Show".</p><p>Hele Danmark kendte Sanne Salomonsen, som med sin store sangstemme havde inspireret hele den næste generation af danske rocksangerinder. Og hun havde tilmed været i New York og indspillet et album sammen med jazzbassisten Chris Minh Doky og med amerikanske jazzlegender bag instrumenterne.</p><p>Hun kunne det hele. Hun havde haft det hele. "Lidt til og meget mer'", som hun i 1978 sang i duet med C.V. Jørgensen.</p><p>Nu mistede hun det hele.</p><p>Den aften i 2006 følte hun sig meget træt. Næste morgen havde hun en mærkelig følelse i armene. Senere på dagen mistede hun bevidstheden og kom med ambulance til sygehuset i Glostrup. Hun var ramt af en blodprop i hjernen, som lammede venstre side af hendes krop. Hun kunne ikke gå. Hun kunne ikke synge. I kølvandet på behandlingen for blodproppen fik hun en depression. Et øjeblik, men kun et øjeblik, overvejede hun, om livet overhovedet var værd at leve.</p><p>"Hver gang jeg overvejede værdien af mit liv, fyldtes mine tanker af en særlig målsætning. Ikke at jeg ville ride igen, ikke at jeg ville stå på scenen igen. Jeg ville se mit barn blive voksen," skriver Sanne Salomonsen i selvbiografien "Det hele", som udkom i oktober.</p><p>I morgen fylder Sanne Salomonsen 70 år. Næsten 20 år er gået, siden hun – næsten – mistede det hele. Hendes højtelskede søn, Victor Ray Salomonsen Ronander, er rockguitarist. Han er for længst blevet et hoved højere end sin mor. Han er netop fyldt 40 år. Og hans mor levede til at se ham blive voksen.</p><p>Det første skridt på vejen tilbage til livet var den trombolysebehandling, hun fik på hospitalet, og som er en metode, hun siden har været stærk fortaler for. Det næste store skridt var i Portugal, hvor hun helt bogstaveligt kom op på hesten. Livet igennem har ridning betydet meget for Sanne Salomonsen, og en samarbejdsvillig portugisisk hest ved navn Unico hjalp hende til at kunne genoptage denne aktivitet – og troen på, at det også var muligt at komme til at synge igen. </p><p>Sanne Salomonsen tog i 2009 sit tredje store skridt tilbage, da hun udgav et nyt dansksproget album med hits som "Taxa" og "Overgi'r mig langsomt". Hun gav albummet titlen "Unico".</p><p>Fem år efter udgav hun albummet "Hjem". De fleste af hendes lange karrieres mange sange er komponeret og skrevet af andre, men her havde hun selv skrevet titelsangen med ordene: "... og jeg har prøvet alt, og selv hver gang jeg faldt, rejste jeg mig op igen. Og jeg kan vise ar på min krop og på mit sind. Jeg har prøvet alt."</p><p>Selvbiografien, som er skrevet sammen med journalisten Danni Travn, vidner om, at udsagnet er sandt. Sanne Salomonsen har ikke alene prøvet alt i <em>show business</em>. Hun har også prøvet et bredt udvalg af euforiserende stoffer og haft et temmelig omtumlet kærlighedsliv med ægtemændene Bo Stief og Mats Ronander samt skiftende kærester som Morten Kærså, Peter Schiøtz, Thomas Helmig, Thomas Eje og Henrik Christoffersen. Alle disse forhold har hun i dag lagt bag sig og koncentrerer sig nu om sin søn, sine hunde, sine heste og sin sangkarriere.</p><p>"Lige pludselig en dag har du elsket for sidste gang. Sunget for sidste gang. Det er underligt at tænke på. Men jeg har ting, jeg vil nå," erklærer hun sidst i selvbiografien. Og hun tilføjer, at blandt disse ting er et nyt jazz-samarbejde med Chris Minh Doky samt det C.V. Jørgensen-album, blodproppen fik forhindret for 20 år siden. </p><p>Sangstemmen blev aldrig, hvad den var før 2006. Den blev noget andet. Og mængden af store succeser blandt de mere moderate præstationer aftog. Men sangerinden, der har prøvet det hele, kom op på hesten igen. </p>
Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder
