Jesu allersidste bid brød tog han ved en påskemiddag.
Det var netop på skærtorsdag, at han delte brødet med sine disciple ved den sidste nadver, og lige siden har måltidet haft en central plads i den kristne påskefejring. Når danskerne i disse helligdage samles med familien om påskefrokostbordene, er det ingen undtagelse.
Æg skal der til, rugbrød, sild, og for mange også en snaps eller to. Men skulle man foranlediges til at tro, at lammekøllen er kronen på værket, kan man godt tro om. Danskernes yndlingsret på påskebordet er nemlig et andet og paneret stykke dyr: Fiskefileten.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af analysefirmaet YouGov for måltidskasseleverandøren HelloFresh.
"Æg og rejer" kommer her på andenpladsen over påskefavoritterne, fulgt af tarteletter og marineret sild. I år er lammekøllen degraderet til en syvendeplads, efter den i samme undersøgelse sidste år lå nummer tre og året forinden nummer ét.
Påskefrokostbordet er således under forandring. Men det har det faktisk altid været, fortæller Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum i Auning, Djursland.
"Faktisk er det først omkring Anden Verdenskrig, at danskerne begynder at dyrke påskefrokosten på den måde, vi kender til i dag. Her ser man i kogebøgerne og ugebladene, hvordan påskemiddagen som noget nyt iscenesættes med pynt på bordet som grene og påskeliljer, og man gør også mere ud af retterne. Under krigen forsøger man på den måde at dyrke traditionerne, selvom det er en udfordring med fødevareknaphed og rationering."
I 1950’erne og 60’erne tager velstanden fart, og også dette afspejler sig i påskefrokostens indhold, fortæller Bettina Buhl. Langt flere kvinder kommer på arbejdsmarkedet, og påskens helligdage betyder nu også ferietid.
"Nu skal maden være mere praktisk, for mor skal også have lov til at holde fri. Efterhånden som velstanden stiger, og teknologien i køkkenet følger med, så titter de retter frem, vi kender fra den moderne påskefrokost. Og faktisk er det også først i disse år, at danskerne begynder at spise mere lam til påske, fordi den øgede samhandel gør, at lam kan importeres billigt fra syd."
Æg til alle tider
Trods påskebordets forvandling over tid, er der ét element, der går igen som en rød tråd til alle tider: Ægget.
"Går vi helt tilbage til tiden, hvor husholdningerne var selvforsynende, måtte man gå til det fadebur, man nu engang havde til rådighed. Og hvad havde man ved påsketid? Ikke ret meget. Men man havde æg, som hønsene nu endelig igen begyndte at lægge efter vinteren," siger Bettina Buhl.
Før Reformationen var påsken en del af langfasten, der strakte sig over 40 dage fra fastelavn til langfredag. Skærtorsdag spiste man nikålssuppe med ni slags grønt, som ifølge overtro holdt sygdom væk, fortæller Bettina Buhl.
"Og så kom langfredag, årets sørgeligste dag, hvor man spiste rugmelsgrød. Det skulle ikke være et måltid, der vakte vellyst," siger Bettina Buhl og forklarer, at både nikålssuppen og rugmelsgrøden aftog som tradition efter Reformationen, hvor det fastende måltid ikke længere havde samme betydning.
Påskeretterne genoplivet
Der er af samme grund næppe mange, der slubrer nikålssuppe og spiser rugmelsgrød ved en påskefrokost anno 2025. Det skulle da lige være, hvis man befinder sig i Gæstgivergården i Den Gamle By i Aarhus påskedag på søndag. Her vil gæsterne ved årets påskefrokost få serveret blandt andet sild, lammekølle og gamle egnsretter, imens kokkene fortæller om påskens madhistorie, siger kok og gastronomisk leder i Den Gamle By, Martin Tranekær Bøgsted.
"Gennem måltidet kan man opnå en taktil og sensorisk fornemmelse af, hvordan danskerne har levet og spist gennem tiden. Det er en super god måde at få historien ind på," siger han.
Lammekøllen laves i en version anno 1974 efter en Kirsten Hüttemeier-opskrift med titlen "Festlig mad til påske". Og så er der "den helt store påskeklassiker", som Martin Tranekær Bøgsted kalder nikålssuppen, hvis indhold han har valgt at justere en smule på.
"I de oprindelige opskrifter er der tale om en grøntsagsfond eller en hønsefond med ni forskellige slags grønt i – kålrester, urter, endda græs, hvis påsken lå tidligt, og grønt var sparsomt. Det resulterer i et ikke særligt velkomment produkt, så vi baserer suppen på en fiskefond og tilsætter lidt fløde," siger han og forklarer, at de ni slags grønt vil bestå af forskellige urter samt spinat og lidt grønkål.
Kristendommens symboler i glemsel
Når sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup sogn, Poul Joachim Stender, vågner påskemorgen, vil han spise blødkogte æg. Han vil puste og male æg med børnebørnene dagen forinden og fortælle dem om, hvordan kyllingen bryder ud af sin skal, ligesom Jesus brød ud af sin grav ved opstandelsen.
I påsken vil han også sætte tænderne i lammet på sit påskefrokostbord med tanke på Jesus, der ofrede sig som et lam på korset, for at Gud kan tilgive mennesket. Maden spiller i det hele taget en markant rolle i de bibelske fortællinger om påsken, og derfor er det ifølge Poul Joachim Stender synd og skam, når danskerne i disse år langer ud efter frikadeller og høns i asparges frem for lammekølle på påskebordet.
"Danskerne spiser stadig æg til rejerne, men vi har glemt, hvad maden symboliserer. Afkristningen af påskemåltidet er et stort tab, for når man får Bibelens historier fortalt gennem maden, husker man gennem sine smagsløg og sin lugtesans, og så bliver de nemmere at tage ind. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad vi spiser til påske," siger han.
Han mener, det er positivt, at flere kirker i de seneste år har taget initiativ til påskefrokoster med fokus på madens symbolik, men han tvivler på, at folk tager fortællingerne hjem til deres egen påskemiddag.
"Dansk madkultur er generelt kendetegnet ved et fokus på, at måltidet helst skal være sundt, billigt og hurtigt, og det har smadret mange af de symbolske lag. Det er dem, vi skal have tilbage igen."
Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder
