Et angreb mod en synagoge i den amerikanske delstat Michigan tidligere på måneden var en terrorhandling inspireret af den militante Hizbollah-gruppe i Libanon.

Det oplyser Jennifer Runyan fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, på et pressemøde mandag.

Der var tale om et bevidst angreb rettet mod det jødiske samfund og den største jødiske synagoge i Michigan, oplyser FBI.

FBI har tidligere identificeret gerningsmanden som en 41-årig mand født i Libanon. Han kørte en pickup ind i synagogen Temple Israel i en forstad til Detroit den 12. marts.

Bilen var lastet med fyrværkeri og benzin og brød i brand, da den endte med at sidde fast i en gang i synagogen.

Ingen andre end gerningsmanden, som skød sig selv, blev dræbt i angrebet.

En sikkerhedsvagt blev såret, og flere politifolk blev behandlet for røgforgiftning.

Flere af gerningsmandens familiemedlemmer blev ifølge The New York Times for nylig dræbt i Libanon i israelske luftangreb.

Israels militær og Hizbollah har bekriget hinanden, siden begyndelsen af USA og Israels krig mod Iran. Hizbollah-militsen er allieret med styret i Iran.

FBI oplyser, at gerningsmanden i dagene op til angrebet havde undersøgt en række jødiske kultur-, religions- og uddannelsescentre i Detroit. Han anskaffede sig også udstyr til angrebet.

Ifølge FBI havde gerningsmanden allerede opsøgt materiale fra Hizbollah, før hans familie blev dræbt.

10 minutter før terrorangrebet i Michigan sendte han en video til sin søster. Her fortalte han, at han havde til hensigt at dræbe "så mange af dem som muligt".

Ifølge FBI er der på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at andre var involveret i angrebet.

Hizbollah er listet som en terrororganisation i både USA og i EU.

/ritzau/AFP

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder
Archive: March 2026
Kilder: Golfstater vil have Trump til at fortsætte kamp mod Iran

Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og andre golflande, som er allieret med USA, opfordrer USA's præsident, Donald Trump, til at fortsætte krigen mod Iran.

Det siger unavngivne embedsmænd fra USA, Israel og golfstaterne til det amerikanske nyhedsbureau AP.

Det sker angiveligt, fordi de mener, at Irans styre ikke er blevet svækket tilstrækkeligt af den seneste måneds angreb, skriver mediet.

I starten af krigen var der meldinger om, at landene i regionen ikke mente, at de på forhånd var blevet varslet ordentligt om angrebene fra USA og Israel mod Iran.

USA og Israel indledte den 28. februar angreb mod Iran.

USA ignorerede samtidig advarsler fra de mellemøstlige lande om, at en krig ville få ødelæggende konsekvenser for hele regionen, lød det ifølge AP.

Nu er der dog blandt USA's allierede i regionen nogle lande, der til USA argumenterer for, at denne tid er en historisk mulighed for én gang for alle at svække Irans præstestyre, skriver mediet.

Embedsmænd fra Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Bahrain har i private samtaler ifølge AP's kilder således givet udtryk for, at de ikke ønsker, at den militære operation afsluttes, før der sker betydelige ændringer i Irans lederskab eller i landets adfærd.

Kilderne udtaler sig ifølge AP anonymt, fordi de ikke har bemyndigelse til at udtale sig offentligt om sagen.

/ritzau/

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder
Overraskende ekstraskat: Boligejer fik skattesmæk for tilbygning, der ikke er bygget
Skattestop forsvandt, da Vurderingsstyrelsen vurderede tilbygning, der ikke var opført. Nu kan boligejeren ikke slippe for ekstraskatten på 37.800 kroner, selv om Vurderingsstyrelsen har erkendt fejlen.
Source: http://politiken.dk/rss/indland.rss
Gamle kemikalier er i fare for at selvantænde på gymnasium
Sprængstofeksperter, politi og ambulance er på fynsk gymnasium mandag, hvor ustabile kemikalier skal fjernes.
Source: http://politiken.dk/rss/indland.rss
Medie: USA giver russisk olietanker tilladelse til at sejle til Cuba

USA giver grønt lys til, at et russisk tankskib læsset med råolie kan sejle til Cuba.

Det fortæller en unavngiven amerikansk embedsmand til avisen New York Times.

Det sker på trods af, at USA's præsident, Donald Trump, tidligere i år indførte tiltag, der skulle begrænse Cubas adgang til udenlandsk olie. Tiltagene er blevet omtalt som en de facto olieblokade.

Ifølge data fra skibsnavigationssiden Marine Traffic er tankskibet søndag aften dansk tid sejlet ind i Cubas eksklusive økonomiske zone (EEZ).

Tankskibet med navnet Anatoly Kolodkin har ifølge New York Times en last på omkring 730.000 tønder olie, mens nyhedsbureauet Reuters skriver, at skibet er læsset med 650.000 tønder olie.

Skibet sejler med en hastighed på 12 knob - svarende til 22 kilometer i timen - og forventes tirsdag at nå frem til havnen Matanzas, der ligger på den nordlige side af Cuba.

Ifølge New York Times er det uklart, hvorfor USA ikke har givet ordre til at standse tankskibet, og om landet i fremtiden vil give flere russiske tankskibe grønt lys til at sejle til den caribiske østat.

Til journalister siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP natten til mandag dansk tid, at det for ham ikke vil være et problem, hvis Rusland leverer olie til Cuba.

- Cuba er færdig, de har et dårligt regime, de har en meget dårlig og korrupt ledelse, og om de får en båd med olie eller ej, det vil ikke betyde noget, siger han.

Den russiske tankskibs ankomst - og dens last - vil ifølge Reuters gøre en markant forskel for Cuba, som ifølge præsident Miguel Diaz-Canel ikke har modtaget olie fra udlandet i omkring tre måneder.

Manglen på olie har ført til hårde rationeringer på benzin og forværret en energikrise, der har medført adskillige strømafbrydelser over hele landet.

Den amerikanske olieblokade mod Cuba blev indført i starten af året, efter at USA's militær i starten af januar tog Venezuelas daværende præsident, Nicólas Maduro, til fange.

Venezuela var i lang tid Cubas vigtigste olieleverandør. Det er Venezuela ikke længere, og det har ramt Cuba hårdt.

Trump har flere gange sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba, og han sagde tidligere i marts, at han tror, at han får "æren af at tage Cuba".

/ritzau/

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder
Irans Revolutionsgarde truer med angreb på USA's universiteter

Irans Revolutionsgarde truer med at angribe amerikanske universiteter i Mellemøsten, efter at to iranske universiteter angiveligt er blevet ramt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af en erklæring, som revolutionsgarden har offentliggjort i iranske medier.

- Hvis den amerikanske regering ønsker, at dens universiteter i regionen skal være fri for gengældelse, må den fordømme bombningen af universiteterne i en officiel udtalelse senest kl. 12 mandag den 30. marts, Teheran-tid, lyder det.

Revolutionsgarden råder samtidig alle "ansatte, professorer og studerende ved amerikanske universiteter i regionen samt beboere i omkringliggende områder" til at holde en kilometers afstand til universitetsområderne.

Iran har været i krig med USA og Israel, siden amerikansk og israelsk militær begyndte bombardementerne mod Iran for fire uger siden.

Fredag og natten til lørdag ramte nye luftangreb Irans hovedstad, Teheran. Her blev blandt andet universitetet for videnskab og teknologi i den nordøstlige del af hovedstaden ramt, skriver medier ifølge AFP.

Bygninger blev beskadiget, men ingen kom noget til, lyder det.

Revolutionsgarden er Irans mest magtfulde enhed inden for landets sikkerhedsstyrker. Den blev oprettet i 1979 for at beskytte præstestyret efter revolutionen, der resulterede i oprettelsen af en islamisk republik i Iran.

Revolutionsgarden opererer parallelt med Irans regulære hær og refererer direkte til Irans øverste leder og ikke til landets militære ledelse.

Revolutionsgarden kontrollerer Irans omstridte missilprogram og har sin egen hær, flåde og luftvåben. Den er de seneste år blevet klassificeret som en terrororganisation i USA, Canada, Bahrain, Israel og Saudi-Arabien.

/ritzau/

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder
Studerende trues til at drage i krig: - Er I tøsedrenge?
I Rusland er der gennemført rekrutteringer på mindst 201 universiteter og skoler
Source: http://ekstrabladet.dk/rssfeed/all/
Krigen i Iran skubber regionale fjender længere fra hinanden
Far dømt: Tog fat om halsen på dreng som drillede sønnen
Retten i Roskilde har fundet en far skyldig i vold, efter at han tog fat om halsen på søns skolekammerat.
Source: http://politiken.dk/rss/indland.rss
Kendt islamforsker dømt for voldtægt af tre kvinder i Frankrig

Den muslimske tænker og islamforsker Tariq Ramadan blev onsdag idømt 18 års fængsel for voldtægt af tre kvinder.

Dommen faldt ved en domstol i Paris.

Voldtægterne skal have fundet sted mellem 2009 og 2016.

Det er blot den seneste af en række kriminalsager mod den 63-årige schweizer. Han har altid fastholdt sin uskyld.

Ramadan er tidligere professor i moderne islamiske studier på Oxford University og havde gæstestillinger ved universiteter i Qatar og Marokko.

I midten af 2000'erne, hvor Europa var udsat for flere terrorangreb, markerede han sig som fortaler for en udgave af islam kaldet euroislam.

Euroislam fremhæver fællestræk ved europæisk kultur og islam.

Han var i 2004 på det amerikanske magasin Times liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer.

Da "Me Too"-bevægelsen var på sit højeste i Frankrig, blev Ramadan anklaget for voldtægt, og det fik ham til at tage orlov i 2017.

Sagen i Paris har kørt siden den 2. marts, men Ramadan mødte ikke personligt op i retten.

Hans advokat henviste til, at han har multipel sklerose, som er blusset op, og at det har krævet en indlæggelse på et hospital i Genève i Schweiz.

Domstolen i Paris bestilte en retsmedicinsk vurdering, som tilsidesatte dén forklaring.

Retsformand Corinne Goetzmann sagde, at der er udstedt en arrestordre på den 63-årige schweizer. Domstolen nedlagde samtidig forbud mod, at forskeren må sætte fod på fransk jord igen efter afsoningen af sin straf.

I 2024 blev han dømt for voldtægt og seksuel tvang af en kvinde i Schweiz. Ramadan ankede dommen, der lød på tre års fængsel, hvoraf to blev gjort betinget.

Landets højesteret stadfæstede sidste år dommen.

Voldtægten fandt ifølge anklagen sted på et hotel i Genève om natten den 28. oktober 2008.

Kvindens advokater sagde, at hun blev voldtaget gentagne gange på et hotelværelse og udsat for det, de betegnede som tortur og barbari.

Ramadan sagde modsat, at hun inviterede ham op til sit hotelværelse. De kyssede, men mødet sluttede hurtigt, sagde han. Han betegnede det i retten som en fælde og sagde, at der ikke var noget seksuelt forhold mellem dem.

Det fremgår ikke, om Ramadan har anket den nye dom på 18 års fængsel.

/ritzau/AFP

Source: http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder