Tit er det bedre at bede om tilgivelse end om tilladelse.
Den gamle talemåde kunne meget vel være en kommentar til nutidens danske folkekirke, for rundt om viser det sig, at menigheder tillader sig at eksperimentere med gudstjenesten – også uden biskoppelig tilladelse.
I begyndelsen af året beskrev Kristeligt Dagblad, at den københavnske Sankt Pauls Kirke i årevis har sunget fra en hjemmelavet samling af uautoriserede salmer og sange. Først efter sagen havde været beskrevet i Kristeligt Dagblad, bad biskoppen om en dispensationsansøgning til at bruge bogen i gudstjenesten.
I samme stift har sognepræst på Vesterbro Birgitte Kragh Engholm offentligt sagt, at hun uden at have søgt om tilladelse bruger et uautoriseret vielsesritual for homoseksuelle ved alle vielser.
Det er ikke muligt at kortlægge omfanget af, hvor ofte man undlader at søge tilladelse til at indrette gudstjenesten efter egne behov. Men afvigelser fra den autoriserede liturgi ses hele tiden – i hvert fald i det små, vurderer præst ved Holstebro Valgmenighed og underviser ved Vestervig Kirkemusikskole Kristoffer Garne.
"I folkekirken har man overordnet et rimeligt løst forhold til rammerne, og den mentalitet smitter også af på de autoriserede dele af gudstjenesten. Det har været konsensus blandt biskopperne at give menigheder lov til at prøve ting af, men ofte følger man ikke lige op, og så bliver det en permanent ændring. Hvor ofte det sker uden tilladelse, ved jeg ikke," siger Kristoffer Garne.
Spørgsmålet er så, hvilken rolle biskoppernes tilsyn egentlig spiller i lyset af de regelmæssige afvigelser?
"Godt spørgsmål. Hvis biskopperne nidkært skulle føre tilsyn, lavede de ikke andet, og i så fald skulle det måske være en del af provsteembeddet i stedet. Men hvis gudstjenesten i for vid udstrækning får sit eget liv, kan vi miste blikket for, at ritualerne ikke er tilfældige, og at der bør være en fælles, fast liturgi. Jeg synes, man skal have nogle klare beskrivelser af, hvad der i højmessen er ufravigeligt, og hvad der kan pilles ved lokalt," siger Kristoffer Garne.
Også Anders Raahauge, sognepræst ved Sankt Marie Kirke i Sønderborg, har fornemmelsen af, at mange menigheder i landet gør, som det passer dem. Han fremhæver, at "Bibelen 2020", en uautoriseret modernisering af teksterne, bruges i flæng i gudstjenester rundt omkring. Ifølge Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter bruger hver tredje præst af og til eller ofte Bibelen 2020 i forbindelse med højmesser, og det mindsker autorisationens vægt, mener sognepræsten.
"Når man ikke irettesættes, bliver man lovligt kry. I min optik virker tilsyn i dag sådan, at en kirke finder sig til rette med en alternativ praksis, og så kommer biskopperne bagefter og blåstempler det. Men det, som er autoriseret, har enorm omtanke bag sig og er ikke bare skud fra hoften som alt det nye," siger Anders Raahauge.
Han holder eksempelvis på, at man ved begravelser synger fra Den Danske Salmebog, men da mange præster i de senere år, med biskoppernes tavse samtykke, er begyndt at efterkomme ønsker om højskole- og popsange, er de efterladte oftere uforstående, når Anders Raahauge siger nej.
"Engang kunne jeg pege på salmebogen, og så var den ikke længere. Nu siger folk: Jamen, jeg sang jo ‘Linedanser’ i København, så hvorfor må vi ikke her? Så nu skal jeg argumentere for salmernes håb og trøst."
I 2023 udarbejdede biskopperne et notat, der granskede tilsynets funktion og rolle i dag. Heri lyder det, at tilsynet ikke er en "kontrolinstans", men et "anliggende", som "bliver udøvet i en dialogisk, åben og spørgende form". Biskop over Ribe Stift Elof Westergaard fremhæver, at tilsyn er vigtige i dag, men at vi også er i en tid præget af individualisering og forskellige gudstjenesteformer.
"Vi skal som ledelse derfor have sans for, at der skal være vidde, og at man udvikler ting lokalt i folkekirken. Samtidig må man som menighed og præst have forståelse for, at der ikke kan ske hvad som helst i gudstjenesten."
Men hvorfor autorisere noget, hvis man kan afvige fra det?
"I ritualbogen står der nogle steder 'skal' og andre steder 'kan', så der er allerede nuancer og valgfrihed i det autoriserede. Nogle menigheder vil mere end tidligere medskabe på gudstjenesten. Der skal jeg som biskop sikre, at der er en fælles ramme og gå i dialog, når man lokalt træffer nogle valg."
Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder
