Sagen om psykologiske test af grønlandske forældre blev i januar en så varm kartoffel i forholdet mellem Danmark og Grønland, at den danske og grønlandske regering blev enige om at stoppe brugen af de kontroversielle undersøgelser, der er blevet anvendt i sager om tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark. De psykologiske test fik hård kritik for ikke at være tilpasset grønlandsk kultur. Det kunne betyde, at forældre fejlagtigt fik fjernet deres børn. Et halvt år efter opgiver Socialministeriet nu at udvikle en ny test tilpasset grønlandsk kultur.
Det fremgår af et brev, som social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har sendt til Folketingets Grønlandsudvalg og Folketingets Socialudvalg i slutningen af juni.
I brevet skriver ministeren, at beslutningen er truffet efter en forundersøgelse af mulighederne for at oversætte og tilpasse de danske test til grønlandsk, og fordi Grønland ikke ønsker, at der skal arbejdes videre med at udvikle de kulturtilpassede psykologiske undersøgelser.
"Jeg har modtaget et brev fra min grønlandske kollega, naalakkersuisoq (minister, red.) for Børn, Unge og Familier, Mads Pedersen. I brevet giver Mads Pedersen udtryk for, at man fra grønlandsk side ikke ønsker, at der skal arbejdes videre med en oversættelse og tilpasning af psykologiske test til grønlandsk," skriver Sophie Hæstorp Andersen blandt andet i brevet.
Ministeren henviser også til, at der efter en ny lov, som trådte i kraft i maj, er blevet nedsat en særlig enhed under Social- og Boligstyrelsen med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur. Enheden hjælper blandt andet med at foretage en udredning, der erstatter test i undersøgelser af grønlandske forældre.
Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Sophie Hæstorp Andersen på grund af ferie. Kristeligt Dagblad har også været i kontakt med den grønlandske minister Mads Pedersens kontor, der oplyser, at ministeren ikke kan udtale sig om sagen før senere i juli.
Kritik gennem flere år
Brugen af psykologiske test i såkaldte forældrekompetenceundersøgelser af grønlændere har i flere år været omstridt. En af bekymringerne er, at de grønlandske forældre fejlagtigt bliver betegnet som dårligt begavede, fordi undersøgelsen er baseret på vestlig kultur.
Sidste efterår udløste en konkret sag om tvangsfjernelse af et spædbarn fra den 38-årige grønlænder Keira Alexandra Kronvold i Thisted demonstrationer i Nuuk og København.
Psykolog Ask Elklit har stået i spidsen for en forundersøgelse af kulturtilpassede test til grønlændere, og han mener ikke, at beslutningen om at opgive dem er fornuftig.
"Vi har brugt et halvt år på at lave en detaljeret plan, der konkluderer, at det vil tage tre år og koste 15 millioner kroner at validere fire forskellige redskaber til at dække en grønlandsk forældrekompetenceundersøgelse. Det er så strandet i Grønland, og det er ærgerligt," siger Ask Elklit.
Han betegner de kulturtilpassede test som et redskab, der kan hjælpe familierne på en mere kvalificeret måde end blot observationer og samtaler med forældre.
"Grønland spænder ben for noget, der kunne være en hjælp for familierne, så de ikke kun bliver vurderet på deres adfærd. En test kan vurdere hvilke ressourcer og udviklingsmuligheder, forældrene har, så det for eksempel i nogle tilfælde kan undgås, at børn fjernes fra hjemmet," siger Ask Elklit.
Han ser de kulturtilpassede test "som en mulig gave til Grønland", fordi den slags undersøgelsesredskaber ikke findes på grønlandsk.
Foreningen Sila 360, som arbejder med retssikkerhed for grønlandske familier i Grønland og Danmark frygter, at den sagsbehandling, der skal stå i stedet for de psykologiske test, ikke vil blive udført på et valideret grundlag.
"Planen var, at Danmark skulle lave en ordning, der sikrer oprindelige folks rettigheder, og det sker så ikke. Det er helt ude af vores forståelsesverden, at man nu opgiver at lave nogle test, der ville kunne vurdere forældrene på et videnskabeligt funderet grundlag. Disse test bruges jo også i psykiatri og retsvæsen," siger Tina Naamansen, der er formand for Sila 360.
Formanden for Folketingets socialudvalg Nanna Gotfredsen (Mod) har som gadejurist oplevet, at der generelt er store problemer med de psykologiske test af forældre til anbragte børn. Disse test skal fortsat bruges i forhold til danske familier og familier med indvandrerbaggrund. Hun mener, at der er brug for en nytænkning af hele den måde, forældre undersøges på i anbringelsessager.
"Hvis disse test overhovedet skal bruges, skal det være som en hjælp til at se, hvor der er et potentiale for udvikling af forældrenes kompetencer, men ikke som hverken helt eller delvist grundlag for at tage folks børn. Den måde, de psykologiske test bruges på i dag, er ofte svært bekymrende. De er ikke tilpasset grønlandsk kultur og heller ikke tilpasset familier med indvandrerbaggrund og i øvrigt heller ikke fuldt ud tilpasset danske forhold," lyder det fra Nanna Gotfredsen.
Hvad siger du til, at Danmark opgiver udviklingen af kulturbaserede grønlandske test?
"Først og fremmest er der brug for at nytænke systemet. Men hvis de psykologiske test overhovedet skal bruges, er de nødt til at blive tilpasset kulturelt, herunder også til danske forhold," siger Nanna Gotfredsen.
De senest offentliggjorte tal viser, at der ved udgangen af 2023 var 400 grønlandske børn og unge anbragt uden for hjemmet i Danmark. Heraf var 92 børn anbragt uden samtykke fra forældrene.
Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder
